Definition og betydning af prøveeksamen
Das Prøveeksamen er en særligt udformet eksamensform, som især benyttes inden for jurauddannelsen og beslægtede fagområder. Målet med prøveeksamen er at simulere de faktiske betingelser og krav i statseksamenen så virkelighedstro som muligt. Prøveeksamen tjener både til at teste vidensniveauet og evnen til at anvende det indlærte indhold samt til at forberede de studerende på eksamensforløbet, så de bliver optimalt rustet til den kommende statseksamen.
Juridisk baggrund for prøveeksamen
Status og retslig karakter
En prøveeksamen er en fakultativ eksamensydelse – det vil sige, at den som udgangspunkt ikke er en obligatorisk eksamenspræstation i henhold til eksamensreglerne i delstaterne eller de pågældende universiteter. Prøveeksamen fungerer snarere som et supplerende, overvejende internt værktøj for de videregående uddannelser med henblik på at styrke studieforløbet og beståelsen af eksamen. Prøveeksamen har derfor ingen umiddelbar juridisk bindende effekt i forhold til den statslige afgangseksamen.
Retsgrundlag og juridisk forankring
Afholdelse af prøveeksamener baserer sig på de respektive eksamens- og studieordninger ved de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner. Disse regulativer fastlægger art, omfang, forløb og bedømmelse af prøveeksamen. Der findes ingen nationalt ensartet lovgivning, hvorfor detaljerne i udførelsen kan variere betydeligt fra institution til institution. Følgende kan udgøre retsgrundlag:
- Delstaternes universitetslove
- Universiteternes eksamensreglementer og administrative bestemmelser
- Administrative interne regler
Retligt forhold mellem universitet og deltager
Tilmelding til og deltagelse i prøveeksamen danner et særligt offentligretligt retsforhold mellem universitetet og de studerende. Heraf følger rettigheder og pligter for begge parter, især med hensyn til sikring af lige muligheder, databeskyttelse og mulighed for indsigt i eksamenspræstationer.
Forløb og juridiske rammebetingelser
Organisering og gennemførelse
Prøveeksamenet organiseres som regel af fakultetet eller eksamensudvalgene som en del af undervisningen. Ofte efterlignes de tidsmæssige, strukturelle og indholdsmæssige forhold fra statseksamenen. Bearbejdningstider, eksamensfag og eksamensformer (f.eks. skriftlige prøver, mundtlige eksamener) svarer – afhængigt af delstat eller universitet – stort set til de almindelige statslige eksamensvilkår.
Juridiske regler for deltagelse
Om og på hvilke betingelser en studerende kan deltage i prøveeksamen, fremgår af den gældende eksamensordning. Deltagelsen er frivillig, tilmelding sker som regel uformelt eller via et internt universitetsportal. Udelukkelsesgrunde, frister og eventuelle kompensationsordninger (f.eks. for studerende med handicap) følger af generelle procedureprincipper eller universitetsretlige bestemmelser.
Databeskyttelsesretlige bestemmelser
Afholdelse af en prøveeksamen berører databeskyttelsesretlige regler, især med hensyn til indsamling, opbevaring og behandling af personoplysninger. Her gælder EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) og de respektive delstaters databeskyttelseslove. Deltagerne skal informeres om formål, omfang og varighed af databehandlingen.
Håndtering af forsøg på snyd
Selvom prøveeksamen ikke udgør en juridisk bindende eksamenspræstation i betydningen af stats- eller universitetsregulerede eksamener, gælder alligevel principper om lige muligheder og fair konkurrence. Forsøg på snyd kan føre til udelukkelse fra prøveeksamen og kan i visse tilfælde rapporteres til eksamensudvalget.
Retsfølger og betydning af prøveeksamen
Umiddelbar retsvirkning
Prøveeksamen har ingen umiddelbar retsvirkning på statseksamen eller afslutningen på universitetet. Resultaterne har hverken positiv eller negativ betydning for optagelse til den statslige eksamen eller dens bedømmelse. Det drejer sig udelukkende om en forberedende foranstaltning.
