Begrebsforklaring: Station ved retten
Begrebet “station ved retten” betegner inden for forskellige juridiske kontekster i Tyskland og i tysksproget retsvidenskab en bestemt periode, hvor personer – især juridiske kandidater – opnår praktisk erfaring og viden direkte ved en domstol. Denne praksisorienterede uddannelsesfase er et centralt element i den juridiske uddannelse, især under kandidattiden, og dækker forskellige områder inden for domstolsarbejdet. Stationen ved retten omfatter både deltagelse i retssager og indsigt i retlige procedurer og beslutningsprocesser.
Retlige grundlag for stationen ved retten
Lovmæssig forankring
De retlige grundlag for stationen ved retten findes i de respektive lovgivninger om juridisk uddannelse i delstaterne samt i forordningen om juridisk uddannelse og den tyske dommerlov (DRiG). Disse bestemmelser regulerer i detaljer både varighed, indhold og mål for den juridiske uddannelsesstation ved retten. Stationen ved retten anses for at være en obligatorisk del af kandidattiden og er en forudsætning for at blive optaget til den anden juridiske statseksamen.
Formål med stationen ved retten
Mange regionale uddannelses- og prøveordninger forfølger med stationen ved retten målet om at give kandidater et omfattende kendskab til dommeres beslutningsprocesser, processuelle regler, procedures forløb og strategier. Praktikperioden skal uddybe den forudgående universitære teoretiske viden og supplere den med processuelle færdigheder.
Opbygning og forløb af stationen ved retten
Varighed og tidsmæssig placering
Stationen ved retten er som regel den første station i den juridiske forberedelsestjeneste og varer som udgangspunkt ifølge de regionale regler mellem tre og fem måneder. I nogle delstater kan varigheden forkortes eller forlænges af særlige grunde.
Indhold og opgaver
Kandidater tilknyttes under stationen ved retten en ordentlig domstol (som regel en by- eller landsret). Den praktiske uddannelse opdeles i følgende hovedområder:
- Observation og deltagelse i retsmøder: Deltagelse i offentlige og ikke-offentlige retsforhandlinger samt i konsultationer og domsafsigelser;
- Deltagelse i retlige afgørelser: Selvstændig udarbejdelse af domsudkast, kendelser, påbud mv. samt andre retlige dokumenter;
- Arbejdet med procesret: Praktisk anvendelse og uddybning af civilprocesloven eller straffeprocesloven afhængigt af domstolsgren;
- Udarbejdelse af retsmødeprotokoller: Deltagelse som protokolfører eller assistance for retskontoret.
Mentorforhold
Under stationen ved retten bliver de studerende individuelt tilknyttet en uddannelsesansvarlig dommer. Denne overvåger og understøtter lærings- og uddannelsesforløbet, tildeler opgaver og giver faglig feedback. Derudover inddrages kandidaterne i kollegiale efteruddannelsesarrangementer og arbejdsgrupper.
Retlig relevans af stationen ved retten
Betydning for kandidattiden
Stationen ved retten har grundlæggende betydning for helhedsforståelsen af retlige procedurer og udviklingen af processuelle kompetencer. Uddannelsesindholdet er genstand for den anden juridiske statseksamen. Fravær i denne station kan påvirke adgangen til eksamen.
Integration i prøveproceduren
De kompetencer og arbejder, der opnås og udfærdiges under stationen (f.eks. domsudkast) kan indgå som en del af de praktiske prøver. Stationen ved retten spiller således en central rolle ved den praktiske bedømmelse af kandidaterne.
Forskellige former for stationen ved retten
Opdeling efter domstolsgren
Stationen ved retten kan omfatte forskellige domstolsområder:
- Civilretslig station: Uddannelse inden for de almene domstoles område med fokus på civilprocesret;
- Strafferetlig station: Uddannelse inden for strafferetsområdet med fokus på straffeprocesret.
I nogle delstater gennemføres der desuden en station ved anklagemyndigheden; denne optræder dog oftest særskilt og betegnes ikke direkte som station ved retten.
