Stationsattest

Begreb og juridisk klassificering af praktikattesten

Das Praktikattest er et juridisk reguleret mellem- eller afslutningsbevis, som udstedes under de praktiske uddannelsesfaser i forbindelse med jurastudiet eller det juridiske forberedelsesår (referendariat) i Tyskland. Det dokumenterer præstationerne, adfærden og arbejdsopgaverne for referendaren eller den juridiske praktikant i den respektive praktikplads – for eksempel ved domstole, anklagemyndigheder, myndigheder eller advokater.

Formål og betydning af praktikattesten

Praktikattesten opfylder flere vigtige funktioner: Den tjener som officielt bevis på den praktiske uddannelse under referendariatet og giver potentielle arbejdsgivere et indblik i de personlige og faglige kompetencer samt de praktiske erfaringer. Derudover udgør den en central forudsætning for korrekt gennemførelse og afslutning af forberedelsestjenesten. Pligten til udstedelse samt kravene til indhold og form følger de relevante regionale lovbestemmelser samt uddannelsesforordningerne.

Lovgrundlag og reguleringer

Juridiske grundlag for praktikattesten

De juridiske rammer for praktikattesten findes især i de respektive regler om juristuddannelsen og eksamensordninger for delstaterne (for eksempel §§ 36 ff. JAG NRW, § 42 JAO Bayern, § 20 stk. 2 JAG Berlin samt tilsvarende bestemmelser i andre delstater). Herudover finder centrale regler i den tyske civillovbog (BGB) om krav på og udformning af attest samt ligebehandlingsloven anvendelse.

Krav på en praktikattest

I henhold til de lovmæssige normer eksisterer der et uundværligt krav for referendaren til at få udstedt en praktikattest ved afslutningen af hver praktikstation. Denne skal på anmodning også udstedes som en midlertidig attest under praktikperioden, hvis der foreligger en berettiget interesse (f.eks. ved skift af praktikplads, ansøgning til stillinger).

Form og frist

Attesten skal som hovedregel være skriftlig og egenhændigt underskrevet af den for uddannelsen ansvarlige person eller institution. Den skal udstedes snarest muligt efter afslutningen af praktikstationen; forsinkelser kan retsligt anfægtes og medføre krav på erstatning for de derved opståede ulemper.

Indholdsmæssige krav til praktikattesten

Minimumskrav og tilladte indholdselementer

Praktikattesten skal i henhold til de regionale regler og praksis opfylde følgende indholdskrav:

Oplysninger om person og station

• Navn, tidsrum og sted for den gennemførte praktikstation
• Oplysning om praktikstedet (f.eks. domstol, myndighed)
• Navn på den ansvarlige person, funktion og evt. fokusområde for stationen
• Varighed og hyppighed af det udførte fremmøde

Beskrivelse af arbejdsopgaver

Attesten skal på passende vis beskrive de opgaver, referendaren selvstændigt har løst, samt de erhvervede praktiske færdigheder. Hertil hører især:

• Beskrivelse af tildelte arbejdsområder
• Eksempler på vigtige opgaver (f.eks. udarbejdelse af udtalelser, behandling af sager, deltagelse i møder, kontakt med klienter)
• Særlige forhold i arbejdsområdet

Vurdering af præstation og adfærd

• Præstationsvurdering: Bedømmelse af faglige færdigheder (viden, grundighed, omhyggelighed)
• Adfærdsvurdering: Vurdering af den sociale adfærd over for kolleger, overordnede og tredjemand
• Nævnelse af særlige præstationer, evt. oplysninger om nøglekvalifikationer, evne til samarbejde, engagement

Sproglige og juridiske særtræk

Praktikattesten skal velvilligt formuleres og må ikke indeholde åbenlyst skadevoldende eller vildledende formuleringer. Fortolkningen af formuleringer er fastlagt ved retspraksis: Formelagtige, kodede vendinger (såkaldt “hemmeligt sprog”) eller skjult kritik er ikke tilladt.

Ret til berigtigelse og attestberigtigelsesprocedure

Krav på berigtigelse ved urigtige eller ufuldstændige attestoplysninger

Indeholder praktikattesten urigtige oplysninger eller udelader den væsentlige opgaver, præstationer eller andre relevante omstændigheder, findes der en retslig mulighed for at kræve berigtigelse. Såfremt dialog har været frugtesløs, kan dette gennemføres via forvaltningsretlig klage eller ved civilt søgsmål mod praktikstedet.

