Skriftlige eksamensopgaver i 2. eksamen
Begreb og betydning
De skriftlige eksamensopgaver i 2. eksamen, også kaldet assessoreksamen eller anden statseksamen, er en central del af den anden juridiske statseksamen i Tyskland. De udgør sammen med den mundtlige prøve en af de to hovedkomponenter i prøveproceduren for at opnå kvalifikationen til dommerembedet og er en forudsætning for at blive optaget til adskillige juridiske erhverv. De skriftlige prøver tjener til at fastslå, i hvilken grad kandidaterne besidder de nødvendige kundskaber, færdigheder og kompetencer for at udøve et kvalificeret juridisk arbejde.
Retlige grundlag
Lovmæssige bestemmelser
Gennemførelsen og udformningen af de skriftlige eksamensopgaver i 2. eksamen er reguleret i den tyske dommerlov (DRiG), i de respektive landes love om juridisk uddannelse (JAG) samt i de tilhørende prøveforordninger. Følgende oversigt gengiver eksemplarisk rammevilkårene, som i de enkelte delstater har ligheder, men kan afvige i detaljer.
Formål og funktion
De skriftlige eksamensopgaver har til formål at dokumentere evnen til selvstændig behandling af omfattende, praksisnære sager fra forskellige retsområder. Ud over den faglige korrekthed vurderes især den metodiske tilgang, løsningens praktiske anvendelighed og hensyntagen til procesretlige krav.
Opbygning og forløb
Antal og fordeling af opgaver
Afhængigt af delstaten varierer antallet af skriftlige eksamensopgaver i den anden juridiske statseksamen. Som regel skal der laves otte til ti opgaver i en fastlagt periode (typisk to uger). Indholdsmæssigt fordeler de sig normalt på følgende retsområder:
- Civilret: cirka fire til fem opgaver,
- Strafferet: en til to opgaver,
- Offentlig ret: to til tre opgaver,
- Valgfag: én opgave, afhængigt af din valgte specialisering.
Form og omfang
Opgaverne er fortrinsvis udformet som fuldstændige udkast til retsafgørelser, domme, kendelser, stævninger eller anklageskrifter. Omfanget er typisk fem til otte timers arbejdstid pr. opgave. Løsningen kræver en sagsrelateret besvarelse baseret på en omfattende sagsfremstilling, der indeholder både proces- og materielretlige problemstillinger.
Eksamenssteder og gennemførelse
Opgaverne laves under opsyn i udvalgte eksamenslokaler, hvor brug af hjælpemidler (i form af tilladte lovtekster og kommentarer uden bemærkninger) er reguleret efter de enkelte landes regler. Eksamensvagterne overvåger overholdelsen af eksamensreglerne, især ligebehandling og upartiskhed.
Bedømmelseskriterier og rettelse
Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen af de skriftlige præstationer sker efter en fastlagt karakterskala, der er stort set ens over hele Tyskland. De afgørende kriterier er:
- Faglig korrekthed i løsningen,
- Fuldstændighed i besvarelsen,
- Systematisk og metodisk argumentation,
- Juridisk udtryksfærdighed,
- Praktisk anvendelighed,
- Formel korrekthed og struktur.
Fokus ligger på en praksisnær løsning og korrekt vægtning af juridiske problemstillinger under hensyntagen til de fundne argumentationslinjer.
Rettelsesprocedure
Opgaverne rettes som regel af to uafhængige censorer. Ved betydelige forskelle i bedømmelsen inddrages en tredje censor. Karakteren gives efter 18-point-systemet, hvor der skal opnås et minimumsantal point for at bestå den skriftlige prøve.
Retsmidler og klageadgang
Der findes retsbeskyttelsesmuligheder mod bedømmelsen af de skriftlige præstationer i henhold til forvaltningsretsplejeloven (VwGO). Klage eller søgsmål kan især baseres på bedømmelsesfejl, procedurefejl eller andre væsentlige retlige mangler. Domstolsprøvelsen er dog begrænset til bedømmelsesfejl, der ligger uden for det prøvespecifikke skøn.
Betydning i eksamensproceduren
Resultaterne af de skriftlige eksamensopgaver har særlig stor vægt i den anden juridiske statseksamen. De udgør størstedelen af den endelige karakter og er desuden forudsætning for at blive optaget til den mundtlige prøve. Manglende beståelse af den skriftlige prøve fører regelmæssigt til udelukkelse fra den videre deltagelse i eksamen.
Forberedelse og betydning for karrieren
Forberedelsen til de skriftlige eksamensopgaver er særlig vigtig, da praksisevnen som advokat, dommer eller i forvaltningen testes i 2. statseksamen. En bestået prøve er ikke blot forudsætning for optagelse på de landsdækkende lister over personer, der har ret til at udøve retspleje, men også adgangsgivende til en lang række juridiske erhverv i Tyskland.
