Definition og juridisk klassificering af underholdsbidrag
Underholdsbidraget er et lovbestemt eller kontraktuelt fastsat økonomisk støttebeløb, der ydes til bestemte personer for at sikre deres livsunderhold, såfremt de ikke eller ikke fuldt ud kan dække det nødvendige underhold af egne midler. Begrebet anvendes indenfor forskellige retsområder, især inden for embedsmandsret, uddannelsesret samt i særlige sociale og familieretlige sammenhænge. Formålet er at give modtagerne en økonomisk hjælp til den løbende livsopretholdelse i perioder med økonomisk behov.
Underholdsbidrag i embedsmandsretten
Tildeling af underholdsbidrag
I tysk embedsmandsret betegner underholdsbidrag en penge- eller naturalydelse, som tildeles embedsmænd på prøve (særligt under forberedelsestjeneste, f.eks. som referendarer) under visse lovbestemte betingelser. Det lovmæssige grundlag er især § 60 i Bundesbeamtengesetz (BBG) i forbindelse med relevante bestemmelser i de enkelte karrierebekendtgørelser på delstats- og føderalt niveau.
Betingelser for berettigelse
Der er som udgangspunkt ret til underholdsbidrag for embedsmænd på prøve, som under deres uddannelse (f.eks. under en forberedelsestjeneste) ikke modtager løn. Betingelserne omfatter typisk:
- Beståelse af et embedsretligt uddannelsesforhold
- Ingen udbetaling af almindelige tjenesteydelser
- Indgivelse af ansøgning eller i det mindste opfyldelse af berettigelsesbetingelserne i overensstemmelse med de enkelte branchespecifikke love
Størrelsen af bidraget er baseret på løngruppe og reguleres gennem tilsvarende retsforskrifter.
Juridisk karakter af underholdsbidraget
Juridisk set udgør underholdsbidraget en særlig form for underhold, som ikke tildeles som løn, men som en statslig ydelse af egen art. Det er skattepligtigt og underlagt socialforsikringsregler, medmindre der foreligger undtagelser.
Ophør og tilbagebetaling
Underholdsbidraget ophører ved afslutning, afbrydelse eller tilbagekaldelse af embedsforholdet og kan under visse omstændigheder, især ved uberettiget modtagelse, kræves tilbagebetalt.
Underholdsbidrag i uddannelsesretten
Underholdsbidrag i forbindelse med juridiske uddannelser
Også i landenes juridiske referendarier får referendarer regelmæssigt underholdsbidrag i stedet for almindelig løn. Størrelsen af ydelsen og berettigelsesbetingelserne fremgår af bestemmelserne i de respektive landes love eller bekendtgørelser om uddannelse og eksamen for den pågældende faggruppe (f.eks. juristuddannelseslove).
Særlige forhold ved tildeling
- Yderligere krav: Ud over underholdsbidraget kan der også ydes andre ydelser, såsom familietillæg og særydelser.
- Modregning af andre indtægter: Andre indtægter eller underholdsbidrag kan afhængigt af delstaten modregnes helt eller delvist.
Underholdsbidrag i social- og familieretten
Socialretlig dimension
Underholdsbidraget får socialretlig betydning der, hvor der foreligger en underholdspligt, som ikke eller kun delvist bliver opfyldt. Et eksempel er tilskud til personer, der ikke (fuldt ud) modtager ægtefælle-, børne- eller separationsbidrag og får et supplerende beløb gennem underholdsbidraget.
Afgrænsning til andre sociale ydelser
Det er afgørende at afgrænse underholdsbidraget fra andre sociale ydelser, især borgerydelse, socialhjælp eller uddannelsesstøtte (BAföG). Underholdsbidrag ydes ikke til fuld dækning af behovet, men som supplement og tager udgangspunkt i fastlagte beregningsgrundlag.
