Prædikatseksamen i tysk ret: Definition, forudsætninger og juridisk betydning
Begreb og definition af prædikatseksamen
Das Prædikatseksamen er en særlig, fremhævet vurdering inden for de juridiske statseksamener i Tyskland. Betegnelsen „prædikat” henviser til en vurdering over den normale beståelsesgrænse og markerer prøveresultater, der vurderes som særligt gode. Prædikatet er relevant både ved den første og anden statseksamen og opfattes ofte som bevis for over gennemsnitlig juridisk kvalifikation.
Juridiske rammer for statseksaminerne
Den første og anden statseksamen
Begge juridiske statseksaminer (første og anden statseksamen) er underlagt de respektive delstaters love og eksamensbestemmelser, især de relevante love om juridisk uddannelse samt Juristenausbildungs- und Prüfungsordnung (JAPrO). Den første statseksamen består af en universitetsdel og en statslig del (“statslig obligatorisk fagprøve”), den anden statseksamen følger efter det juridiske forberedelsesforløb (referendariat) og udgør afslutningen på den klassiske tyske juridiske uddannelse.
Karaktersystem og bedømmelse
Bedømmelsen af statseksaminerne foretages landsdækkende med et ensartet pointsystem fra 0 til 18 point:
- 0-3,99 point: Ikke bestået
- 4,00-6,49 point: Tilstrækkelig
- 6,50-8,99 point: Tilfredsstillende
- 9,00-11,49 point: Meget tilfredsstillende
- 11,50-13,99 point: God
- 14,00-18,00 point: Meget god
Ifølge en bredt anerkendt definition og relevant forvaltningsretlig praksis anses en bedømmelse på ni point (“meget tilfredsstillende”) eller bedre som en prædikatseksamen. Den præcise inddeling og benævnelse kan variere en smule afhængigt af delstat og universitet, men grundlæggende er systemet landsdækkende sammenligneligt.
Juridisk betydning af prædikatseksamen
Adgangsmæssige funktioner
Prædikatseksamen har væsentlig betydning for adgangen til visse erhverv og stillinger inden for det juridiske område. Mange job i den offentlige sektor, især i det almindelige retssystem (dommer, anklager), anvender prædikatet som kriterium i udvælgelsesprocessen. Også ved ansættelseskrav i ministerielle eller universitære ansættelser kræves der ofte prædikatseksamen.
Tjenestemanderetlige aspekter
Inden for tjenestemanderet er prædikatseksamen normalt en forudsætning for at blive tjenestemand i visse karriereforløb, f.eks. i den højere retssektor. Kravet om prædikat indgår regelmæssigt i stillingsopslag og tjenestemandsregler for både delstater og forbundsstat.
Betydning for ansøgnings- og udvælgelsesprocedurer
Prædikatseksamener anvendes i ansøgningsprocedurer som et særligt udvælgelseskriterium. De udgør en formaliseret og sammenlignelig vurderingsgrundlag for personalebeslutninger hos både offentlige og private arbejdsgivere inden for det juridiske felt. Selvom der ikke er en lovpligtig forpligtelse, kan arbejdsgivere og myndigheder, på grund af administrativ praksis og højesteretspraksis, fastsætte prædikatseksamen som minimumskrav, hvis saglige grunde, som f.eks. stillingens særlige betydning, taler for det.
Statistisk relevans og praktiske konsekvenser
Gennemsnitlige fordelingskvoter
Ifølge statistiske analyser fra det føderale justitskontor og de delstatslige eksamensråd opnår kun ca. 10-18 % af et årgangs eksamenskandidater en prædikatsbedømmelse (fra ni point og op). At opnå en prædikatseksamen er dermed en særlig præstation set i lyset af karakterskalaen.
Konsekvenser for karriereveje
En prædikatseksamen åbner adgang til klassiske juridiske karriereveje i retssystemet, forvaltningen og undervisningen, men også til specialiserede opgaver, f.eks. i internationale organisationer, diplomatisk tjeneste eller virksomheders juridiske afdelinger. Hos store advokatfirmaer og andre arbejdsgivere anses det som et væsentligt udvælgelseskriterium.
Anerkendelse og ligestilling
Prædikatseksamener fra forskellige delstater anerkendes i praksis og for myndigheder (for eksempel i ansøgningsprocessen til forberedelsestjenesten eller den højere retssektor) generelt som ækvivalente, så længe vurderingen ligger inden for det nationale karaktersystem.
Retskilder og yderligere forklaringer
Lovgivningsmæssige og forvaltningsretlige grundlag
- Juristenausbildungsgesetze (JAG) i delstaterne
- Juristenausbildungs- og Prüfungsordnungen (JAPrO)
- Beamtenrechtsrahmengesetz (BRRG; delvis ophævet)
- Karrierelove i delstaterne
Væsentlig retspraksis
- Forvaltningsdomstole har flere gange fastslået, at en prædikatseksamen er en saglig forudsætning for udvælgelsen til visse offentlige embeder, så længe begrænsningen er gennemsigtig og proportional (f.eks. VG Frankfurt am Main, dom af 11. maj 2011 – 10 K 3038/09.F).
Litteratur og kommentarer
- Meyer, Hans: „Prädikatsexamen im deutschen Rechtssystem”, i: Zeitschrift für Rechtsausbildung, 2020, Nr. 3, s. 141-160.
- Schmitt, Peter: „Das deutsche Notensystem und seine Bedeutung für die juristische Berufsausbildung”, Nomos, 2018.
