Definition og begrebsforklaring: Repetitorium (referendariat)
Das Repetitorium (referendariat) betegner i Tyskland et kursus, der forbereder på den anden juridiske statseksamen. Det er en struktureret og systematisk eksamensforberedelse, som kommende fuldbefarne jurister (referendarer) bruger som supplement til den statslige juridiske forberedelsestjeneste under deres referendariat. I modsætning til almindelige repetitionkurser adskiller repetitorier i referendariatet sig fra universitetskurser, idet de afholdes uden for det regulære uddannelsessystem, særligt organiseret og gennemført af private udbydere.
Begrebet stammer fra det latinske „repetere” (gentage) og beskriver i juridisk sammenhæng et flere måneder langt kursus til repetition og uddybning af eksamensrelevant stof samt målrettet forberedelse til den anden juridiske statseksamen (assessoreksamen). Udover formidling af juridisk viden, lægges der vægt på praktisk træning i eksamensopgaver og udarbejdelse af eksamensbesvarelser.
Juridisk baggrund for repetitorier i referendariatet
Lovmæssige rammer
Den anden statseksamen er som afsluttende prøve i den juridiske forberedelsestjeneste reguleret af de respektive delstaters retsforskrifter (fx JAG, JAPrO). Disse foreskriver et forløb bestående af obligatoriske praktikstationer og arbejdsgrupper. Deltagelse i repetitorier er derimod ikke lovpligtigt; de fungerer som et frivilligt supplement.
Statslige og private repetitorier skal juridisk adskilles: Mens arbejdsgrupper er et obligatorisk led i uddannelsen og organiseres af retssystemet eller universiteter, er repetitorier private eller universitære ekstrakurser uden juridisk forpligtelse eller anerkendelse i forhold til uddannelsen.
Adgangsbetingelser og regler for deltagelse
For at kunne deltage i et repetitorium kræves som regel optagelse eller tilmelding til den juridiske forberedelsestjeneste i en delstat. En formel adgangsbetingelse findes dog ikke for private eller universitære repetitorier, medmindre arrangørerne fastsætter adgangsbegrænsninger. Den statslige uddannelse, herunder særligt arbejdsgrupper, berøres ikke heraf.
Forholdet til statslige uddannelsesmoduler
Repetitoriet (referendariat) følges som supplement til de obligatoriske arbejdsgrupper, praktikstationer og selvstudier. Især udviklingen af metodiske kompetencer til udarbejdelse af eksamensbesvarelser er centralt. Der eksisterer ingen retligt bindende forrang eller udelukkelse af repetitorier gennem statslig undervisning, selv om lovgiver skal sikre tilstrækkelig intensiv obligatorisk uddannelse gennem statslige tilbud.
Former og indhold af repetitorier i referendariatet
Former for repetitorier
Repetitorier tilbydes i følgende former:
- Fysisk tilstedeværelseskurser: Længerevarende kursusrækker med regelmæssige mødegange og fysisk undervisningsdeltagelse.
- Online-repetitorier: Digitale læringsplatforme og livestreams med adgang til undervisningsindhold uafhængig af sted.
- Crashkurser/intensivkurser: Korte, meget komprimerede kursusforløb til øjeblikkelig forberedelse før eksamen.
- Hjemmearbejdsprogrammer: Læringsbreve, skripter og selvstudiekoncepter, som bearbejdes selvstændigt udenfor fysisk undervisning.
Indholdsmæssige fokusområder
Kursusindholdet tager udgangspunkt i pensum fra de respektive statslige eksamenskontorer og omfatter primært:
- Repetition af materiel og processuel ret (BGB, StPO, ZPO, GG, VwGO mv.)
- Uddybning af processuelle færdigheder (især inden for civil-, straffe- og offentlig ret)
- Eksamensbesvarelsesteknikker og vurderingsstil
- Analyse og gennemgang af originale eksamensopgaver
- Mægling og forelæggelse af akter
Der tilbydes til tider også supplerende ydelser såsom individuel coaching, træning i akteforelæggelse eller specifikke fokuserede kursusrækker.
Juridisk vurdering af repetitoriet i referendariatet
Tilladelighed og ligebehandling
Da repetitorier ikke er prøverelaterede elementer i forberedelsestjenesten og ikke medfører nogen begunstigelse eller ulempe, så længe deltagelsen er frivillig, består der ingen juridiske indvendinger mod udbud og anvendelse. Ulempe for offentligt-retlige eksamenskandidater kan som udgangspunkt ikke konstateres, da tilbuddet ikke begrænses selektivt.