Underholdsbidrag i forbindelse med uddannelsesstøtte
I forbindelse med uddannelsesstøtte efter Bundesausbildungsförderungsgesetz (BAföG) spiller begrebet underholdsbidrag en rolle i relation til andre underholdskrav og som mulig erstatningsydelse. Retten kan bortfalde eller reduceres, hvis andre tilskud (f.eks. børnepenge, BAföG) modtages.
Skatte- og socialforsikringsretlig behandling
Skattemæssig klassificering
Underholdsbidrag anses som indkomst i henhold til indkomstskatteloven og er som udgangspunkt skattepligtige. Undtagelser kan forekomme, hvis der er tale om øremærkede sociale ydelser, der er fritaget for beskatning.
Socialforsikringsret
For den socialforsikringsretlige vurdering er det afgørende, om underholdsbidraget udbetales af arbejdsgiveren som løn, eller om det tildeles af staten som tilskud. Som hovedregel er det ikke bidragspligtigt til den lovpligtige pensions-, syge- og arbejdsløshedsforsikring. Afvigelser kan finde sted via delstatsretlige eller specificerede føderale regler.
Afgrænsning til sammenlignelige ydelser
Forskel til løn og gage
I modsætning til løn for embedsmænd eller løn i et ansættelsesforhold er underholdsbidraget en subsidiær, midlertidig ydelse målrettet særlige behov (f.eks. uddannelse, manglende underholdspligtige).
Forskel til børnetilskud og socialhjælp
Sammenlignet med børnetilskud efter Unterhaltsvorschussgesetz (UVG) eller socialhjælp efter Sozialgesetzbuch XII har underholdsbidraget oftest specifikke berettigelseskrav og udbetales typisk kun midlertidigt.
Håndhævelse af krav og procedure
Ansøgning og procedure
Tildelingen af underholdsbidrag sker efter ansøgning eller automatisk, afhængigt af det relevante retsgrundlag. Ansøgningen skal almindeligvis ledsages af dokumentation for behov samt manglende egen underholdsindtægt.
Retsmidler og kontrol
Mod afslag eller fejlagtige afgørelser kan de almindelige retsmidler som indsigelse, sagsanlæg eller klage benyttes, hvor proceduren følger de respektive procesregler.
Litteratur og videregående information
- Bundesbeamtengesetz (BBG)
- Delstatslige embedsmandslove
- Uddannelsesstøttelove (f.eks. BAföG)
- Unterhaltsvorschussgesetz (UVG)
- Litteratur: Bundesministerium des Innern, Håndbog for embedsmandsretten; Kommenterede uddannelsesstøttelove
Bemærk: Tildeling og berettigelsesbetingelser for underholdsbidrag kan variere alt efter delstat og anvendelsesområde. Aktuelle lovtekster samt forvaltningsforskrifter giver yderligere og bindende information.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem er berettiget til underholdsbidrag i juridisk forstand?
Berettiget til underholdsbidrag er i Tyskland som regel personer, der er under uddannelse, i referendariat eller i en praktisk forberedelsestjeneste, hvor kravet ofte er relevant i offentlig tjeneste, særligt i den juridiske forberedelsestjeneste (forberedelsestjeneste til retsplejen). De juridiske krav følger af de relevante delstatslove, for eksempel Juristenausbildungsgesetz (JAG) eller tilsvarende bekendtgørelser. En forudsætning er normalt et eksisterende offentligretligt uddannelsesforhold; privatansatte eller studerende uden et konkret uddannelses- eller tjenesteforhold har normalt ikke krav på det. Derudover begrænses tildelingen ofte af underholdsbidrag til eksistensen af en tildelt uddannelsesplads og korrekt gennemførelse i Tyskland. Særlige regler kan gælde for barsel, forældreorlov eller sygdom, og er reguleret i den respektive lov eller tilhørende forvaltningsforskrift.
Hvordan beregnes og udbetales underholdsbidraget?
