Begreb og afgrænsning: Ph.d.-grad efter afsluttet juridisk praktik
Die Ph.d.-grad efter afsluttet juridisk praktik betyder opnåelsen af en doktorgrad (oftest Dr. iur.) efter at kandidater, der har afsluttet et jurastudium, med held har gennemført det juridiske praktikophold (referendariat) samt den anden juridiske statseksamen (assessor-eksamen). Denne proces har betydelig juridisk og organisatorisk relevans, da praktikopholdet markerer overgangen fra en akademisk til en praktisk uddannelse i jura, og ph.d.-graden udgør et ekstra kvalifikationstrin.
Juridiske grundlag for ph.d.-uddannelsen efter praktikopholdet
Lovmæssige bestemmelser
Ph.d.-uddannelsen inden for jura reguleres hovedsageligt gennem ph.d.-regulativerne på de respektive juridiske fakulteter ved universiteterne. Der findes ingen nationale bestemmelser, men de enkelte delstatslovgivninger og specifikke ph.d.-regulativer fastlægger betingelser, procedure og krav for opnåelsen af ph.d.-graden.
Krav for optagelse
Efter afslutning af praktikopholdet og bestået anden juridiske statseksamen opfylder ansøgerne normalt alle kravene for optagelse til en ph.d.-uddannelse. Klassiske adgangsbetingelser omfatter:
- Bestået første og anden juridiske statseksamen (fuldt uddannet jurist)
- Normalt et eksamensresultat med udmærkelse (mindst “meget tilfredsstillende”) i enten første eller anden statseksamen, hvor de præcise krav afhænger af fakultetet
- Til tider påkrævede fremmedsprogskundskaber (fx Latinum, Engelsk)
- Dokumentation for tidligere videnskabelige præstationer
Ph.d.-procedure
Ph.d.-proceduren opdeles oftest i flere faser:
- Optagelse som ph.d.-studerende: Efter ansøgning og kontrol af formelle krav sker optagelsen til ph.d.-proceduren.
- Udarbejdelse af afhandlingen: Afhandlingen udarbejdes under videnskabelig vejledning af en fakultetslærer.
- Disputatsprocedure: Efter positiv vurdering af afhandlingen fra bedømmere følger en mundtlig prøve (disputats eller rigorosum).
- Tildeling af doktorgrad: Når alle prøvedele er bestået, tildeles doktorgraden.
Særlige forhold efter praktikopholdet
Efter praktikopholdet kan ansøgere allerede præsentere praktisk erfaring og omfattende kendskab til anvendelsen af juraen. Disse erfaringer kan være fordelagtige både for valg af afhandlingsemne og forståelse af sammenhængen mellem retsvidenskabsteori og praksis.
Juridisk og erhvervsmæssig relevans af ph.d.-graden efter praktikopholdet
Indflydelse på den professionelle status
Tildelingen af en doktorgrad er en væsentlig yderligere kvalifikation, som i mange juridiske erhverv kan bruges som et karrierespringbræt. En opnået doktorgrad kan lette adgangen til bestemte stillinger inden for videnskab, retsvæsen, forvaltning og erhvervsliv, eller kan være stillet som formelt krav.
Juridisk status for doktorgraden
Doktorgraden er reguleret gennem delstatslov og nyder særlig beskyttelse som akademisk grad jf. § 132a straffeloven. Uretmæssig brug er strafbar. Doktorgraden er desuden en del af navneretten og må anvendes officielt og i offentlige registre.
Krav under ph.d.-uddannelsen
Under ph.d.-uddannelsen gælder reglerne i det relevante ph.d.-regulativ. Mange fakulteter anerkender den anden statseksamen som tilstrækkeligt bevis på videnskabelig forudsætning. Ansøgere med kun tilfredsstillende eksamen kan i visse tilfælde optages til ph.d.-studiet på baggrund af en enestående videnskabelig præstation (fx særlig anbefaling eller en meget god afhandling).
Forløb og varighed af ph.d.-studiet efter praktikopholdet
Tidsmæssig struktur
Typisk varer ph.d.-studiet efter praktikopholdet mellem to og fem år. Varigheden afhænger af tidsmæssig tilgængelighed, valg af emne og kravene fra det ansvarlige fakultet.
Forenelighed med erhvervsarbejde
Efter praktikopholdet er mange ph.d.-studerende allerede erhvervsaktive. Ph.d.-regulativet for det pågældende fakultet oplyser, om og hvordan ph.d.-forløbet kan gennemføres på deltid eller sideløbende med arbejde. Ofte kræves der desuden videnskabeligt arbejde (fx som videnskabelig assistent) på universitetet ud over hovedbeskæftigelsen.