Bemærk: De konkrete udformninger og forudsætninger kan variere afhængigt af delstat. For bindende informationer gælder de respektive landes regler og meddelelser fra de ansvarlige eksamensmyndigheder.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke juridiske rammebetingelser gælder for afholdelse af skriftlige eksamensopgaver i 2. statseksamen?
Afholdelsen af skriftlige eksamensopgaver i 2. statseksamen er underlagt strenge lovmæssige krav, som fremgår af den gældende landes justitsprøveforordning (LJPA), landets love om juridisk uddannelse samt generelle forvaltningsforskrifter. Disse regler omfatter bl.a. bestemmelser om antal og type af eksamensopgaver, deres varighed, tilsyn, adgangs- og udelukkelsesgrunde, brug af hjælpemidler samt håndtering af forsøg på snyd. Adgang til prøven, krav til eksamensstedet og betingelser (f.eks. tilgængelighed, tidsforlængelse ved kompensation), samt frister for udarbejdelse eller mulighed for gentagelse, er eksplicit reguleret og underlagt jævnlig domstolskontrol. Der er desuden retligt sikrede regler om beskyttelse af personoplysninger og anonymisering af opgaverne.
Hvilke rettigheder har eksamenskandidater med hensyn til kompensation for ulemper i de skriftlige eksamener?
Kandidater har efter ligebehandlingsloven (AGG) og tilsvarende bestemmelser i de respektive love om juridisk uddannelse en retligt sikret ret til passende kompensation, hvis de er fysisk eller helbredsmæssigt påvirkede. Dette omfatter især forlængelse af arbejdstiden, tekniske hjælpemidler eller individuelle siddepladser. Ansøgningen skal indsendes rettidigt med tilhørende dokumentation. Beslutningen om bevilling træffes af eksamensmyndigheden efter skøn, hvor foranstaltningen skal være egnet, nødvendig og rimelig til at kompensere ulempen uden at nedsætte prøvens standard. Afgørelser kan prøves retsligt – også med henblik på foreløbigt retsværn.
Hvordan er den juridiske procedure ved forsøg på snyd eller ordensovertrædelser under eksamensopgaverne?
Fremgangsmåden ved forsøg på snyd eller ordensovertrædelser følger de relevante eksamensreglementer samt de generelle forvaltningslove. Kandidater, der snyder eller forstyrrer eksamensforløbet, kan udelukkes fra yderligere deltagelse. Opgaven kan – afhængigt af alvoren – helt eller delvist tildeles nul point. Udelukkelse eller annullering af en prøvepræstation er en bebyrdende forvaltningsakt, som kan påklages ved indsigelse eller søgsmål. Prøvemyndigheden skal begrunde afgørelsen detaljeret og give kandidaten ret til at blive hørt.
Hvilke juridiske aspekter skal iagttages ved bedømmelse og rettelse af de skriftlige eksamensopgaver?
Bedømmelsen af opgaverne skal ske efter objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier, der kan udledes af de respektive landes uddannelsesreglementer samt relevant retspraksis. Censorerne er forpligtet til at begrunde deres bedømmelse og følge den fastlagte forventningsramme. Ubegrundede bedømmelsesafvigelser, bedømmelsesfejl eller proceduremangler (f.eks. inhabilitet hos en censor) kan anfægtes retligt. Kandidater har ret til aktindsigt, for at kontrollere eventuelle bedømmelsesfejl, og om nødvendigt ret til at gøre indsigelse mod bedømmelsen eller anlægge forvaltningsretligt søgsmål.
Hvilke opbevaringsfrister og databeskyttelsesregler gælder for eksamensopgaver?
For opbevaring og behandling af eksamensopgaver og personoplysninger gælder, baseret på landspecifikke arkiv- og databeskyttelseslove samt datasikkerhedsforordningen (GDPR), strenge krav. Eksamensmaterialet skal opbevares i en vis periode, som oftest fastsat i landets eksamensregler (typisk mellem 3 og 5 år). I denne periode har kandidaten ret til aktindsigt, medmindre der foreligger legitime udelukkelsesgrunde. Efter fristens udløb skal materialet destrueres forsvarligt og i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.
Hvilke regler gælder for optagelse til de skriftlige eksamener?
Optagelsen til de skriftlige eksamensprøver er reguleret i landets love om juridisk uddannelse og landets justitsprøveordninger. Forudsætningen er som regel korrekt fuldførelse af den juridiske forberedelsestjeneste samt rettidig og korrekt indsendelse af alle tilmeldingsdokumenter. Prøvemyndighederne kontrollerer endvidere, om der foreligger fraværs- eller hindringsgrunde som sygdom (ved lægeerklæring) eller barsel, som kan berettige til optagelse henholdsvis udsættelse af prøven. Beslutninger om optagelse er forvaltningsakter og kan prøves ad rettens vej.