Størrelsen af underholdsbidraget er fastsat ved lov eller administrativ forskrift og varierer afhængigt af delstat og typen af forberedelsestjeneste. Løntabellen, der ofte refereres til i loven, er afgørende. Normalt tager beløbet udgangspunkt i en bestemt løngruppe (f.eks. kandidatgodtgørelse efter Bundesbesoldungsgesetz), hvor tillæg som familietillæg eller eventuelt lokalt tillæg kan gives. Udbetalingen sker månedligt forud af den respektive uddannelsesmyndighed. Det bør bemærkes, at der kan trækkes socialforsikringsbidrag og skat af underholdsbidraget, hvis det anses for skattepligtig indkomst. Særlige betalinger såsom ferie- eller julepenge er ikke ens reguleret på landsplan og tilkommer som regel ikke.
Modregnes underholdsbidraget i andre sociale ydelser?
Underholdsbidrag betragtes i socialretten grundlæggende som indkomst og skal derfor modregnes i behovsafhængige sociale ydelser som BAföG, boligstøtte eller ydelser efter SGB II (Hartz IV/borgerløn). Den relevante lov (f.eks. § 11 SGB II eller § 21 BAföG) definerer, hvilke indtægter der skal modregnes. I konkrete tilfælde kan undtagelser eller særlige regler føre til andre resultater. En individuel vurdering anbefales, især hvis underholdsbidraget modtages samtidig med andre ydelser. Retspraksis og administrativ praksis er enige om, at dobbeltfordele skal undgås.
Hvad sker der med underholdsbidraget ved sygdom eller barsel?
Ved sygdom fortsætter retten til underholdsbidrag normalt uindskrænket i første omgang, hvor den præcise varighed (normalt op til seks uger) er fastsat i de respektive landes love eller tjenesteregler. Efter denne frist kan kravet bortfalde, hvis der ikke længere udføres tjeneste. Under barsel (barselsperioder i henhold til Mutterschutzgesetz) består der regelmæssigt krav på fortsat udbetaling af underholdsbidrag, hvor også her specifikke lovbestemmelser er afgørende. For forældreorlov gælder særlige regler, hvorefter retten til underholdsbidrag generelt suspenderes under forældreorloven, medmindre uddannelsen fortsættes på deltid og den ansvarlige myndighed tillader dette.
Er underholdsbidraget skattepligtigt?
Skattepligten af underholdsbidrag afhænger af den juridiske udformning. I de fleste tilfælde er underholdsbidraget efter § 19 EStG som indkomst fra ikke-selvstændig beskæftigelse skattepligtigt. Det skal derfor tages i betragtning ved løntræk og skal oplyses i selvangivelsen. Tillæg og sideydelser kan også være skattepligtige. Undtagelser foreligger, hvis underholdsbidraget udtrykkeligt er skattefrit eller bygger på særlige juridiske grunde (f.eks. visse ydelser for frivilligt arbejde eller stipendier). Det anbefales derfor altid at foretage en individuel vurdering under hensyntagen til den relevante lovgivning og om nødvendigt den kompetente skattemyndighed.
Kan underholdsbidraget kræves tilbage, hvis der sker pligtforsømmelse eller afbrud?
Ja, underholdsbidraget kan kræves tilbagebetalt efter de gældende lovbestemmelser, hvis modtageren har givet forkerte oplysninger forsætligt eller groft uagtsomt, hvis der er modtaget uberettigede ydelser, eller hvis der ved afbrud af uddannelsen gælder særlige tilbagebetalingsklausuler. Som hovedregel indledes en administrativ procedure før tilbagebetalingen, hvor sagen undersøges, og den berørte part gives ret til at blive hørt. Størrelsen af tilbagebetalingen afhænger af det beløb, der uberettiget er modtaget, suppleret med eventuelle renter og administrative gebyrer. Retssikkerhed mod tilbagebetalingspåbud er sikret gennem klageproceduren og eventuelt efterfølgende søgsmål ved forvaltningsdomstolene.