Begreb og generelle oplysninger om mundtlig eksamen
Den mundtlige eksamen er en eksamensform, hvor en persons præstationsevne fastslås og vurderes gennem direkte, verbal udveksling med eksaminatorer. Den udgør en af de tre hovedformer for præstationsvurdering og videnskontrol i retssystemet og uddannelsesvæsenet, sammen med skriftlig og praktisk eksamen. Den mundtlige eksamen er lovmæssigt reguleret i en række retsområder og spiller især en central rolle i forbindelse med erhvervsgodkendelser, statsprøver, universitetsgrader samt i forvaltningsprocedurer. Dens juridiske udformning er navnlig fastlagt gennem love, bekendtgørelser og administrative forskrifter.
Retligt grundlag for den mundtlige eksamen
Generelle lovbestemmelser
Gennemførelse og vurdering af mundtlige eksamener er reguleret i forskellige speciallove. En generel lovdefinition eksisterer ikke. Retligt grundlag findes blandt andet i:
- Føderale og regionale love om universitetsgrader (f.eks. eksamensbekendtgørelser for universiteter)
- Love og bekendtgørelser for statseksaminer (f.eks. lov om juridisk uddannelse, eksamensregler for lærere)
- Uddannelses- og eksamensregler for anerkendte erhvervsuddannelser i henhold til erhvervsuddannelsesloven (BBiG)
- Tjenestemandsretlige bestemmelser (bl.a. bekendtgørelser om karriereveje)
- §§ 102 ff. forvaltningsret (VwVfG) i høringsprocedurer, forudsat at høringen foregår mundtligt
Disse bestemmelser regulerer omfang, procedure, bedømmelse, sammensætningen af eksamensudvalget og klagemuligheder over eksamensafgørelser.
Bestemmelser om universitetsret
Inden for området universitetsgrader er mundtlige eksamener detaljeret reguleret i de respektive fakulteters, institutters eller universiteternes eksamensregler. Ofte krævede elementer i sådanne eksamensregler er:
- Adgangsbetingelser
- Struktur af eksamensprocessen
- Sammensætning og beføjelser for eksamensudvalget
- Dokumentationspligter (især førelse af protokol)
- Vurderingskriterier og beslutningsprocesser
Særlige regler ved statseksamen
Den mundtlige eksamen er særligt strengt reguleret i forbindelse med statseksamen, for eksempel inden for jura, medicin, læreruddannelsen eller farmaci. Gennemførelsen følger specifikke statslige eksamensbekendtgørelser og overvåges af tilsynsmyndigheder. Eksamen omfatter ofte enkelt- eller gruppeeksaminationer, strukturering af spørgsmål, fagspecifikke eksamenskommissioner samt formaliserede vurderingsprocedurer.
Forløb og organisering af den mundtlige eksamen
Eksamensindhold og -former
Omfanget og indholdet af den mundtlige eksamen bestemmes ud fra de relevante bestemmelser i den gældende eksamensret. Typiske strukturer er:
- Enkeltinterview (kolloquium)
- Gruppeeksamener
- Fremstilling af et emne med efterfølgende diskussion
- Rollespil eller sagsbehandling i dialog med eksamensudvalget
Eksaminerende og observatører
Ifølge de relevante regler er deltagelse i den mundtlige eksamen som regel begrænset til eksaminander, medlemmer af eksamensudvalget og evt. protokolførere. I visse tilfælde kan fagkyndige bedømmere eller bisiddere deltage, for eksempel ved klager over eksamensafgørelsen. Uafhængighed og neutralitet hos eksamensudvalget er udtrykkeligt foreskrevet ved lov.
Dokumentationspligt og bevisopbevaring
I overensstemmelse med princippet om en retfærdig eksamensprocedure foreskriver eksamensretten som regel pligt til at føre protokol over eksamensforløbet og de stillede spørgsmål. Protokollen tjener som bevis ved juridiske undersøgelser (fx som led i en klagesag eller en retssag for forvaltningsdomstolen).
Bedømmelse og retsvirkninger
Bedømmelseskriterium
Den væsentlige for vurderingen af en mundtlig eksamen er registreringen og saglig anerkendelse af den præstation, der er vist, baseret på det bedømmelseskriterium, der er fastlagt i eksamensreglementet. Bedømmelsen er underlagt princippet om lige muligheder og skal være gennemsigtig og kontrollerbar. Den følger som regel en fastsat karakterskala (fx pointsystem, karakterniveauer).