Støtte og lovmæssig beskyttelse under ph.d.-uddannelsen
Socialretlige og arbejdsretlige forhold
Ph.d.-studerende betragtes juridisk som studerende, ansatte ved et universitet eller som selvstændige forskere. Heraf følger skattemæssige og socialretslige konsekvenser samt forskellige rettigheder til barselsdagpenge, sygeforsikring og barselsbeskyttelse. Der er muligheder for støtte gennem stipendier eller forskningsmidler, som er underlagt lovmæssige krav.
Ophavsretlige forhold og plagiatkontrol
Afhandlinger er beskyttet af ophavsret. Universiteter er forpligtet til at udføre plagiatkontrol og sikre selvstændigheden af det videnskabelige arbejde, hvilket reguleres gennem eksamensbekendtgørelser og særlige kontrolprocedurer.
Særlige former og undtagelser
Kumulativ ph.d.-grad
Nogle fakulteter tilbyder, i stedet for en monografi, den såkaldte kumulative ph.d.-grad, hvor flere relevante videnskabelige publikationer anerkendes som grundlag for opnåelsen af doktorgraden.
Tilbagekaldelse af doktorgraden
Det juridiske grundlag for tilbagekaldelse af doktorgraden findes i delstatens universitetslove og ph.d.-regulativer. Tilbagekaldelse er påkrævet, hvis der for eksempel påvises bedrageri, navnlig i tilfælde af plagiat eller falske oplysninger i ph.d.-proceduren.
Sammenfatning og juridisk vurdering
Die Ph.d.-grad efter afsluttet juridisk praktik er en juridisk kompleks proces, der er fastlagt gennem universitære eksamensbekendtgørelser, delstatslige universitetslove samt nationale love (fx straffeloven, navneret). Opnåelsen af en doktorgrad efter afsluttet praktikophold giver en yderligere videnskabelig kvalifikation og særlige juridiske rettigheder, men er underlagt en lang række formelle og materielle krav samt lovgivningsmæssig beskyttelse.
Litteratur og yderligere regler
- Delstatslige universitetslove
- Ph.d.-regulativer for de juridiske fakulteter
- Straffeloven (særligt §§ 132a StGB)
- Lovmæssige og universitetsrelaterede bekendtgørelser om forskning
Ved at tage højde for lovmæssige krav, proceduren og de juridiske konsekvenser giver denne artikel et omfattende overblik over Ph.d.-grad efter afsluttet juridisk praktik.
Ofte stillede spørgsmål
Er det et krav for ph.d.-optagelse efter praktikopholdet at have opnået karakteren „meget tilfredsstillende” i anden statseksamen?
Grundlæggende er opnåelsen af en udmærkelseskarakter („meget tilfredsstillende” eller bedre) i anden statseksamen ikke et generelt, landsdækkende lovkrav for starten på en ph.d. i jura. Det er ph.d.-regulativet for det relevante fakultet og de individuelle krav fra den vejledende professor, der er afgørende. Der findes dog mange fakulteter, som for at optage en ph.d.-studerendekræver en minimumskarakter. Denne ligger ofte på „meget tilfredsstillende” i første eller anden statseksamen eller kræver en udmærkelseskarakter i én af de to eksamener. Undtagelser kan dog gives af fakultetet, for eksempel som led i en særlig egnethedsvurdering eller på forslag fra en habiliteret universitetslærer. Det anbefales derfor nøje at gennemgå det gældende ph.d.-regulativ og eventuelt tage direkte kontakt til fakultetet eller den potentielle vejleder.
Kan ydelser eller stationer fra praktikopholdet overføres til ph.d.-studiet?
Som hovedregel overføres ydelser eller stationer fra praktikopholdet ikke direkte til ph.d.-studiet, fordi der er tale om forskellige kvalifikationsniveauer. Praktikopholdet er primært en praktisk juristuddannelse og afsluttes med anden statseksamen, mens ph.d.-studiet er en videnskabelig kvalifikation og kræver udarbejdelse af en selvstændig afhandling samt som regel beståelse af en mundtlig prøve. Kompetencer erhvervet under praktikopholdet kan dog være fordelagtige, fx indenfor videnskabelig arbejdsmetode, forelæsningsteknik eller kommunikation med myndigheder. I særlige tilfælde kan fakultetsinterne regler medføre, at attester, praktikophold eller publikationer fra praktikopholdet anerkendes som dokumentation for bestemte egnethedskriterier, eksempelvis i forbindelse med samtaler med vejledereller ved ansøgning om optagelse til ph.d.-studiet.