Konklusion
Prædikatseksamen betegner en fremragende eksamenspræstation inden for de juridiske statseksamener i Tyskland. Den hænger tæt sammen med adgangs- og udvælgelseskriterier for krævende og ansvarsfulde funktioner inden for det juridiske område. Opnåelsen af dette prædikat har betydelig juridisk og praktisk betydning og forudsættes direkte og indirekte i forskellige lovgivningsmæssige, forvaltningsretlige og tjenestemanderetlige regler. På grund af den lave tildelingsprocent har prædikatseksamen en vigtig filterfunktion for kvalificerede jobindgange.
Kilder:
- Bundesamt für Justiz, statistikker over statseksaminerne
- Juristenausbildungsgesetze og eksamensordninger i delstaterne
- Forvaltningsdomstole og faglitteratur om juridisk uddannelse
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke forudsætninger skal opfyldes for at opnå en prædikatseksamen i statseksamen?
På det tyske jurastudium anses en prædikatseksamen som en udmærkelse for præstationer over gennemsnittet. Forudsætningerne for en prædikatseksamen er dog ikke ensartet reguleret landsdækkende, men bestemmes af de respektive eksamensregler i de enkelte delstater. Grundlæggende tildeles et prædikat, hvis der i den første eller anden juridiske eksamen opnås et bestemt minimumsantal point. Denne tærskel ligger som regel ved 9,00 point, svarende til karakteren “meget tilfredsstillende” eller bedre (afhængigt af det relevante delstatslige eksamenskontor). Som regel består den samlede karakter af både skriftlige og mundtlige prøveresultater. Det afgørende er det samlede antal point, uden nogen form for op- eller nedrunding. I særlige tilfælde, f.eks. ved meget dårlige enkeltkarakterer, kan tildelingen af prædikatet udelukkes – selv om gennemsnittet er tilstrækkeligt. Det er derfor nødvendigt at sætte sig ind i den relevante delstatsforordning og detaljerne om karaktersystemet.
Hvilken betydning har prædikatseksamen for den videre juridiske karriere?
En prædikatseksamen har central betydning inden for jura og kan få afgørende følger for den fremtidige karriere. Kandidater med prædikatseksamen bliver foretrukket ved tildeling af praktikpladser, især ved Forfatningsdomstolen, overlandsretterne og internationale advokatfirmaer. Mange juridiske erhverv, såsom dommer, anklager, notar eller høje poster i ministerier, er de facto kun mulige med prædikatseksamen. Også hos de anerkendte store advokatfirmaer er prædikat ofte en forudsætning for jobstart. Renommerede arbejdsgivere lægger vægt på denne udmærkelse, da den anses for bevis på over gennemsnitlig juridisk kunnen, særlig robusthed, analytisk tænkning og en grundig eksamensforberedelse.
Hvilken rolle spiller de enkelte eksamener for opnåelsen af prædikatseksamen?
Den juridiske statseksamen består som regel af en skriftlig og en mundtlig del. Vægten af de to dele kan variere afhængig af delstatsret; ofte udgør de skriftlige opgaver cirka to tredjedele af slutkarakteren og den mundtlige prøve omtrent en tredjedel. For at få prædikatseksamen skal begge dele bestås på et over gennemsnittet niveau, hvor især den skriftlige fase er afgørende, da den vejer mest. Det er dog muligt at opveje svagheder i den skriftlige del med en meget god mundtlig præstation, hvis eksamensreglerne tillader det.
Hvad betyder opnåelsen af prædikatseksamen for jobmulighederne i statstjenesten?
Prædikatseksamen er ved adgang til statstjenesten – for eksempel ved ansøgning som dommer eller anklager – som regel et formelt ansættelseskrav. Mange delstater kræver mindst et prædikat i et af de to statseksaminer, i nogle tilfælde endda i begge. Uden prædikatseksamen er der kun meget begrænsede muligheder for at indtræde i den højere retssektor. Også indenfor højere forvaltning eller ved indgangsstillinger i ministerier bruges prædikatet som udvælgelseskriterium, der i høj grad øger chancerne for succes i ansøgningsproceduren.
Er der regionale forskelle på prædikatseksamen i Tyskland?
Ja, der findes forskelle mellem de enkelte delstater – både med hensyn til de nødvendige point for prædikatseksamen og i forhold til struktur og vægtning af prøveresultaterne. Hvor 9,00 point næsten overalt er grænsen for prædikatseksamen, kan detaljer som beregningen af slutkarakteren, procedurer for enkelte præstationer og muligheden for erstatningspræstationer variere. Også den statistiske fordeling af prædikatskarakterer kan variere regionalt, hvilket bl.a. skyldes eksamenspraksis, korrekturstandarder og karakterniveauer.
Hvor ofte opnås en prædikatseksamen?
Prædikatseksamen tilhører, på grund af prøvernes krav, de sjældent tildelte udmærkelser på jurastudiet. Andelen af kandidater med prædikat ligger landsdækkende på ca. 10-20 %, men denne andel kan svinge afhængig af delstat, tid og årgang. I enkelte eksamensrunder ligger andelen væsentligt lavere, hvilket viser, hvor krævende de juridiske statseksamener er målt på krav og vurderingsstandarder.
Kan ekstraopgaver eller særlige aktiviteter erstatte en prædikatseksamen?
Juriske ekstra kvalifikationer, Moot Courts eller studenterpraktik er vigtige tillægspræstationer, men erstatter ikke den formelle prædikatseksamen. Arbejdsgivere inden for jura samt justitsmyndigheder kræver eksplicit dokumentation for eksamenskarakteren. Sådanne tillægspræstationer kan højst betragtes som bevis for personlig egnethed, men er aldrig et alternativ til prædikatseksamen. Også ph.d.-grader eller masteruddannelser kan normalt ikke opveje manglende prædikat, selv om de kan være en hjælp i den samlede vurdering i en jobkonkurrence.