Beskæftigelse ved siden af og praktik: Juridisk definition og grundlæggende principper
Beskæftigelse ved siden af og praktik er to udbredte beskæftigelsesformer, som spiller en særlig rolle for især skoleelever, studerende og personer i starten af deres karriere. Begge former er underlagt specifikke arbejdsretlige, skattemæssige og socialforsikringsmæssige regler. Følgende gennemgang giver et omfattende overblik over de juridiske rammer, afgrænsninger samt de vigtigste særregler for beskæftigelse ved siden af og praktik i tysk ret.
1. Bijob – Juridisk ramme
1.1 Begrebsbestemmelse
Et bijob er et lønnet arbejde, der udføres som supplement til et hovedjob, skole- eller universitetsuddannelse eller som deltidsbeskæftigelse. Bijob foregår oftest uden for den normale arbejdstid og tjener til at øge indkomsten eller tilegne sig nye færdigheder. Ofte udføres bijobs som minijob eller kortvarig beskæftigelse.
1.2 Arbejdsretlige grundlag
1.2.1 Regler om arbejdstid
Lønmodtagere er efter arbejdstidsloven (ArbZG) forpligtet til at overholde den lovbestemte maksimale arbejdstid. Arbejdstiden for hoved- og bibeskæftigelse lægges sammen og må som hovedregel ikke overstige otte timer dagligt eller maksimalt 48 timer pr. uge (§ 3 ArbZG). Overskridelser er kun tilladt under visse betingelser og i begrænset omfang.
1.2.2 Hovedarbejdsgiverens samtykke
Som udgangspunkt er der ingen pligt til at informere hovedarbejdsgiveren om bijob, medmindre dette er udtrykkeligt fastsat i ansættelseskontrakten. Et bijob må dog ikke have negativ indflydelse på hovedbeskæftigelsen eller stride mod konkurrencelovgivningen, kontraktmæssige forbud mod bibeskæftigelse eller arbejdstidsloven.
1.2.3 Særligt beskyttede persongrupper
Skoleelever, lærlinge og studerende er omfattet af særlige regler i henhold til ungdomsarbejdsbeskyttelsesloven (JArbSchG) eller arbejdstidsloven og må kun udføre bibeskæftigelse inden for lovens rammer.
1.3 Socialforsikringsretlige aspekter
1.3.1 Minijob (mindre beskæftigelse)
Et minijob foreligger, når den faste månedlige løn ikke overstiger 538 euro (2024-niveau) eller en kortvarig beskæftigelse på maksimalt tre måneder eller 70 arbejdsdage pr. kalenderår udføres. Minijobs er som udgangspunkt fritaget for socialsikring for arbejdstagere (dog undtaget pensionsforsikring), mens arbejdsgiveren betaler et fast bidrag.
1.3.2 Flere bijobs
Ved flere bijobs samlægges de opnåede lønninger. Overskrides minijobgrænsen samlet, skal der betales socialbidrag.
1.3.3 Hoved- og bibeskæftigelse
Socialforsikringspligten knytter sig til det første hovedjob. Bijobs kan under visse betingelser være fritaget for forsikring, så længe grænserne for mindre beskæftigelse ikke overskrides, og det drejer sig om forskellige arbejdsgivere.
1.4 Skattemæssig behandling
1.4.1 Lønskattepauschalering
Minijobs er ofte omfattet af en fast skatteprocent (som regel 2 procent). Har man flere minijobs eller overstiger grænsen for mindre beskæftigelse, skal indkomsten angives i selvangivelsen.
1.4.2 Valg af skatteklasse
For bibeskæftigelser uden for grænsen for mindre beskæftigelse er valg af skatteklasse afgørende, da dette påvirker lønnens størrelse samt restskat ved årets afslutning.
