Practice Group
Definition og oprindelse af begrebet
Begrebet Practice Group stammer fra engelsktalende advokatkontorer. Ordret oversat betyder det omtrent praksisgruppe eller arbejdsgruppe. Practice Groups er et centralt organisatorisk kendetegn i mange internationale erhvervsadvokatfirmaer. De betegner i et advokatkontor en gruppe af advokater, der i fællesskab specialiserer sig inden for et bestemt retsområde, en brancheløsning eller en sagsspecifik tjenesteydelse. Inddelingen i Practice Groups letter specialisering, samarbejde og udvikling af ekspertise inden for et fastlagt emneområde.
Oprindeligt har denne model etableret sig i angloamerikanske advokatfirmaer, men den er i stigende grad også udbredt i tysktalende og internationale sammenhænge.
Betydning i advokatkontor-sammenhæng
I advokatkontorer står begrebet Practice Group for den interne strukturering efter retsområder eller brancher, som for eksempel Corporate/M&A, Arbejdsret eller Bank & Finans. Tildelingen til en Practice Group gør det muligt for kontoret at behandle sager målrettet efter fagligt fokus og at samle ressourcer effektivt. Ofte arbejder flere personer på forskellige karrieretrin sammen i en Practice Group, fra nyuddannede til erfarne partnere.
Practice Groups spiller en vigtig rolle i rekruttering og ved strategisk udvikling af advokatkontoret. Nye medarbejdere bliver som regel tilknyttet en bestemt Practice Group, hvilket letter onboarding og faglig udvikling.
Rammer
Retlige aspekter
Practice Groups er ikke selvstændige juridiske enheder, men rene organisatoriske enheder inden for advokatkontoret. De skaber ikke særlige juridiske relationer, men tjener til organisering af interne processer. Tilknytningen til en Practice Group er som regel ikke fastlagt i kontrakten og kan ændre sig afhængigt af sagssituationen eller interesseforhold.
Organisatoriske aspekter
Den organisatoriske implementering af Practice Groups varierer afhængigt af kontorets størrelse og struktur. Nogle kontorer satser på klart definerede Practice Groups med faste ledere, regelmæssige møder og eget budgetansvar. Andre har mere fleksible grupperinger, som projektbaseret orienterer sig efter de konkrete sagers behov.
Et væsentligt kendetegn er det tværfaglige samarbejde, som ofte også omfatter samarbejde med andre teams som Knowledge Management, assistenter eller Business Development.
Kulturelle aspekter
Tilknytningen til en Practice Group præger ofte den faglige identitet og det interne netværk. Fælles efteruddannelser, sagsgennemgange og udviklingen af faglige publikationer er typisk en del af gruppelivet. I internationalt aktive kontorer findes Practice Groups ofte også på tværs af landegrænser og arbejder i internationale teams.
Praktiske eksempler og typiske scenarier
Et internationalt erhvervsadvokatkontor opdeler sine arbejdsområder i Practice Groups som Ejendomme, Intellectual Property eller Tax. Ansøgere angiver ofte ved ansøgning en præference for en bestemt Practice Group. Nye medarbejdere bliver som regel tilknyttet og oplært i en Practice Group, hvor de arbejder på sager, får interne efteruddannelsesmuligheder og kan udvikle deres karriere inden for det valgte fagområde. Til erhvervelse af nye sager sammensættes et pitch-team med medlemmer fra forskellige Practice Groups for at kunne rådgive klienten fuldt ud. Ved komplekse sager, der omfatter flere retsområder, arbejder forskellige Practice Groups sammen på projektbasis.
Forskelle til lignende begreber og mulige misforståelser
Begrebet Practice Group forveksles lejlighedsvis med begreber som team, afdeling eller sektion . Mens disse begreber generelt betegner organisatoriske enheder, henviser Practice Group specifikt til det faglige eller tematiske fokus inden for advokatkontoret.
En almindelig misforståelse er, at Practice Groups altid skal følge faste regler eller udelukkende arbejder med sagsbehandling. Faktisk findes der – afhængigt af kontorkultur og størrelse – forskellige varianter, fra uformelle arbejdsgrupper til strategisk ledede praksisområder.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad er en Practice Group i et advokatkontor?
En Practice Group er en intern gruppe i et advokatkontor, der specialiserer sig inden for et bestemt retsområde eller en specifik branche.
Hvordan adskiller Practice Groups sig fra teams eller afdelinger?
Practice Groups er organiseret efter fagligt eller tematisk fokus og kan eksistere uafhængigt af advokatkontorets hierarkiske eller personalemæssige opdeling. Teams eller afdelinger er oftest organisatoriske strukturer med faste ansvarsområder.
Skal jeg ved ansøgning vælge en bestemt Practice Group?
I mange advokatkontorer kan ansøgere vælge et fokusområde, men den endelige tildeling sker ofte efter kontorets behov og den personlige profil. I nogle tilfælde er det i begyndelsen også muligt at arbejde i flere Practice Groups.
Hvilken rolle spiller Practice Groups for den personlige udvikling?
Practice Groups tilbyder målrettet efteruddannelse, mulighed for at arbejde med specialiserede sager og fremmer vidensdeling blandt kollegaer med lignende faglige interesser.
Findes der Practice Groups også i mindre advokatkontorer?
Konceptet findes overvejende i mellemstore og store advokatkontorer, men kan også bruges i mindre enheder til at strukturere arbejdsområder.