Ret til at blive hørt og indsigt i akter
Eksaminander har ifølge art. 19, stk. 4, grundloven og almindelige forvaltningsretlige principper ret til at blive hørt og til aktindsigt i eksamensdokumentationen. Dette sikrer gennemsigtighed i eksamensproceduren og muliggør kontrol af afgørelser.
Retsmidler og domstolsprøvelse
Fejl under gennemførelsen eller vurderingen af en mundtlig eksamen kan anfægtes med forvaltningsretlige retsmidler. Dette omfatter især:
- Indsigelse (hvis det er foreskrevet)
- Søgsmål ved forvaltningsdomstolen om gentagelse eller ny vurdering
Eksamensretten er underlagt begrænset domstolskontrol: Retlig prøvelse begrænser sig generelt til procedurefejl, åbenbare vurderingsfejl eller skønsfejl (“eksaminatorernes skønsrum”).
Særlige former og særlige forhold
Kompensation for ulemper
Eksaminander med et handicap har ret til kompensation for ulemper, hvis deres præstationsevne ville blive påvirket af den mundtlige eksamen. Kompensation skal være reguleret i eksamensreglerne og kan fx bestå af forlængelse af eksaminationstiden, brug af tekniske hjælpemidler eller tilpasning af eksamensbetingelserne. Afslag på kompensation kan retsprøves.
Gentagelse, udeblivelse og snyd
Reglerne om gentagelse og udeblivelse fra en mundtlig eksamen er detaljeret reguleret i den relevante eksamensret. Som hovedregel er det muligt at tage en reeksamen efter ikke-bestået. Forsøg på snyd fører normalt til ikke-beståelse og kan medføre udelukkelse fra det videre eksamensforløb. Retten til at blive hørt skal også sikres i disse tilfælde.
Betydning i proceduren og konklusion
Den mundtlige eksamen er et centralt redskab til præstationsvurdering i mange retligt regulerede eksamensforløb – fra universitetsuddannelser til erhvervsgodkendelse. Gennemførelse og vurdering er underlagt en streng retslig ramme, der både beskytter deltagernes rettigheder og sikrer objektivitet og efterprøvelighed i eksamensproceduren. Den udgør således en vigtig del af det retsstatslige eksamensvæsen i Tyskland.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke juridiske regler bestemmer lovligheden og udformningen af mundtlige eksamener?
Mundtlige eksamener er i tysk ret underlagt forskellige regler, alt efter uddannelsesinstitution, eksamenstype og eksamensreglement. Grundlaget er det pågældende delstatsuniversitetslov (fx § 16 BayHSchPrüfungsordnung) eller tilsvarende erhvervsuddannelseslove (fx BBiG for erhvervsuddannelse). Desuden specificerer eksamensreglementerne for de enkelte uddannelsesinstitutioner eller kamre (fx universiteter, industri- og handelskamre) gennemførelse, form og vurdering af den mundtlige eksamen. Forvaltningsretlige principper (især art. 3 GG – princippet om ligebehandling – og retten til at blive hørt i henhold til art. 103, stk. 1 GG) skal altid overholdes. Derudover findes der særlige krav til eksamensprotokol (§ 24 VwVfG, hvor forvaltningsret er gældende), til personlig præstation samt lovregulerede muligheder for kompensation ved ulemper (fx ved handicap ifølge § 3 ligebehandlingsloven for handicappede). Lovreglerne sikrer, at den mundtlige eksamen foregår gennemsigtigt, forståeligt, retfærdigt og kontrollerbart.
Hvilke rettigheder og forpligtelser har eksaminander under den mundtlige eksamen?
Ifølge eksamensretten har eksaminander ret til at blive hørt, hvilket betyder, at de skal have mulighed for at udtale sig om alle eksamensrelevante spørgsmål. Eksamensreglementet kræver ofte, at der for hver delprøve gives en passende tidsramme til fremlæggelse af viden. Derudover har man krav på upartisk behandling (art. 3 GG), dvs. eksaminationen skal foretages af neutrale og kvalificerede eksaminatorer. Også forpligtelser findes: Eksamen skal som hovedregel gennemføres personligt (personligt arbejde), snyd eller brug af ikke-tilladte hjælpemidler er forbudt og kan medføre juridiske konsekvenser, herunder ugyldiggørelse af eksamen. Eksaminander har pligt til medvirken af organisatoriske hensyn (fx rettidig fremmøde, gyldigt ID). Ved forstyrrelser eller indsigelser skal der straks gives besked, da retskrav ellers kan gå tabt.
