Begreb og juridisk ramme for selvstændighed efter 2. eksamen
Die Selvstændighed efter den 2. statslige eksamen beskriver i juridisk kontekst den erhvervsmæssige aktivitet, som personer med en afsluttet anden juridisk statsprøve (assessor-eksamen) udøver på eget ansvar, for egen regning og risiko, uden at være underlagt et fast ansættelsesforhold. I Tyskland markerer den 2. statsprøve afslutningen på den regulære juridiske uddannelse og åbner muligheden for at påbegynde en selvstændig rådgivende eller dømmende virksomhed, især som Rechtsanwalt, notar eller i andre frie erhverv.
Forudsætninger for selvstændighed efter 2. eksamen
Afslutning af den anden statsprøve
Den væsentligste formelle forudsætning er en bestået assessor-eksamen. Først med erhvervelsen af titlen “fuldjurist” opnås adgangsrettigheder til selvstændig virksomhed. Bevis for bestået eksamen skal normalt forevises ved tilmelding eller ansøgningsprocedurer.
Godkendelseskrav til selvstændige aktiviteter
For at starte selvstændig virksomhed inden for jura kræves som regel en formel godkendelse, f.eks. som Rechtsanwalt eller notar. Ud over den afsluttede uddannelse gælder yderligere forudsætninger, såsom:
- Personlig pålidelighed og egnethed i henhold til relevante love (fx Bundesrechtsanwaltsordnung)
- Dokumentation for en erhvervsansvarsforsikring
- Ingen strafferetlige eller erhvervsretlige forhindringer
Yderligere juridiske forudsætninger
Afhængig af erhvervet kan der også gælde særlige regler om kontoradresse, organisation, overholdelse af erhvervsretlige regler, accept af klienter og tavshedspligt.
Former for selvstændig virksomhed efter 2. eksamen
Juridisk rådgivning
En af de klassiske muligheder er oprettelsen af egen advokatpraksis som Rechtsanwalt. Arbejdet udføres selvstændigt og under overholdelse af relevante erhvervsretlige regler.
Notarvirksomhed
Med 2. eksamen kan man – efter ansøgning og godkendelsesprocedure – også blive udnævnt til notar. Også her betragtes det som selvstændighed i juridisk forstand.
Selvstændig virksomhed i andre juridiske erhverv
Ud over de nævnte erhverv er også rådgiver-, vurderings- eller mæglervirksomhed mulig som selvstændig virksomhed efter 2. statslige eksamen, forudsat at der ikke er lovbestemte forbud.
Juridiske pligter og ansvar
Eget ansvar og hæftelse
Selvstændige efter 2. eksamen handler for egen regning og bærer hele den forretningsmæssige risiko. De hæfter for pligtforsømmelser i klientforhold samt for fejlbehæftede service- eller arbejdsydelser som hovedregel personligt og uafhængigt af den valgte selskabsform.
Erhvervsret og tavshedspligt
Selvstændige juridiske udbydere er underlagt strenge lovmæssige krav, især vedrørende tavshedspligt, forbud mod repræsentation af modstridende interesser samt særlig pligt til omhu ved påtagelse af opgaver.
Socialforsikringsretlig status
Selvstændige er som regel personligt ansvarlige for deres sociale sikring. Det omfatter især tilmelding til forsørgelsesinstitutioner (fx pensionsordning for advokater) eller eventuelt til lovpligtige eller private syge- og pensionsordninger. Der er i mange tilfælde ikke pligtmedlemskab i den lovpligtige socialforsikring.
Selskabsretlige og skattemæssige aspekter
Tilladte selskabsformer
Enkeltmandsudøvelse samt stiftelse af partnerskaber, interessentskaber eller erhvervsselskaber er mulig med 2. eksamen. Hver selskabsform skal opfylde de relevante handels- og erhvervsretslige krav.
Skatteretlige forpligtelser
Selvstændige er omfattet af beskatning af indtægter (indkomstskat, evt. selskabsskat og erhvervsskat ved visse selskabsformer) samt momsindberetnings- og afregningsforpligtelser, hvis de lovbestemte grænsebeløb overskrides.
Anmeldelse og påbegyndelse af den selvstændige virksomhed
Anmelde- og oplysningspligt
Påbegyndelsen af selvstændig virksomhed efter 2. eksamen skal anmeldes til flere instanser, især:
- Skattemyndighed: Til skattemæssig registrering
- Relevante erhvervsorganisationer (fx for indtrædelse i forsørgelsesordning)
- Erhvervskontor, hvis virksomheden ikke hører under de frie erhverv
Nødvendige forsikringer
Før påbegyndelse af virksomheden skal der dokumenteres tilstrækkelig erhvervsansvarsforsikring. Kravene til minimumsdækning afhænger af typen af virksomhed og selskabsstruktur.
Ophør af selvstændig virksomhed
Afmelding og juridiske følger
Ved ophør af selvstændig virksomhed er der forskellige afmeldingsforpligtelser over for myndigheder og institutioner (skattemyndighed, socialforsikring, erhvervsregister). Manglende overholdelse kan føre til uheldige skattemæssige eller socialforsikringsmæssige konsekvenser.
Efterfølgende ansvar og hæftelse efter ophør
For allerede accepterede mandater eller indgåede aftaler eksisterer der også efter ophør af virksomhed en efterfølgende hæftelse for eventuelle pligtforsømmelser. Varigheden af den efterfølgende hæftelse følger de lovbestemte forældelsesfrister.