2. Praktik – Juridisk klassificering og krav
2.1 Afgrænsning af begrebet
Et praktikophold er et tidsbegrænset ansættelsesforhold, der primært tjener til at opnå praktiske kundskaber og færdigheder og ofte fungerer som forberedelse til senere arbejde eller uddannelse. Praktik kan være frivillige, obligatoriske som led i uddannelsesforløb eller påkrævet som en del af uddannelsen.
2.2 Arbejdsretlig udformning af praktikophold
2.2.1 Praktikkontrakt
For praktikophold anbefales en skriftlig kontrakt, som regulerer de væsentlige arbejdsforhold (fx arbejdsopgaver, start- og sluttidspunkt, løn, arbejdstid, opsigelsesfrister). For obligatoriske praktikophold som led i skole, uddannelse eller studie skal der desuden tages hensyn til uddannelses-, prøve- eller skoleordninger.
2.2.2 Mindstelønspligt
Den lovbestemte mindsteløn gælder som udgangspunkt også for praktikanter. Der findes dog undtagelser:
- Obligatoriske praktikophold, som led i skole, uddannelse eller studie, er undtaget fra mindstelønnen.
- Frivillige praktikophold af maksimalt tre måneders varighed, som vejledning inden uddannelses- eller studiestart, er også undtaget.
- Ved frivillige praktikophold over tre måneder og ved frivillige praktikophold under studietiden er der krav på mindsteløn (i 2024: 12,41 euro per time).
2.2.3 Yderligere arbejdsretlige regler
Praktikanter er omfattet af de arbejdsmiljøretlige beskyttelsesregler, som gælder for lønmodtagere, f.eks. hvad angår arbejdstid, arbejdsmiljø og barselsbeskyttelse.
2.3 Socialforsikringsretlig klassificering
2.3.1 Obligatorisk praktikophold
For obligatorisk praktik, som udføres som led i skole-, uddannelses- eller studieordning, er der som hovedregel fritagelse fra syge-, pleje-, pensions- og arbejdsløshedsforsikring. Dog gælder der undtagelser, hvis praktikopholdet er lønnet; her kan der opstå forsikringspligt afhængigt af den enkelte sag.
2.3.2 Frivilligt praktikophold
For frivillige praktikophold gælder de generelle regler for socialforsikring. Afhængigt af arbejdstid og løn opstår der forsikringspligt, ligesom ved et almindeligt ansættelsesforhold. Ved mindre lønnede praktikophold (under grænsen for mindre beskæftigelse) gælder minijob-reglerne.
2.4 Skattemæssige aspekter
Beskatningen af praktikvederlag er reguleret på samme måde som almindelig lønindkomst. Overstiger lønnen grænsen for minijob, kan der pålægges lønskat. Praktikanter med flere ansættelser skal tage hensyn til den samlede indkomst.
3. Standardbestemmelser, særlige forhold og forpligtelser
3.1 Arbejdsretlige beskyttelsesregler
Både for bijobs og praktikophold gælder regler om minimumsferie, løn under sygdom samt beskyttelsesreglerne i ferieloven, lov om fortsat løn under sygdom og arbejdstidsloven.
3.2 Særlige regler for mindreårige
For unge under 18 år finder de særlige regler i ungdomsarbejdsbeskyttelsesloven anvendelse. Disse omfatter begrænsninger i arbejdstid, pauser, hviletid og arbejdets art.
3.3 Arbejdsskadeforsikring
Både i bijob og praktikophold er man dækket af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Bidraget betales som hovedregel af arbejdsgiveren eller praktikstedet.
3.4 Informations- og anmeldelsespligt
Lønmodtagere i hovedbeskæftigelse er forpligtet til at give hovedarbejdsgiveren besked om bijobs, hvis det kræves i kontrakten eller hvis hovedjobbet risikerer at blive påvirket negativt. Dette gælder især for konkurrence- eller interessekonflikter.
4. Konklusion
Bijob og praktikophold er vigtige former for erhverv og kvalifikation i det tyske arbejdsmarked. De juridiske rammer er komplekse og sammensat af regler fra arbejdsret, skatteret og socialforsikringsret. Det anbefales at undersøge den individuelle situation nøje for at tage korrekt hensyn til de arbejds-, skatte- og socialforsikringsmæssige konsekvenser og undgå juridiske faldgruber.