Ved at definere og forklare begrebet Practice Group og de typiske scenarier og strukturer gives nyuddannede en praksisnær vejledning til hverdagen på advokatkontoret og det internationale advokatmiljø.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan allokeres sager til en Practice Group i et advokatkontor?
I et advokatkontor fordeles sager som regel til en Practice Group ud fra deres indholdsmæssige og juridiske fokus. Dette sker efter grundig vurdering af de faktiske omstændigheder samt de branchespecifikke og faglige krav. Beslutningen om allokering tages normalt af en erfaren partner eller et udvalg, som matcher sagens behov med kompetencerne i de forskellige Practice Groups. Der tages hensyn til kriterier som specialisering hos advokaterne i den respektive Practice Group, tidligere sammenlignelige sager, regionale ansvarsområder og eventuelle interessekonflikter. Den præcise dokumentation af sagstildelingen tjener også til at sikre overholdelse af advokatetiske krav og kvalitetssikring.
Hvilke juridiske rammer gælder for det interne samarbejde inden for en Practice Group?
Det interne samarbejde i en Practice Group er underlagt mange retlige krav, særligt advokatlovens regler og faglige forpligtelser. Dette inkluderer krav om fortrolighed i henhold til § 43a, stk. 2 BRAO og pligt til at varetage sagen. Inden for Practice Group-en må videregivelse af information om sager kun ske i det omfang, det er nødvendigt for en korrekt behandling af sagen. Derudover skal der træffes foranstaltninger for at beskytte personoplysninger, især efter databeskyttelsesforordningen (GDPR), når personoplysninger behandles på tværs af sager. Interessekonflikter, der kan opstå gennem samarbejdet mellem forskellige medlemmer, skal vurderes og om nødvendigt undgås efter § 43a, stk. 4 BRAO og § 356 StGB.
Hvilke compliance-krav skal Practice Groups overholde?
Practice Groups er forpligtet til at overholde alle compliance-krav, der følger af advokatlovgivningen, hvidvaskloven (GwG) og andre særlove. Practice Group-en skal sikre, at interne processer til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering er implementeret. Dette inkluderer identifikationspligt i henhold til GwG, dokumentations- og rapporteringspligter samt løbende træning af alle gruppemedlemmer i relevante compliance-emner. Derudover skal Practice Group-en etablere et internt kontrolsystem (IKS) til overvågning og overholdelse af lovmæssige og interne krav. Overtrædelse af compliance-regler kan få betydelige retlige og advokatetiske konsekvenser for advokatkontoret og de involverede advokater.
Hvilke konsekvenser har interessekonflikter for arbejdet i en Practice Group?
Interessekonflikter påvirker straks sagsaccepten og -behandlingen for en Practice Group. Opstår der en potentiel eller reel interessekonflikt, fx ved modstridende interesser efter § 43a, stk. 4 BRAO eller § 3 BORA, må Practice Group-en ikke påtage sig sagen eller skal straks lægge den ned. Vurdering af potentielle interessekonflikter understøttes ofte af særlig software og dokumenterede processer. Løbende overvågning er nødvendig, da interessekonflikter også kan opstå undervejs i en sag. Desuden kan opdelingen af Practice Groups i kontoret – for eksempel med etablering af såkaldte Chinese Walls – være et effektivt middel til at undgå advokatetiske konflikter.
Hvilke dokumentationspligter gælder inden for en Practice Group?
Inden for en Practice Group gælder omfattende dokumentationspligter vedrørende sagsbehandling, beslutningsprocesser og intern kommunikation. Dette omfatter fuldstændig registrering af alle juridiske ydelser, begrundelse for sagsallokering og protokollering af relevante møder eller afstemninger. Håndtering af dokumenter og akter er også retligt reguleret efter § 50 BRAO og GDPR, og det skal altid sikres at dataenes fortrolighed og integritet er garanteret. Desuden skal Practice Group-en indføre procedurer for revisionssikker arkivering og rettidig destruktion af følsomme materialer.
Hvordan er ansvarsfordelingen inden for en Practice Group struktureret?
Retligt er ansvarsfordelingen i en Practice Group klart defineret: Den faglige og organisatoriske ledelse varetages som regel af en såkaldt Practice Group Leader, som er ansvarlig for overholdelsen af juridiske krav, den strategiske retning af gruppen og kvalitetssikringen. Alligevel har hver advokat individuelt ansvar for korrekt sagsbehandling efter § 43 BRAO. Ledelsesfunktionen omfatter desuden pligt til løbende efteruddannelse og overholdelse af interne og eksterne standarder samt proaktivt at rapportere eventuelle overtrædelser eller risici til ledelsen. Ved overtrædelser hæfter både gruppen og de enkelte ansvarlige efter de almindelige civilretlige og advokatetiske regler.
Hvilken rolle spiller Practice Groups for vidensdeling i advokatkontorer?
Practice Groups spiller en central rolle i vidensdelingen i advokatkontorer. De fremmer løbende udveksling om juridiske nyheder, aktuel retspraksis og best practices inden for deres område. Practice Group-en organiserer regelmæssige interne uddannelser, workshops og møder for at sikre en ensartet vidensbase blandt gruppens medlemmer. Samtidig står de ofte for udarbejdelse af interne guidelines, håndbøger eller klientinformationer. Vidensdelingen sker altid i overensstemmelse med krav om databeskyttelse og advokatregler, så fortrolige oplysninger kun deles indenfor godkendte grupper og personkredse. Grundig dokumentation og evaluering af vidensdelingen er desuden en del af advokatkontorets kvalitetssikring.