Eksamensretlige konsekvenser
Prøveeksamen kan ikke påklages, da den ikke udgør en forvaltningsakt i forvaltningsretlig forstand. Deltagerne har derfor ikke krav på gennemgang eller anerkendelse af resultaterne i forhold til statseksamen. Dog kan feedback, bedømmelse og gennemgang af præstationerne give indblik i ens eget faglige niveau og styremuligheder for den videre forberedelse.
Betydning for forberedelse til statslige prøver
Retligt set er prøveeksamen et middel til kvalitetssikring i studiet. Den har til formål at identificere læringsmangler, at træne under eksamensforhold og at vænne sig til de tidsmæssige og formelle rammer for den statslige eksamen. Universitetet opfylder dermed sin omsorgspligt ved at give de studerende mulighed for at forberede sig praksisnært til eksamen.
Forskelle mellem prøveeksamen og statslig eksamen
Eksamensegnethed og eksamensforløb
Prøveeksamen adskiller sig fra den statslige eksamen især med hensyn til dens juridiske bindende karakter og de deraf følgende konsekvenser. Hvor overtrædelser ved statslige eksamener kan føre til ikke-bestået eller andre disciplinære tiltag, er sanktionsmulighederne i prøveeksamen væsentligt begrænsede.
Eksamenklage og retsmidler
I modsætning til den statslige afgangseksamen eksisterer der ingen retskrav på at kunne klage over bedømmelsen af prøveeksamen. Indsigelser mod rettelse eller forløb behandles – hvis overhovedet muligt – internt på universitetet, men har ingen retsgyldig betydning for fremtidige eksamensbeslutninger.
Litteratur og yderligere kilder
På grund af den heterogenitet, der præger lovgrundlaget og udførelsen på de enkelte universiteter, anbefales det at konsultere de respektive eksamensordninger, fakulteternes officielle meddelelser samt relevante kommentarer til universitetsretten.
Bemærk: Begrebet “prøveeksamen” er hverken lovligt defineret på landsplan eller reguleret gennem ensartede juridiske bestemmelser. De her beskrevne juridiske aspekter har generel karakter og kan variere fra universitet til universitet, fra delstat til delstat og uddannelsesretning. For bindende information skal de specifikke lokale og universitetets retsregler følges.
Ofte stillede spørgsmål
Er deltagelse i prøveeksamen juridisk påkrævet?
Som hovedregel er deltagelse i prøveeksamen ikke juridisk påkrævet, da det normalt er en frivillig eksamensydelse uden umiddelbar retsvirkning. Prøveeksamen udbydes sædvanligvis af de juridiske fakulteter eller de statslige eksamenskontorer som et frivilligt tilbud til forberedelse af statseksamen. Der findes ingen lovmæssig eller eksamensretlig pligt til at deltage. Dog kan særlige regler ved enkelte universiteter eller eksamenskontorer afvige og for eksempel pålægge deltagelse for bestemte studerende, for eksempel ved særlige studieordninger. Det afgørende er derfor altid den gældende eksamensordning eller universitetets konkrete bestemmelser. Mangler der en eksplicit bindende regel, må manglende deltagelse som udgangspunkt hverken betragtes som misligholdelse eller resultere i studieforsinkelse.
Hvilke databeskyttelsesmæssige forhold skal iagttages ved prøveeksamen?
I forbindelse med prøveeksamen gælder databeskyttelsesreglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og de respektive delstaters databeskyttelseslove. Personoplysninger om deltagerne som navn, studienummer og resultater må kun indsamles, behandles og opbevares efter databeskyttelsesreglerne. Databehandlingen skal være baseret på et retsgrundlag, for eksempel samtykke fra de berørte eller en lovhjemmel. Resultaterne må ikke offentliggøres eller gives videre til tredjemand uden udtrykkeligt samtykke. Derudover kræves organisatoriske og tekniske foranstaltninger for at sikre data. Universiteterne har omfattende informationspligt i henhold til art. 13 GDPR, og de studerende skal især oplyses om art, omfang, formål og varighed af databehandlingen.
