Begreb og retlige grundlag for praktikuddannelsen
Die Praktikuddannelse udgør en central del af den juridiske forberedelsestjeneste (referendariatet) i Tyskland som led i uddannelsen til fuld jurist. Den tjener til den praktiske forberedelse på arbejdet som dommer eller anklager og formidler de nødvendige praktiske færdigheder inden for forskellige juridiske erhverv. De lovmæssige bestemmelser om praktikuddannelsen findes primært i den tyske dommerlov (Deutsches Richtergesetz – DRiG) samt i de enkelte delstaters uddannelsesordninger.
Retligt grundlag for praktikuddannelsen
Deutsches Richtergesetz (DRiG)
De grundlæggende bestemmelser for uddannelsen i anden fase findes i §§ 5 ff. DRiG. DRiG foreskriver praktisk uddannelse efter bestået første juridiske eksamen (tidligere første statseksamen). Ifølge § 5 stk. 5 DRiG foregår uddannelsen overvejende gennem praktisk medvirken ved domstole, myndigheder samt andre institutioner.
Lokalretlige bestemmelser
Detaljerne i praktikuddannelsen er fastlagt i delstaternes egne referendariats-uddannelsesordninger. Disse regulerer struktur, forløb, indhold og varighed af de enkelte praktikforløb samt rettigheder og pligter for både elever og praktikvejledere. På trods af en ensartet grundstruktur på landsplan, findes der lokale forskelle med hensyn til organisering, eksamenskrav og tidsrammer.
Forløb og indhold i praktikuddannelsen
Struktur i praktikuddannelsen
Praktikuddannelsen opdeles typisk i følgende stationer:
- Civilretlig station: Ansættelse ved en byret eller landsret i civilretlige sager.
- Strafferetlig station: Uddannelse ved en anklagemyndighed, senere ofte ved en strafferetlig domstol.
- Forvaltningsstation: Praktisk arbejde ved en forvaltningsmyndighed eller forvaltningsdomstol.
- Advokatstation: Praktisk erfaring i et advokatkontor.
- Valgfri station: Fordybelsesstation inden for et arbejdsområde valgt efter individuelle interesseområder.
Rækkefølgen af disse stationer, deres varighed samt de konkrete uddannelsesindhold bestemmes af de regionale retsforskrifter.
Pligter og rettigheder under praktikuddannelsen
Praktikanter er under praktikuddannelsen i et offentlig-retligt uddannelsesforhold til den pågældende delstat. De er underlagt særlige tjenestepligter, især regelmæssig tilstedeværelse, tavshedspligt, pligt til at acceptere sager inden for det tilladte omfang og lydighedspligt over for vejlederen. Samtidig har de ret til uddannelsesstøtte (vedligeholdelsesbidrag), forsikringsdækning samt deltagelse i introduktionskurser og arbejdsgrupper.
Uddannelsesmål og dokumentation af resultater
Målet med praktikuddannelsen er at opnå de praktiske kundskaber, færdigheder og erfaringer, der kræves til et senere arbejde som dommer eller anklager (§§ 5 stk. 1, 5a DRiG). På de enkelte stationer skal der udarbejdes skriftlige opgaver (aktforedrag, opsynsopgaver, praktiske øvelser). Arbejdsgrupper tjener til supplerende formidling af opgaver og færdigheder inden for det pågældende juridiske område.
Eksamensretlige aspekter ved praktikuddannelsen
Betydning for den anden juridiske eksamen
Praktikuddannelsen forbereder til den anden juridiske eksamen (tidligere anden statseksamen). Eksamen består af skriftlige prøver, der ofte tager udgangspunkt i det praktiske arbejde på de respektive stationer, samt en mundtlig eksamen, der blandt andet trækker på erfaringer og viden erhvervet i praktikuddannelsen.
Eksamenspræstationer og vurderinger
Under de enkelte stationer kan skriftlige uddannelsesdokumentationer være påkrævede, som eventuelt indgår i den endelige karakter til afsluttende eksamen. Bedømmelsen foretages af vejlederne eller bedømmelseskommissioner, hvor de gældende delstatslovgivninger er afgørende. Korrekt gennemført praktikuddannelse er en forudsætning for adgang til den anden juridiske eksamen.
Særlige retlige spørgsmål i forbindelse med praktikuddannelsen
Lige behandling og adgang
Tildeling af praktikpladser sker efter faste kriterier. Ret til en bestemt uddannelsesplads foreligger kun i snævre undtagelsestilfælde (fx ved alvorlige undtagelsesforhold). Udvælgelsen foretaget af de kompetente retsmyndigheder er omfattet af princippet om ligebehandling og kan som hovedregel prøves ved domstolene.