Konklusion og sammenfatning
Die Selvstændighed efter 2. eksamen er kendetegnet ved en lang række juridiske rammebetingelser. Det forudsætter især en bestået assessor-eksamen samt overholdelse af erhvervsretlige, skattemæssige og socialforsikringsretlige pligter. Selvstændig udøvelse kræver omfattende kendskab til erhvervs-, selskabs- og ansvarslovgivning. Særlige kontraktlige, ansvarsmæssige og organisatoriske krav regulerer sikker håndtering af klientforhold og professionel udøvelse. Overholdelse af disse regler minimerer risici og skaber forudsætningen for en succesfuld selvstændig juridisk karriere efter den 2. statslige eksamen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke erhvervsretlige forudsætninger skal være opfyldt for selvstændig virksomhed efter 2. eksamen?
Efter den anden juridiske statseksamen kræves først optagelse i Advokatsamfundet i henhold til § 4 BRAO, for at kunne arbejde som selvstændig Rechtsanwalt. Dette forudsætter en ansøgning inkl. dokumentation for bestået 2. eksamen og den nødvendige erhvervsansvarsforsikring efter § 51 BRAO. Egen etablering eller oprettelse af praksissamarbejde kræver derudover overholdelse af de erhvervsretlige bestemmelser om kontoradresse (§ 27 BRAO) og erhvervssamarbejde (§§ 59a ff. BRAO). Indførelse i advokatregistret og evt. partnerskabsregister er påkrævet afhængig af selskabsform. For andre selvstændige juridiske erhverv, som virksomhedsjurist, skal de lovbestemte regler om juridiske ydelser følges (§§ 1 ff. RDG), især hvis der ikke foreligger advokatgodkendelse.
Hvilke regler gælder for pligten til erhvervsansvarsforsikring?
Ifølge § 51 BRAO er enhver selvstændig Rechtsanwalt forpligtet til at tegne en erhvervsansvarsforsikring med en minimumsdækning på 250.000 € pr. skade og opretholde denne i hele godkendelsesperioden. Dette skal dokumenteres over for den relevante Advokatsamfund. Hvis der arbejdes uden tilstrækkelig forsikring, truer tilbagekaldelse af godkendelsen (§ 14, stk. 2 nr. 9 BRAO). Ved valg af forsikringsselskab skal det sikres, at det er godkendt af Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht (BaFin). Forsikringen skal dække alle typiske ansvarrisici, der opstår ved advokatgerningen, hvor særlige aftaler kan være nødvendige for særlige arbejdsområder.
Hvilke anmeldelsespligter over for myndigheder gælder ved opstart af selvstændig virksomhed?
Ved opstart af selvstændig virksomhed skal dette anmeldes til flere myndigheder. Først skal påbegyndelsen af den frie virksomhed anmeldes til det relevante skattecenter for at modtage et skattenummer og evt. fremsende moms-forhåndsanmeldelser (§§ 18, 138 AO). Hos Advokatsamfundet skal etableringen af advokatkontor anmeldes; ved ændring af kontoradresse eller arbejdsforhold gælder yderligere oplysningspligter (§ 27 BRAO). Afhængigt af selskabsformen kan også anmeldelse til handelsregistret (især for partnerskabsselskaber eller GmbH) eller til det relevante domstolsregister være nødvendig.
Hvilke erhvervsretlige begrænsninger gælder for markedsføring?
Advokatens markedsføringsret er underlagt principperne om saglighed og sandhed i henhold til § 43b BRAO og § 6 BORA. Markedsføring må ikke være rettet mod at opnå en konkret opgave i enkelte tilfælde og må ikke indeholde vildledende eller sammenlignende udsagn. BORA specificerer detaljerede krav til form og indhold: Oplysninger om specialiseringer, arbejdsområder og kvalifikationer skal svare til de faktiske forhold. Elektronisk markedsføring er desuden reguleret af databeskyttelsesregler (DSGVO, § 7 UWG). Overtrædelse af markedsføringsbegrænsninger forfølges erhvervsretligt og kan føre til påtale eller forbud mod erhverv.
Hvilke socialforsikringsretlige forhold skal iagttages?
Selvstændige Rechtsanwälte er ikke underlagt obligatorisk offentlig pensionspligt, men skal være medlem af den relevante advokat-pensionsordning. Bidragsforpligtelsen fastlægges af det enkelte pensionsværks vedtægter og er indkomstafhængig. Syge- og plejeforsikring skal tegnes på eget initiativ, og der er valgfrihed mellem offentlig og privat forsikring. Ved sygdom, erhvervsudygtighed eller arbejdsløshed findes ingen lovpligtige obligatoriske forsikringer – privat dækning bør derfor overvejes og anbefales erhvervsretligt.
Hvilke skattemæssige forpligtelser opstår med selvstændighed?
Selvstændig virksomhed som advokat betragtes som fri erhvervsvirksomhed i henhold til § 18 EStG, så en årlig indkomstskattemelding er påkrævet. Indtægtsoversigtsopgørelser (§ 4 stk. 3 EStG) skal udfærdiges, såfremt der ikke drives handel. Overskrides visse omsætningsgrænser (pt. 22.000 € året før, 50.000 € indeværende år), skal moms opkræves og afregnes løbende (§ 19 UStG – småvirksomhedsregel). Derudover skal der betales acontoskat og evt. erhvervsskat (i særlige tilfælde, ved fx advokat-GmbH). Frister og formkrav angives af skattemyndigheden, og manglende overholdelse kan medføre skattemæssige sanktioner.