Kilder:
- Arbeidstidslov (ArbZG)
- Mindstelønlov (MiLoG)
- Sociallovbog (SGB)
- Feriebetalingslov (BUrlG)
- Lov om løn under sygdom (EFZG)
- Lov om ungdomsarbejdsbeskyttelse (JArbSchG)
- Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
- Minijob-centralen
(Alle oplysninger er uden garanti for fuldstændighed og korrekthed; gældende og individuelle regler og undtagelser bør altid undersøges særskilt.)
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår betragtes et ansættelsesforhold som bijob i juridisk forstand?
Et ansættelsesforhold betragtes som bijob, når en lønmodtager udøver et lønnet arbejde ved siden af sit hovedjob, og dette ikke er hovedbeskæftigelsen. Juridisk er det især vigtigt, at bijobs som udgangspunkt er tilladt, så længe der ikke foreligger lovbestemte forbud (f.eks. konkurrerende aktiviteter eller overtrædelse af arbejdstidsloven) eller kontraktlige klausuler, der taler imod. Lønmodtagere skal ofte informere deres arbejdsgiver om et bijob, især hvis der er risiko for interessekonflikter eller hvis bijobbet kan påvirke præstationen i hovedjobbet negativt. Den samlede ugentlige arbejdstid af begge beskæftigelser må heller ikke overstige 48 timer (arbejdstidsloven). Også socialforsikrings- og skatteretlige anmeldelsespligter skal overholdes – især hvis grænsen for mindre beskæftigelse overskrides grundet bijobbet.
Skal bijobs eller praktikophold anmeldes til hovedarbejdsgiveren?
Hvorvidt bijobs eller praktikophold skal anmeldes til hovedarbejdsgiveren afhænger af den enkelte ansættelseskontrakt og gældende lovgivning. Grundlæggende findes der ingen generel lovmæssig anmeldelsespligt for bijobs eller praktik. Mange ansættelseskontrakter indeholder dog bestemmelser, der pålægger lønmodtageren at meddele bibeskæftigelse. Pligten har til formål at beskytte arbejdsgiverens legitime interesser, f.eks. for så vidt angår konkurrenceklausuler, fortrolighed og overholdelse af arbejdstidsregler. For tjenestemænd og offentligt ansatte gælder en eksplicit anmeldelses- og eventuelt godkendelsespligt iht. tjenestemandsret eller overenskomst. Overtrædelse kan medføre arbejdsretlige konsekvenser, såsom advarsler eller i yderste tilfælde opsigelse.
Hvordan vurderes bijobs og praktikophold socialforsikringsretligt?
Socialforsikringsretligt adskiller bijobs og praktikophold sig alt efter type (mindre, kortvarig, socialforsikringspligt). Et minijob (op til 538 euro om måneden, 2024) er som udgangspunkt forsikringsfrit for arbejdstager i syge-, pleje- og arbejdsløshedsforsikring, medmindre arbejdstager frivilligt vælger pensionsforsikringspligt. Ved flere ansættelsesforhold lægges lønningerne sammen; hvis den samlede indkomst overstiger grænsen for mindre beskæftigelse, kan der opstå forsikringspligt. For obligatoriske praktikophold i forbindelse med uddannelse er studerende som regel undtaget for socialforsikringspligt; frivillige praktikophold betragtes derimod som almindelige ansættelser og er socialforsikringspligtige, hvis lønnen overstiger grænsen for mindre beskæftigelse. Arbejdsgiveren er forpligtet til at anmelde ansættelsen korrekt til socialforsikringsmyndighederne.
Hvilke arbejdstidsmæssige maximumgrænser skal overholdes ved bijobs og praktikophold?