Databeskyttelse og tavshedspligt
Ved brug af repetitorier, især når originale eksamensopgaver eller personoplysninger anvendes, skal databeskyttelsen overholdes. Repetitorier er forpligtet til at overholde reglerne i EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) og den tyske databeskyttelseslov (BDSG), eksempelvis ved brug af reelle eksamenssager eller deltageres personoplysninger.
Konkurrenceret og reklameret
Private repetitorier er underlagt reglerne om loyal konkurrence (UWG) og må ikke føre vildledende reklamer mht. succesrater eller eksamensrelevans. Oplysninger om resultater skal kunne dokumenteres for at undgå vildledende forretningspraksis.
Aftaleretlige aspekter
Indgåelse af aftale om deltagelse i et privat repetitorium reguleres af de generelle bestemmelser i Borgerlig lovbog (BGB). Særligt gælder regler for tjenesteydelses- og værkskontrakter. Aftalebetingelser, fortrydelsesret og opsigelsesfrister fremgår af de respektive udbyderes handelsbetingelser og er underlagt domstolenes indholdskontrol.
Betydning og aktuelle udviklinger
Udvikling på uddannelses- og efteruddannelsesmarkedet
I lyset af øgede krav og den øgede kompleksitet af den anden statslige eksamen har repetitoriet i referendariatet vundet betydning gennem årene. Tilbuddene er mangfoldige, landsdækkende og bliver i stigende grad digitaliseret. Også universiteter samarbejder med eksamenskontorerne om supplerende programmer, hvilket vidner om en øget institutionalisering.
Retspolitiske diskussioner
Der diskuteres løbende, i hvilket omfang kommercielle repetitorier bidrager til eller hæmmer lige muligheder i eksamenssystemet, fordi ikke alle referendarer har lige adgang til betalingskrævende ekstrakurser. Lovgiver skal løbende vurdere rimeligheden af den statslige uddannelse og om nødvendigt tilpasse tilbuddene.
Konklusion
Repetitoriet (referendariat) er ikke juridisk påkrævet, men er et centralt element i den målrettede forberedelse til den anden juridiske statseksamen i Tyskland. Hvor den statsorganiserede uddannelse lægger grundlaget for beståelse, tilbyder repetitorier specialiseret uddybning og en struktureret ramme for repetition, uddybning og anvendelse af uddannelsesindholdet. Juridisk er de især underlagt databeskyttelses-, konkurrence- og aftaleret, og de supplerer den lovbestemte uddannelse uden at erstatte den.
Ofte stillede spørgsmål
Kan repetitorier officielt anerkendes som en del af uddannelsen i referendariatet?
Repetitorier – altså ekstra, privat organiserede forberedelseskurser til den anden statseksamen – anerkendes generelt ikke juridisk som en officiel del af den statslige uddannelse i referendariatet. De fungerer som supplerende eksamensforberedelse og er ikke anerkendte uddannelseselementer af delstaternes eksamenskontorer eller uddannelsesmyndigheder. Juristuddannelseslovene (JAG) samt bekendtgørelserne i forbundslandene regulerer kun gennemførsel af forberedelsestjenesten samt opnåelse af praktisk erfaring i forskellige stationer som bindende. Deltagelse i et kommercielt repetitorium forbliver derfor privat og frivillig; udgifter og tid refunderes eller anerkendes som udgangspunkt ikke af arbejdspladsen. Dog er selvstændig brug af læringstilbud – herunder repetitorier – tilladt, så længe tjenstlige forpligtelser og uddannelsesindhold ikke påvirkes negativt. Særlige tilfælde, såsom interne arbejdsgrupper – ofte omtalt som offentligt-retlige repetitorier – er derimod omfattet af den statslige uddannelse og skal adskilles fra privat organiserede tilbud.
Er der juridiske begrænsninger for deltagelse i private repetitorier under arbejdstiden?
Grundlæggende har man som referendar tjenestepligt overfor det respektive delstatslige tjenestested. Deltagelse i private repetitorier under ordinær arbejdstid er kun tilladt i undtagelsestilfælde. Ifølge eksisterende uddannelsesregler og forvaltningsforskrifter til juristuddannelsesloven skal referendaren under fastsatte arbejdstider deltage i praktiske træningsstationer og koncentrere sig om opgaverne der. Orlov med henblik på deltagelse i et privat repetitorium er som udgangspunkt udelukket. Undtagelser, såsom fleksibel tidstilrettelæggelse under valgfrit station eller med udtrykkelig godkendelse fra uddannelseslederen, kræver individuel vurdering, hvor tjenstlige behov altid har forrang. Enhver uautoriseret forsømmelse af tjeneste til fordel for repetitorium kan føre til disciplinære konsekvenser.
Kan udgifter til repetitorier trækkes fra i skat?