Er resultaterne af prøveeksamen juridisk bindende?
De resultater, der opnås i prøveeksamen, er ikke juridisk bindende og har ingen umiddelbar indflydelse på adgangen til statslige eksamener eller på bedømmelsen i senere officielle eksamener. Bedømmelserne tjener udelukkende de studerendes egenkontrol og giver dem overblik over lærings- og præstationsniveau. De kan ikke påklages og giver ikke retskrav eller retsfølger. Eventuelle konklusioner om egnethed eller adgang til prøver må ikke drages på baggrund af prøveeksamensresultater. Bedømmelsen har alene uformel karakter, medmindre en eksamensordning udtrykkeligt bestemmer andet – hvilket dog sjældent er tilfældet.
Kan en prøveeksamen under eksamenslignende forhold medføre juridiske konsekvenser?
En prøveeksamen, der afholdes under officielle eksamenslignende forhold (f.eks. tilsyn, tidsfrister eller forbud mod hjælpemidler), medfører dog som udgangspunkt ingen juridiske konsekvenser for de studerende. Selv hvis der konstateres snyd eller forsømmelser, medfører dette ingen eksamensretlige sanktioner som karakterforringelse, udelukkelse fra eksamen eller bemærkninger i officielle papirer. Først ved officielle (statslige eller universitetsbaserede) eksamener gælder de omfattende eksamensreglementer med tilhørende sanktionsmuligheder. Ved prøveeksamen mangler i reglen den juridiske eksamensstatus, så overtrædelser ikke får disciplinære eller studieretlige konsekvenser.
Er der retskrav på rettelse og aktindsigt ved prøveeksamen?
Retten til rettelse eller aktindsigt i bedømmelsesresultaterne fra prøveeksamen opstår kun, hvis det udtrykkeligt fremgår af eksamensreglementet, af universitetets interne regler eller af en kontrakt (f.eks. ved private repetitorier). Mangler der en bindende bestemmelse, beror organisering og omfang af rettelser på den arrangerende institutions skøn. Studerende har dog, i henhold til databeskyttelsesreglerne, ret til indsigt i deres personoplysninger, hvilket kan omfatte udlevering af de bedømte opgaver. Andre rettigheder – især til formel efterretning eller klagemulighed – eksisterer som regel ikke, da prøveeksamenen i sin natur ikke har eksamenskarakter.
Er prøveeksamensopgaver underlagt længere opbevarings- eller destruktionspligt?
Materialer fra prøveeksamen – som klausurer, vurderingsskemaer eller notater – er som udgangspunkt ikke underlagt særlige lovpligtige opbevarings- eller destruktionskrav, i modsætning til statslige eksamenspræstationer. Universiteter og repetitorier kan selv fastlægge opbevaringstiden som led i deres selvforvaltning. Bliver personoplysninger dog behandlet, gælder de generelle slettebestemmelser i databeskyttelsesretten, hvilket betyder, at oplysninger skal slettes, når formålet med behandlingen ophører, og der ikke er andre lovpligtige opbevaringskrav. Overdreven eller uberettiget lagring er ikke tilladt ifølge databeskyttelsesreglerne.
Kan eksamensudygtighed eller kompensationsordninger gøres gældende?
Da prøveeksamen som hovedregel ikke har juridisk eksamensstatus, finder eksamensretten om kompensationsordninger eller attester for eksamensudygtighed normalt ikke anvendelse. Universitetet kan dog vælge at indføre ordninger, f.eks. for at fremme ligestilling eller frivillige sammenligningsmuligheder, der minder om praksis i de officielle eksamener. En retskrav på kompensation, f.eks. ved helbredsmæssige begrænsninger, består dog normalt ikke i mangel af eksamensstatus. Anderledes kan kun gælde, hvor det fremgår eksplicit af arrangørens eller universitetets egne regler.