Afgrænsning til andre uddannelsesstationer
Forskel på advokatstation og valgfri station
I forbindelse med den juridiske forberedelsestjeneste er der ud over stationen ved retten yderligere uddannelsesfaser, især advokatstationen og valgstationen. Mens advokatstationen giver indsigt i advokatvirket, og valgstationen kan tilrettelægges individuelt, er fokus for stationen ved retten på domstolsarbejde og beslutningsprocesser.
Retsvirkninger og pligter under stationen ved retten
Rettigheder og pligter for de studerende
Under stationen ved retten er kandidater ansat på et offentligretligt uddannelsesforhold. De er underlagt tjenestetilsyn og er forpligtet til tavshedspligt og omhyggelig udførelse af de tildelte opgaver. Overholdelse af uddannelsens indhold kontrolleres regelmæssigt og er afgørende for, at stationen kan gennemføres med succes.
Ansvarsmæssige aspekter
For eventuelle fejl i forbindelse med deltagelsen i retlige afgørelser er kandidater som udgangspunkt ikke personligt ansvarlige under uddannelsen, da det endelige ansvar altid påhviler den uddannelsesansvarlige dommer. Disciplinære tiltag ved grove pligtforsømmelser er dog mulige.
Station ved retten uden for kandidattiden
Praktikophold og andre former
Ud over den klassiske juridiske forberedelsestjeneste kan begrebet “station ved retten” også anvendes om praktikophold eller observatørbesøg, når studerende eller andre elever i en bestemt periode udfører praktisk arbejde ved en domstol. De lovmæssige regler for dette er dog mindre entydige og varierer afhængigt af uddannelsesvej og delstat.
Sammenfatning
Stationen ved retten udgør en væsentlig del af det juridiske uddannelses- og prøveforløb i Tyskland. Den giver praktisk indsigt i domstolens arbejde, formidler procesrelevante kompetencer og bidrager væsentligt til forberedelsen til den anden statseksamen. Begrebet er klart afgrænset i uddannelses- og prøveordningerne og udmærker sig ved fast regelbinding og klart defineret uddannelsesindhold.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan udvælges stationen ved retten i forbindelse med den juridiske forberedelsestjeneste?
Tildelingen til retsstationen under den juridiske forberedelsestjeneste sker som udgangspunkt efter reglerne i den enkelte delstat. Det er som oftest den regionale landsret eller det relevante statslige juridiske eksamensråd, der står for tildelingen. Ved valg af specifik domstol tages almindeligvis kandidaternes præferencer i betragtning, men der er ingen retlig garanti for en bestemt tildeling. Ud over ønskede placeringer kan domstolenes kapacitet og organisatoriske forhold spille ind. Ofte tilknyttes kandidater i første omgang som udgangspunkt en byret med mindre afdelinger, og senere, ved længere station, til en landsret eller specialafdeling for at give forskellige indblik. Nogle delstater har selvstændige ansøgningsprocedurer, hvor ønsker kan indsendes; den bindende afgørelse træffes dog af den ansvarlige myndighed.
Hvilke opgaver kan kandidater overtage under deres station ved retten?
Kandidater er under deres retsstation forpligtet til at beskæftige sig både med retsteori og den praktiske anvendelse af jura. Typiske opgaver omfatter udarbejdelse af udkast til afgørelser for dommere ved by- eller landsretten, forberedelse af kendelser og domme samt udarbejdelse af juridiske notater om enkeltsager, der opstår i løbet af retsprocesser. Herudover deltager kandidater regelmæssigt i retsmøder, fører protokol og kan også assistere i drøftelsen og forberedelsen af procedurens forløb. Inden for udvidede beføjelser kan de under opsyn endda selvstændigt afholde høringer eller ledsage enkelte processkridt i nærvær af dommeren. En anden central del er deltagelse i arbejdsgrupper, hvor aktuelle processuelle og materielle spørgsmål uddybes.
Hvilke rettigheder og pligter har kandidater under stationen ved retten?