Udgifter til private repetitorier i referendariatet kan under visse betingelser fratrækkes som reklameudgifter i den årlige selvangivelse. Ifølge gældende skattelov (§ 9 EStG) betragtes udgifter til arbejdsrelevante videre- og efteruddannelsesforanstaltninger som fradragsberettigede, forudsat der er en tilstrækkelig erhvervsmæssig sammenhæng. Da referendariatet normalt anses som en erhvervsuddannelse, accepterer skattemyndighederne generelt fradrag for kursusgebyrer, rejseudgifter og læringsmateriale til repetitorier. Er det imidlertid en førsteuddannelse (fx første jurastudium uden tidligere uddannelsesafslutning), kan udgifterne kun anerkendes som særlige udgifter (§ 10 EStG), hvilket medfører lavere skattebesparelse. Skattemyndighederne forventer omhyggelig dokumentation og specifikation af de påløbne omkostninger.
Foreligger der en pligt til at oplyse om deltagelse i repetitorier overfor uddannelsesstedet?
Der er ingen generel juridisk pligt til at meddele deltagelse i private repetitorier til uddannelsesstedet eller arbejdsgiveren, så længe tjenstlige pligter fuldt ud opfyldes, og faste mødetider ikke forsømmes. Kun ved orlov, ændring af tidsplanen eller organisatoriske tilpasninger pga. eksternt repetitorium skal dette naturligvis oplyses og godkendes. I øvrigt er det op til referendaren selv, i hvilket omfang han/hun benytter eksterne læringstilbud uden for arbejdstiden. Anderledes kan det forholde sig ved obligatoriske arbejdsgrupper organiseret af eksamenskontorerne, hvor deltagelse er fastsat i vagtplanen og forsømte timer kun kan undskyldes med fx en lægeerklæring. Her anerkendes deltagelse i privat repetitorium dog ikke, men manglende oplysning udgør ikke et pligtbrud.
Er der erstatningsansvar ved fejlagtig videnformidling fra et repetitorium?
Det juridiske forhold mellem referendar og privat repetitorium er baseret på en civilretlig tjenesteydelse- eller værkskontrakt. Ved fejlagtig vidensformidling opstår kun erstatningsansvar ved grov uagtsomhed, svig, fejlagtig ydelsesbeskrivelse eller åbenbar kontraktbrud fra repetitoriets side. De fleste repetitorier udelukker i deres generelle betingelser ethvert ansvar for læringsresultat eller eksamenssucces. Ved dokumenteret dårlig rådgivning eller væsentlige mangler kan der gøres civilretlige krav på garanti og erstatning gældende; sådanne sager er dog sjældne og kræver dokumenteret (økonomisk) skade. Ansvar for individuel eksamensforberedelse ligger i sidste ende hos referendaren selv, så offentligt ansvar for arbejdsgiver eller myndighed for evt. videnstab gennem repetitoriet består ikke.
Må undervisningsmateriale fra repetitoriet bruges eller kopieres i tjenstligt øjemed?
Brug af undervisningsmateriale fra private repetitorier er omfattet af ophavsretten (§§ 15 ff. UrhG). Brug til rent private læringsformål er tilladt. Videregivelse, kopiering eller tjenstlig anvendelse af kompendier, cases eller præsentationer må kun ske inden for det kontraktuallydige brugsretsområde og på baggrund af lovens undtagelsesbestemmelser. Til tjenstlig brug, f.eks. i officiel uddannelsesarbejde eller videredistribution til andre referendarer, kræves udtrykkeligt samtykke fra rettighedshaveren. Uautoriseret kopiering eller offentliggørelse – også på sociale medier eller læringsplatforme – kan føre til civilretlige konsekvenser. I arbejdsgrupper under referendariatet må materiale fra repetitorier kun bruges, hvis der foreligger licens eller materialet er frit tilgængeligt.
Bliver karakterer fra repetitorier eller deres delprøver medregnet i den statslige bedømmelse under referendariatet?
De karakterer, beståelsescertifikater eller vurderinger, der opnås i forbindelse med et privat repetitorium, har ingen juridisk relevans for bedømmelsen eller afslutningseksamen i den juridiske forberedelsestjeneste. Bedømmelsesgrundlaget for den statslige eksamen er udelukkende de præstationer, der aflægges i forbindelse med den første og anden juridiske statseksamen, som vurderes af de statslige eksamenskontorer og kommissioner. Karakterer fra repetitorier har derfor ingen betydning for hverken godkendelse, bedømmelse eller anerkendelse af andre præstationer i referendariatet. De tjener udelukkende selvvurdering og læringskontrol. Kun statsligt anerkendte uddannelsespræstationer såsom eksamensopgaver i obligatoriske arbejdsgrupper eller praktikberetninger bliver medregnet, mens private repetitoriers præstationer ikke har nogen juridisk effekt.