Løn og forsikring
Praktikanter modtager et månedligt vedligeholdelsesbidrag. Beløbets størrelse er fastlagt i den pågældende delstatslovgivning. Under praktikuddannelsen er praktikanterne som regel dækket af lovpligtig ulykkesforsikring samt forpligtet til syge- og plejeforsikring.
Ansvarsforhold
Inden for praktikuddannelsen gælder der særlige regler for embedsansvar (§ 839 BGB i.f.m. Art. 34 GG). For skader, som praktikanterne forårsager under deres uddannelsesaktiviteter, hæfter i mange tilfælde den uddannende delstat, forudsat at vilkårene for embedsansvar er opfyldt. Civilretlig ansvar over for tredjemand er som udgangspunkt udelukket, hvis handlingen udførtes som led i den offentlige myndighedsudøvelse.
Databeskyttelse og tavshedspligt
Praktikanter er forpligtet til at overholde databeskyttelsesregler og tavshedspligt om tjenstlige forhold. Overtrædelse heraf kan få tjeneste- og strafferetlige konsekvenser.
Sammenfatning
Praktikuddannelsen udgør et essentielt, lovreguleret element i den praktiske juridiske uddannelse som led i forberedelsestjenesten i Tyskland. Den er kendetegnet ved et omfattende netværk af nationale og delstatslige regler, der fastlægger rammebetingelser, rettigheder og pligter for praktikanter samt centrale eksamensretlige konsekvenser. Gennem udformningen af de enkelte stationer og det praktiske arbejde, der følger heraf, yder praktikanterne et væsentligt bidrag til at opnå kompetence til senere juridisk virke i offentlig eller privat sektor.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem har det retlige ansvar under praktikuddannelsen på afdelingen?
Under praktikuddannelsen bærer uddannelsesinstitutionen grundlæggende det overordnede ansvar for den korrekte gennemførelse af uddannelsen i henhold til gældende lovgivning, såsom Berufsbildungsgesetz (BBiG) eller tilsvarende speciallovgivning inden for sundhedssektoren (fx Pflegeberufegesetz, PflBG). I det daglige arbejde på afdelingen ligger det umiddelbare opsyn ofte hos det uddannede fagpersonale, den såkaldte praktikvejleder eller den ansvarlige underviser. Ikke desto mindre forbliver uddannelsesinstituttets bestyrelse altid overordnet ansvarlig, især med hensyn til overholdelse af alle ansættelsesretlige, erstatningsretlige og databeskyttelsesretlige bestemmelser. Praktikanternes ansvar er begrænset til, inden for deres uddannelsesniveau og instruktion, at udføre de tildelte opgaver. Hvis praktikanter indsættes ud over rammerne af deres uddannelse eller ikke vejledes tilstrækkeligt, hæfter uddannelsesinstitutionen ved eventuelle skadesager og kan ikke påberåbe sig fejl fra praktikanten.
Hvilke retlige krav stilles der til praktikvejledere under praktikuddannelsen?
Praktikvejledere skal opfylde bestemte retlige krav for at kunne vejlede i den praktiske uddannelse. Ifølge PflBG § 4 og den tilhørende uddannelses- og eksamensbekendtgørelse skal praktikvejledere have gennemført en statsanerkendt videreuddannelse som praktikvejleder og regelmæssigt deltage i efteruddannelse, typisk årligt i mindst 24 timer. De bærer ansvaret for systematisk, korrekt og fagligt forsvarlig instruktion af praktikanterne og skal sikre, at uddannelsesindholdet formidles efter uddannelsesplanen og de lovmæssige krav. Praktikvejledere er desuden underlagt en særlig omhupligt, er forpligtet til at dokumentere uddannelsesforløbet og skal sikre en arbejdsbelastning for praktikanterne, som er i overensstemmelse med lovgivningen. Overtrædelser af disse pligter kan medføre både ansættelsesretligt og fagretligt ansvar.
Hvilke rettigheder og pligter har praktikanter under praktikuddannelsen?