Fremgangsmåde

1. Forhåndsvurdering: Skriftlig indsigelse og anmodning om berigtigelse henrettes til praktikstedet.
2. Fremsættelse ved indsigelse: Ved afslag kan, afhængig af delstaten, indsigelse indgives til den ansvarlige kammer eller praktikleder.
3. Forvaltningsretlig proces: Bliver der ikke opnået enighed, er forvaltningsretligt søgsmål muligt.

Praktisk betydning og funktion i det videre forløb

Betydning for dokumentation af uddannelse og karriere

Praktikattesten udgør en væsentlig del af dokumentationen til det andet statseksamen og kræves regelmæssigt som bevis på praktisk erfaring ved ansøgninger om juridiske stillinger, stipendier og supplerende kvalifikationer. Indholdet har stor indflydelse på de individuelle erhvervs- og karriereforhold, især ved ansøgninger i offentlig tjeneste og virksomheder.

Langtidseffekt

På grund af dens betydning for senere ansøgningsperioder tillægges attesten regelmæssigt stor vægt. Også i forbindelse med vurdering til udlandsarbejde og muligheder for videre specialisering kan praktikattesten spille en rolle.

Databeskyttelse og opbevaringspligt

Behandling af personoplysninger

Ved udarbejdelse af praktikattesten skal principperne for databeskyttelse i henhold til EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) samt relevante nationale databeskyttelseslove overholdes. Oplysningerne i attesten må kun behandles og videregives inden for de lovmæssige rammer.

Opbevaring ved praktikstedet

Praktikstederne er forpligtet til at opbevare kopier af de udstedte attester i en begrænset periode. Omfang og varighed af opbevaringen afhænger af regionale administrative forskrifter; opbevaringsperioden er som regel mindst tre til fem år.

Retspraksis og litteraturhenvisninger

Relevant retspraksis

Tyske domstole har gentagne gange behandlet kravene til praktikattester, herunder:

• BVerwG, dom af 18.12.1998 – 2 C 16/97
• OVG NRW, afgørelse af 06.03.2006 – 6 A 671/05

Centrale udsagn vedrører pligten til fyldestgørende og velvillig udformning samt forbuddet mod diskriminerende formuleringer.

Litteratur til fordybelse

• „Attesten i det juridiske forberedelsesår”, NJW 2013, 2953
• Rademacher, Praktikattesten i det juridiske forberedelsesår, JuS 2018, 321

Sammenfatning

Praktikattesten er et juridisk reguleret dokument til vurdering og dokumentation af praktiske uddannelsespræstationer i de juridiske uddannelsesfaser. Den er lovpligtig, bindende med hensyn til form og indhold og har stor betydning for den fremtidige karriere. Overholdelse af lovkrav om udformning, indhold og databeskyttelse er uundværlig og understøttes af retspraksis og administrative forskrifter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem har krav på en praktikattest?

Der eksisterer som udgangspunkt krav på en praktikattest for juridiske praktikanter efter afslutning af en praktikstation i det juridiske forberedelsesår, særligt efter advokatpraksis eller valgfri praktikstation. Dette krav er enten direkte reguleret af den respektive regionale lovgivning eller følger af de generelle tjenestemandsretlige principper som omsorgspligten (§§ 5, 8 DRiG i.v.m. LBG hhv. JAG i delstaterne). Kravet på udstedelse eksisterer uafhængigt af, om attesten udtrykkeligt anmodes om; praktikstedet er forpligtet til at udstede attesten uopfordret og snarest muligt efter afslutning af stationen. Ved private praktiksteder (f.eks. advokater) følger pligten til udstedelse regelmæssigt af uddannelseskontrakten samt retsgrundsætningen i § 630 BGB (attest for udførte ydelser).

Hvilke formelle krav gælder for en praktikattest?