For bijobs og praktikophold gælder bestemmelserne i arbejdstidsloven (ArbZG). Ifølge denne må den daglige arbejdstid på otte timer (mandag til lørdag) ikke overskrides i et ansættelsesforhold og maksimalt ti timer kun, hvis gennemsnittet over seks måneder eller 24 uger ikke overstiger otte timer dagligt. Den samlede arbejdstid i alle ansættelser summeres. Også pauseregler (mindst 30 minutter efter seks timers arbejde) og minimums hviletid (elleve timer mellem to arbejdsdage) skal overholdes. For unge i bijob eller praktik gælder de strengere regler i ungdomsarbejdsbeskyttelsesloven (JArbSchG).
Hvilke skattemæssige aspekter skal overholdes ved bijobs og praktikophold?
Bijobs er i Tyskland som udgangspunkt skattepligtige. Mindre beskæftigelser (minijobs) beskattes normalt med en fast sats på 2%. Ved flere minijobs eller når et bijob udføres som sekundær beskæftigelse (skatteklasse VI), beskattes indkomsten efter den individuelle skattesats. Praktikophold behandles skattemæssigt som almindelige jobs, hvis de er lønnede. Genereres der skattepligtig indkomst gennem bijobs eller praktikophold i løbet af året, kan dette betyde, at årsfradraget overskrides, og indtægten skal angives i selvangivelsen. Studerende kan gøre visse fradrag og reklameudgifter gældende, for eksempel i forbindelse med praktik under studiet.
Gælder der særlige beskyttelsesbestemmelser for mindreårige i forbindelse med bijobs og praktikophold?
Børn og unge er især beskyttet gennem ungdomsarbejdsbeskyttelsesloven (JArbSchG). Børn under 15 år må som udgangspunkt ikke beskæftiges; undtagelser findes, f.eks. for feriejob fra 13-års alderen med forældres samtykke og maksimalt to timer dagligt (let arbejde). Unge mellem 15 og 18 år må arbejde maksimalt otte timer dagligt og 40 timer ugentligt, men ikke om natten, weekends eller helligdage (med undtagelser i f.eks. hotel- og sundhedssektoren). Disse regler gælder også for praktikophold. Overholdelsen kontrolleres af de relevante myndigheder, og overtrædelser kan medføre bøder.
Hvilke opsigelsesvarsler gælder ved bijobs og praktikophold?
De lovbestemte opsigelsesvarsler for bijobs og praktikophold følger som udgangspunkt § 622 i BGB: I prøvetiden kan ansættelsesforholdet opsiges med to ugers varsel, derefter er det normale varsel fire uger til den 15. eller udgangen af en kalendermåned. For praktikophold med fast varighed og som er en del af uddannelse, er almindelig opsigelse normalt udelukket, medmindre der i kontrakten specifikt er aftalt opsigelsesret. Ved grove overtrædelser kan der ske øjeblikkelig opsigelse efter § 626 BGB. Kortere eller længere varsler kan aftales i kontrakt eller følge af overenskomst.
Hvilke særlige regler gælder for studenter med studiejob eller praktik?
For studerende med et deltidsarbejde gælder der særlige sociale sikringsregler. De er i løbet af semesteret (hvis de ikke arbejder mere end 20 timer om ugen i undervisningsperioden) fritaget for syge-, pleje- og arbejdsløshedsforsikring (de såkaldte “werkstudent-privilegier”), men er omfattet af pligt til pensionsforsikring. Hvis 20-timersgrænsen overskrides eller arbejdet udføres om natten, i weekenden eller i semesterferien, kan der gælde undtagelser, og forsikringspligt kan indtræde. Arbejdsretligt skal studerende med deltidsarbejde behandles som almindelige medarbejdere og har ret til ferie og løn under sygdom. For praktikophold, der er en obligatorisk del af studiet, gælder der yderligere undtagelser i den sociale sikring. Kontrakter for studerende med deltidsarbejde bør udtrykkeligt regulere overholdelse af de relevante betingelser.