Praktikanter har under deres praktikuddannelse ret til en kvalificeret og struktureret praktisk uddannelse efter uddannelsesplanen, hvor uddannelsesindholdet skal formidles i overensstemmelse med de lovmæssige uddannelses- og eksamensbekendtgørelser. De har beskyttelsesrettigheder i henhold til BBiG eller de specifikke regler for sundhedsuddannelser, såsom begrænsning af daglig og ugentlig arbejdstid samt retten til regelmæssige pauser og fridage. Til gengæld er praktikanterne forpligtet til omhyggeligt at udføre de tildelte opgaver i henhold til deres uddannelsesniveau, følge driftsanvisninger og hygiejneforskrifter og at medvirke på uddannelsesstedet, når det er nødvendigt for at opnå uddannelsesmålet. Overtrædelse af pligterne kan føre til personalejuridiske konsekvenser, hvor overholdelse af Jugendarbeitsschutzgesetz (JArbSchG) for mindreårige har forrang.
I hvilket omfang hæfter praktikanten ved skader under praktikuddannelsen?
Praktikantens ansvar under praktikuddannelsen er lovmæssigt begrænset. Grundlæggende gælder arbejdsgiveransvarets principper, og praktikanten kan, afhængigt af uddannelsesniveauet, være ansvarlig for uagtsomhed eller forsæt. Det skal dog vurderes, om handlingen ligger inden for den udpegede opgave og inden for det, der med rimelighed kan forventes på grundlag af viden. Hvis en skade skyldes manglende instruktion, defekte arbejdsredskaber eller utilstrækkeligt opsyn, hæfter uddannelsesinstitutionen eller dennes forsikring som udgangspunkt. Ved grov uagtsomhed eller forsæt hæfter praktikanten dog personligt, men kun hvis der er givet tilstrækkelig instruktion og oplysning til den pågældende opgave. Mindreårige praktikanter har en særlig beskyttelse, da der her gælder et skærpet opsyn og en begrænset egenansvar.
Hvilke dokumentationspligter gælder under praktikuddannelsen?
Ifølge loven er det obligatorisk at føre et uddannelsesbevis (journal, uddannelsesdokumentation) i henhold til BBiG, som regelmæssigt skal kontrolleres og godkendes af praktikvejlederne. Inden for sundhedsuddannelser skal der desuden udfyldes og vedligeholdes en individuel praktikdokumentation, som afspejler hele forløbet i den praktiske uddannelse. Denne dokumentation bruges til at påvise, at indholdet fastlagt i uddannelsesplanen er formidlet og gennemført, og kan under visse omstændigheder danne grundlag for den praktiske afslutningseksamen. Derudover er der omfattende dokumentationspligter for aktiviteter med relevans for ansvar eller databeskyttelse, eksempelvis for patientpleje. Manglende korrekt udført praktikudokumentation kan medføre, at praktikanten ikke kan indstilles til afslutningseksamen.
I hvilke tilfælde må praktikuddannelsen afbrydes eller afsluttes?
En afbrydelse af praktikuddannelsen kan ske af juridiske grunde, eksempelvis ved sygdom (med lægeerklæring), graviditet (moderskabsbeskyttelseslov), ulykke, værnepligt eller alternativ tjeneste samt tvingende personlige forhold. En længere afbrydelse (over en tiendedel af uddannelsestiden) kan betyde, at praktikperioden skal forlænges for at indhente det forsømte indhold. Et afbrud af praktikuddannelsen kan især ske ved opsigelse af uddannelsesforholdet. De juridiske grundlag for dette findes i § 22 BBiG eller i den pågældende speciallovgivning for erhvervet. Under prøvetiden er det muligt at opsige uden varsel og uden begrundelse, herefter kun med væsentlig begrundelse og varsel. Uddannelsesinstitutionen er forpligtet til at overholde de lovbestemte indberetningspligter over for kammeret eller skolen.
Hvilke regler gælder for arbejdstid og pauser under praktikuddannelsen?
For praktikanter gælder de arbejdsmæssige rammer fastlagt i BBiG samt, især for mindreårige, bestemmelserne i Jugendarbeitsschutzgesetz (JArbSchG). Den daglige arbejdstid må ikke overstige otte timer, medmindre overenskomstmæssige eller virksomhedsinterne særregler gælder. Den maksimale ugentlige arbejdstid er 40 eller 48 timer (for voksne). Reglerne for pauser indebærer minimum 30 minutters pause ved mere end seks timers arbejde; unge under 18 år skal have mindst 30 minutters pause allerede efter 4,5 timers arbejde. Skiftehold, natarbejde og weekendarbejde er for mindreårige praktikanter kun tilladt i undtagelsestilfælde og under strenge lovkrav. Overholdelsen af disse regler er obligatorisk og kontrolleres af de relevante tilsynsmyndigheder. Overtrædelser kan medføre bødestraf og/eller strafferetlig forfølgelse.