Praktikattesten skal udarbejdes skriftligt og indeholde en tilstrækkeligt individuel vurdering. Den skal være forsynet med sted og dato og være egenhændigt underskrevet af praktikvejlederen. En simpel, formelagtig attest, der blot gengiver varighed og indhold af praktikopholdet, opfylder ikke de lovmæssige krav. Attesten skal derimod være baseret på fakta og forståeligt evaluere de arbejdsopgaver, færdigheder, præstationer samt adfærd, som referendaren har vist under praktikforløbet. Retningslinjer er §§ 109, 630 BGB samt tjenestemandsretlige bestemmelser om attestudstedelse. Bedømmelsen skal være objektiv, velvillig og sandfærdig. Eventuelle kritikpunkter eller bebrejdelser skal bygge på observerbare kendsgerninger og må ikke være ubegrundede.

Hvad må og skal stå i praktikattesten?

Praktikattesten skal indeholde oplysninger om varighed og art af den gennemførte praktik (aktivitetsrelaterede oplysninger) samt en vurdering af de udviste færdigheder, viden og præstationer (præstationsrelaterede oplysninger). Ofte vurderes også referendarens adfærd over for overordnede, kolleger, klienter eller andre. Om karakteregenskaber vurderes, afhænger af praktikindholdet og relevansen for jobprofilen. Negative fakta, som grove pligtforsømmelser eller alvorlige præstationsmangler, må kun anføres, hvis de kan dokumenteres og er relevante for det fremtidige arbejde. Strafferetlige overvejelser som beskyttelse af personlighed og socialdatabeskyttelse begrænser indholdet af udstederens attesteringsfrihed. Grundlæggende gælder princippet om velvillig formulering, medmindre negative forhold klart vejer så meget tungere, at en positiv fremhævning ville være en forvrængning.

Kan praktikattesten anfægtes eller berigtiges?

Juridiske praktikanter har ret til at gøre indsigelse mod en fejlagtig eller ukorrekt fremstillet praktikattest. Grundlaget herfor er den generelle ret til berigtigelse, § 109 stk. 2 GewO analogt i.v.m. §§ 5, 8 DRiG, det generelle tjenestemandsret samt principperne for attestberigtigelsesproceduren. Efter anmodning skal attesten gennemgås og om nødvendigt korrigeres af praktikstedet. Hvis dette ikke sker, kan praktikanten anmode om forvaltningsretlig beskyttelse i henhold til art. 19 stk. 4 GG. Over for private praktiksteder kan civilretlige krav om berigtigelse, om nødvendigt via søgsmål efter § 630 BGB, gøres gældende.

Hvilke frister gælder for udstedelse eller berigtigelse af praktikattesten?

Praktikattesten skal principielt udstedes “straks” efter praktikopholdets afslutning, altså uden unødig forsinkelse (§ 121 BGB analogt). Dette beskytter praktikanterne, som eventuelt har brug for attesten til jobansøgninger. En frist på en til to uger efter praktikopholdets afslutning accepteres som regel af retspraksis. Fristen for ønsket om berigtigelse er som regel et halvt år fra modtagelsen af attesten, men kan i særlige tilfælde forlænges.

Hvilken betydning har praktikattesten for det videre arbejdsliv?

Praktikattesten har især stor betydning for ansøgninger om juridiske stillinger (f.eks. i det offentlige, hos advokatfirmaer eller virksomheder), da den ikke blot dokumenterer de opnåede præstationer, men også arbejds- og socialadfærden hos praktikanten. Den fungerer som reference og pejlemærke for fremtidige arbejdsgivere til at vurdere de faglige og sociale kompetencer hos ansøgeren. Da alle juridiske uddannelsesbeviser til sidst indgår i vurderingen af de faglige kvalifikationer, er en omhyggeligt udarbejdet praktikattest en vigtig del af den juridiske karriere og kan både have positiv og negativ indflydelse på fremtidige karriereskridt.

Hvad skal man være opmærksom på med hensyn til fortrolighed og databeskyttelse i forbindelse med praktikattester?

Ved udstedelse af praktikattester skal bestemmelserne om databeskyttelse, især GDPR (databeskyttelsesforordningen) og Bundesdatenschutzgesetz (BDSG), overholdes. Persondata må kun optages i attesten, hvis det er nødvendigt for vurderingen af præstationen. Videregivelse af praktikattesten til tredjepart (f.eks. HR-afdelinger, potentielle nye arbejdsgivere) må som hovedregel kun ske med den pågældendes samtykke. Praktikstedet er forpligtet til at beskytte databehandlingen og forebygge uberettiget adgang. Overtrædelser af disse pligter kan medføre erstatningsansvar eller sanktioner i henhold til GDPR eller BDSG.