Hvilke juridiske muligheder findes der for at anfægte resultatet af en mundtlig eksamen?
Hvis en eksaminand er utilfreds med resultatet af den mundtlige eksamen, har vedkommende som udgangspunkt adgang til retsmidler. Væsentligt er retten til at få vurderingen prøvet ved indsigelse (eller remonstration ved universiteter) inden for den i eksamensreglementet fastlagte frist (oftest én måned fra meddelelse om resultatet). En indsigelse kan bygge på vurderingsfejl (skønsfejl, forkert faktumbedømmelse), procedurefejl (fx inhabilitet hos eksaminatorer, manglende eksamensprotokol, overtrædelse af retten til at blive hørt) eller andre lovovertrædelser (fx diskrimination). Hvis indsigelsen ikke fører til ændring, kan der anlægges sag ved den kompetente forvaltningsdomstol. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at domstole respekterer eksaminatorernes vurderingskompetence (eksamenspraksis fra BVerwG/civilretten); kun ved grove, objektivt konstaterbare fejl kan vurderinger tilsidesættes.
Hvilke krav gælder for sammensætningen og kvalifikationen af eksamensudvalget ved mundtlige eksamener?
Eksamensreglementet eller det retlige grundlag fastsætter bindende, hvordan eksamensudvalget eller eksamenskommissionen skal sammensættes. Som regel skal der indgå mindst to sagkyndige eksaminatorer. For universiteter følger denne pligt eksempelvis af delstatsuniversitetslove, der bestemmer, at eksaminatorerne normalt selv skal have bedømt eksamenspræstationer og være habiliterede eller tilsvarende kvalificerede i disciplinen. For kammerprøver (f.eks. IHK, HWK) gælder relevante uddannelses- og eksaminatorbekendtgørelser. Hvis der foreligger inhabilitetsgrunde (personligt forhold, forudindtagethed, interessekonflikt) eller manglende kvalifikation, kan udvalget afvises; retten til afvisning skal beskyttes og underkastes de i reglerne fastsatte frister og former.
Hvad skal iagttages ved protokollering af mundtlige eksamener fra en retlig synsvinkel?
En korrekt protokollering af den mundtlige eksamen er retligt obligatorisk for at sikre, at eksamensproceduren er gennemsigtig og kontrollerbar. Protokollen skal mindst indeholde de væsentlige spørgsmål, eksaminandens svar, eksaminatorernes vurderinger, eventuelle særlige hændelser samt begyndelse og afslutning af eksamen. Dette er især vigtigt ved senere genvurdering eller klagesager. Protokollen er en del af eksamensakten og skal på forlangende gøres tilgængelig for eksaminanden efter reglerne om aktindsigt (§ 29 VwVfG eller tilsvarende bestemmelse i særlove). Overtrædes protokolleringen, kan hele eksamen blive retligt anfægtelig.
Hvilke bestemmelser regulerer gentagelsesmulighed og tidsplan for mundtlige eksamener?
Reglerne om gentagelsesmulighed og tidsplan for mundtlige eksamener er detaljeret beskrevet i de relevante eksamensregler og eventuelt i regionale love. Som regel tillades et begrænset antal reeksamener (ofte to til tre), hvor tidsfrister for tilmelding eller gennemførelse er bindende. Ofte anses hele eksamensforløbet som ikke-bestået efter endeligt ikke-bestået mundtlig eksamen. Tidsplanlægning skal overholde kravet om aktualitet for at sikre eksamination af nutidig viden, men der skal gives tilstrækkelig forberedelsestid. Udeblivelse af en vigtig grund (sygdom, force majeure) skal dokumenteres, som regel med en lægeerklæring; ellers anses eksamen for ikke-bestået.
Hvordan er databeskyttelse og fortrolighed reguleret juridisk ved mundtlige eksamener?
Beskyttelsen af eksaminanders personoplysninger har i eksamensretten højeste prioritet og er underlagt bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen (DSGVO) og den tyske databeskyttelseslov (BDSG). Eksamensdata må kun behandles med henblik på gennemførelse og dokumentation af eksamen. Adgang til eksamensmateriale er kun tilladt for eksaminanden og relevante retslige instanser. Lyd- og videooptagelser er kun tilladt, hvis dette udtrykkeligt fremgår af eksamensreglerne og er godkendt af alle deltagere på forhånd. Ved offentliggørelse af eksamensresultater, f.eks. på lister, skal navne erstattes med pseudonymer. Overtrædelser af databeskyttelsesregler kan føre til ugyldighed af eksamen eller krav om erstatning.