Under stationen ved retten har kandidater både rettigheder og pligter. Rettighederne indbefatter især retten til uddannelse og vejledning fra den ansvarlige vejleder (ofte en uddannelsesansvarlig dommer), deltagelse i retsmøder og brug af tilgængelige ressourcer som biblioteker eller databaser. Pligterne består hovedsageligt i regelmæssig tilstedeværelse på uddannelsesstedet og omhyggelig udførelse af de tildelte opgaver. Dette omfatter rettidig udarbejdelse af kontrolopgaver, aktiv deltagelse i uddannelsesaktiviteter og overholdelse af tavshedspligt i henhold til § 43a BRAO samt § 37 DRiG, hvad angår alle tjenstlige anliggender. Derudover gælder pligt til fortrolighed over for procesparter og til ordentlig sagsbehandling.
Hvordan reguleres bedømmelsen af præstationerne under retsstationen?
Bedømmelsen af de præstationer, der leveres under retsstationen, foretages af vejlederen, som vurderer fremgangen, kvaliteten af de skriftlige opgaver samt engagementet i den praktiske uddannelse. I særtilfælde udarbejdes bedømte opgaver, hvor vurderingen baseres på kriterier som omhu, juridisk argumentation og praktisk anvendelighed. Desuden indgår løbende observationer under protokolføringer og deltagelse i retsmøder i bedømmelsen. Præstationsbedømmelsen dokumenteres i et uddannelsesbevis og udgør en central del af den samlede bedømmelse i kandidattiden. I nogle delstater tages stationalresultaterne i betragtning ved optagelse til assessoreksamen.
Hvilke særlige forhold gælder ved tildeling af pladser ved specialiserede domstole eller afdelinger?
Tildeling til specialiserede domstole (fx handels-, straffe-, eller familieret) eller særlige afdelinger sker som regel først efter erfaring i almene afdelinger, for at sikre tilstrækkelig grunduddannelse. Ansøgninger om en station i en sådan specialafdeling vurderes efter uddannelsesmål, tilgængelige pladser og personlige interesser. Visse delstater eller landsretter håndterer tildeling mere restriktivt og stiller egne krav (f.eks. tidligere over gennemsnittet-præstationer eller begrundet specialinteresse). Den endelige afgørelse træffes altid af den ansvarlige uddannelsesmyndighed.
Hvor længe varer stationen ved retten, og hvordan kan den forlænges eller forkortes?
Varigheden af stationen ved retten er reguleret på delstatsniveau og ligger almindeligvis mellem fire og seks måneder. En forkortelse eller forlængelse kan kun finde sted i undtagelsestilfælde, fx ved dokumenteret sygdom, barsel, forældreorlov eller på fagligt grundlag efter ansøgning til den relevante myndighed. En forlængelse skal altid begrundes og vurderes individuelt. En selvstændig forlængelse efter aftale med vejlederen er ikke tilladt, da alle uddannelsesperioder er bindende fastsat i den relevante uddannelses- og prøveordning.
Må kandidater selvstændigt træffe eller afsige retsafgørelser?
Kandidater må ikke selv træffe eller afsige retsbindende afgørelser, da de ikke har dommerkompetence. De deltager dog i forberedelsen ved at udarbejde udkast til domme eller kendelser, som forelægges den uddannelsesansvarlige dommer. Dommeren kan – med iagttagelse af sit eget ansvar for gennemgang og afgørelse – anvende udkastet som grundlag for sin afgørelse. Afsigelsen af domme er forbeholdt det uddannede retspersonale. I sjældne tilfælde kan vejlederen lade kandidater udføre enkle retslige handlinger (f.eks. bevisoptagelse ved lavt konfliktbeløb) under opsyn. Disse opgaver sker altid under den ansvarlige dommers ansvar og i dennes navn.
Er det muligt at gennemføre en del af retsstationen i udlandet?
Grundlæggende er det muligt at tilbringe en del af uddannelsesstationen ved en domstol i udlandet, hvis den gældende uddannelses- og prøveordning tillader det. Dette sker som regel som supplement eller udveksling, hvor kandidater kan få indblik i udenlandske domstole eller institutioner. Forudsætningen er typisk, at uddannelsens værdi i udlandet svarer til den tyske model, og at der er en kvalificeret vejleder. Desuden skal der fremsættes en rettidig ansøgning til den relevante myndighed og opnås godkendelse. En fuldstændig gennemførelse af retsstationen i udlandet er dog ikke mulig.