Er der efter afslutning af praktikopholdet krav på støtte eller stipendium til ph.d.-studiet?
Tildeling af støtte eller stipendier efter praktikopholdet er ikke lovmæssigt garanteret og afhænger af udvælgelseskriterierne hos den pågældende stipendiegiver. Offentlige og private institutioner (fx studiestiftelser, begavelsesfonde, partinære fonde) kræver ofte, at man har bestået anden statseksamen, hvorved både eksamensresultatet, selve ph.d.-projektet, samfundsengagement og eventuelle universitetsevalueringer tages i betragtning.Desuden findes der specifikke ph.d.-stipendier for jurister, hvor kravene bør undersøges nøje. Der er ikke nogen lovmæssig ret til statslig eller institutionel støtte – selv med fremragende eksamener. Det anbefales derfor at ansøge i god tid og med en gennemarbejdet ansøgning.
Hvilke juridiske krav gælder for optagelse som ph.d.-studerendeefter praktikophold?
Optagelse som ph.d.-studerende efter det juridiske praktikophold kræver i reglen følgende juridiske forudsætninger: En afsluttet uddannelse i jura (første statseksamen) og bestået anden statseksamen, fremlæggelse af begge eksamensbeviser (evt. også for universitetets del, fx eksamen i specialeområdet) samt dokumentation for eventuelle yderligere studie- eller eksamenspræstationer. Mange fakulteter forlanger desuden dokumentation for indskrivning som ph.d.-studerende samt evt. en bekræftelse på vejledning fra en professor. Mange ph.d.-regulativer indeholder yderligere regler om minimumskarakter, tidsfrister for indsendelse af dokumenter og krav om faglig egnethed. Medlemskab eller indskrivning ved det relevante universitet er som regel påkrævet.
Skal jeg have et færdigt ph.d.-emne for at søge optagelse efter praktikopholdet?
Et konkret emne til afhandlingen er ved ansøgning til ph.d.-studiet på tyske juridiske fakulteter ikke altid strengt nødvendigt, men et vellavet projektoplæg eller emneforslag kræves som regel. Vejlederen skal grundlæggende give samtykke og bekræfte optagelsen af emnet. I praksis bruges projektoplægget til at give et første indtryk af det faglige niveau, målet og metode i projektet samt at vise seriøsiteten af din interesse for ph.d. Mange ph.d.-regulativer kræver, at der allerede i vejlederkontrakten angives et emne, selvom dette kan justeres eller præciseres senere under arbejdets forløb.
Har afslutningen af praktikopholdet indflydelse på omfanget eller varigheden af ph.d.-studiet?
Deltagelsen i juridisk praktikophold og opnåelsen af anden statseksamen har ingen direkte indflydelse på det formelle omfang eller den lovmæssigt fastlagte varighed af ph.d.-studiet. Ph.d.-tiden afhænger hovedsageligt af den tidsmæssige indsats til det videnskabelige arbejde og varer normalt mellem to og fire år, dog er individuelle afvigelser mulige. De fleste ph.d.-regulativer har ingen særregler for ph.d.-studerende inden for praktikantordningeneller assessorer. Ikke desto mindre kan den praktiske erfaring fra praktikopholdet være nyttig for valg af emne, research eller det videnskabelige arbejde og således fremskynde ph.d.-processen. Obligatoriske ph.d.-perioder starter som regel først med tilmeldingen eller optagelsen som ph.d.-studerendein.
Er det muligt at tage en ph.d.-grad ved siden af arbejdet efter praktikopholdet?
Efter praktikopholdet er det juridisk principielt muligt at gennemføre ph.d.-graden sideløbende med erhvervsaktivitet, og dette udelukkes ikke af de fleste ph.d.-regulativer. Der er ingen pligt til at opgive erhvervsarbejde under ph.d.-studiet. Dog kan der være interne krav på universitetet om arbejdsbelastning eller indskrivning, ligesom der kan være begrænsninger i brugen af støttemidler (fx hvis der modtages stipendium). Det anbefales derfor nøje at gennemgå relevante bestemmelser og tidligt rådføre sig med vejleder for at undgå konflikter mellem arbejdsforpligtelser og videnskabelige krav.