Litteraturtips til praktikforløbet
Introduktion og definition
Litteraturtips til praktikforløbet refererer til målrettede anbefalinger af trykt eller digital faglitteratur med det formål at give jurastuderende i deres forberedende juridiske tjeneste et sagligt og effektivt grundlag for tilegnelse af viden og færdigheder. Begrebet omfatter forskellige værker, der er skræddersyet specifikt til kravene og prøverne i praktikforløbet. Fokus ligger på praksisnær formidling af juridisk indhold, som er relevant både i praktikstationerne og til afsluttende prøver.
Juridisk baggrund for praktikforløbet
Lovgrundlag
Praktikforløbet reguleres i de respektive delstaters love om juridisk uddannelse (JAG) og tilhørende bekendtgørelser. Efter bestået første juridiske eksamen (tidligere: første statseksamen) udgør det den anden del af den juridiske uddannelse og er en forudsætning for at kunne gå til anden juridiske eksamen (tidligere: anden statseksamen).
Under praktikforløbet skal de færdiguddannede gennemføre forskellige stationer (civilret, strafferet, forvaltning, advokatstation, valgfri station) og løbende deltage i arbejdsgrupper samt forberede sig selvstændigt til prøverne (skriftlige prøver, sagsfremstilling, mundtlig eksamen). Valg og brug af egnet litteratur bidrager væsentligt til at klare de forskellige juridiske og metodiske udfordringer med succes.
Betydningen af litteratur i det juridiske praktikforløb
På grund af den tætte sammenvævning mellem teori og praksis i praktikforløbet er udvælgelsen af målrettet litteratur særligt vigtig. Litteraturtips omfatter både lærebøger og kompendier samt samlinger af sager, eksamens- og løsningsforslag, lovtekster, kommentarlitteratur og digitale læremidler med fokus på gældende ret og opdateret retspraksis.
Overblik over litteraturkategorier i praktikforløbet
Lærebøger og kompendier
Lærebøger giver en omfattende forklaring på grundlaget og strukturen for de enkelte juridiske områder, mens kompendier leverer en målrettet og koncentreret fremstilling af eksamensrelevante emner. Anbefalinger af bestemte værker afhænger af fokus i den enkelte station under praktikforløbet.
Sagsamlinger og øvelseslitteratur
Sagsamlinger bruges til at træne og uddybe eksamensrelevant viden. De er især vigtige i forbindelse med forberedelsen til skriftlige eksamener, da de træner håndteringen af både processuelle og materielle problemstillinger.
Kommentarlitteratur
Ved den detaljerede behandling af praktiske sager er brugen af kommentarer nærmest uundværlig. Anbefalingerne fokuserer typisk på kortkommentarer, der muliggør hurtig opslagsmulighed og behandling af typiske problemstillinger.
Lovtekster og arbejdsmaterialer
Opdaterede lovsamlinger inklusiv tillægsbestemmelser og aktuel retspraksis er vigtige arbejdsredskaber i praktikforløbet. Anbefalingerne omfatter ofte løsbladeværker eller digitale versioner, der løbende ajourføres.
Digitale tilbud
Online databaser, e-bøger og interaktive læringsplatforme får mere og mere betydning. De understøtter fleksibel og ajourført vidensformidling samt tilbyder supplerende materialer som øvelsesopgaver, videoer eller podcasts.
Juridiske krav og retningslinjer ved brug af litteratur
Tilladelighed og brug af hjælpemidler
Udvalg og brug af litteratur i praktikforløbet er underlagt visse juridiske krav. Især til prøverne (skriftlige eksamener, sagsoplæg) bestemmer eksamensreglementerne, hvilke hjælpemidler der er tilladt. Som regel er ukommenterede lovtekster tilladt, mens yderligere samlinger, bemærkninger eller kommentarer oftest er udelukket. Anbefalet litteratur skal derfor også vurderes i forhold til dens anvendelighed under eksamensvilkår.
Ophavsretlige aspekter
Ophavsretten spiller en væsentlig rolle i forbindelse med litteraturtips – især ved kopiering, scanning eller digitale optagelser af faglitteratur. Inden for rammerne af § 60a UrhG (ophavsretsloven) er visse anvendelser tilladt til undervisningsformål, men det er altid vigtigt at overholde de juridiske krav.
Aktualitet og lovgivningsmæssig status
Der skal lægges særlig vægt på den opdaterede status af anbefalede værker. Love, retspraksis og eksamenskrav kan ændres med kort varsel, hvorfor litteraturtips altid kræver regelmæssig kontrol og tilpasning.
Relevans af litteraturtips i det offentlige
Arbejdet som juridisk praktikant tilhører det offentlige tjenesteområde. Anbefalinger om litteratur tager også hensyn til, at tilegnelsen og brugen af faglig viden skal ske i henhold til embedspligter og tavshedspligt. Især i praksisfasen er fortrolig håndtering af sager og juridisk materiale strengt påkrævet.
Sammenstilling og formidling af litteraturtips
Litteraturtips sammensættes og formidles af eksamensråd, undervisere, universiteter samt forlag og organisationer. Anbefalingerne bygger som regel på mange års erfaring og tilpasses aktuelle eksamenskrav samt den konkrete station.
Konklusion
Litteraturtips til praktikforløbet omfatter en bred vifte af værker og medier, som anbefales til de særlige behov under den juridiske uddannelsespraktik. Det er centralt at udvælge og anvende litteraturen med rette juridisk overholdelse. Overholdelse af juridiske krav, især mht. eksamensbestemmelser, ophavsret og aktualitet, er uundværlig for brugen under praktikforløbet.
Alle, der ønsker at forberede sig grundigt på kravene i praktikforløbet, bør løbende tjekke de anbefalede litteraturtips og tilpasse dem til den gældende retsstilling og eksamenskrav.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke grundlæggende kommentarer og lovtekster har man brug for til det juridiske praktikforløb?
I det juridiske praktikforløb udgør opdaterede lovsamlinger samt relevante kommentarer grundlaget for en vellykket eksamensforberedelse og praksis. Først og fremmest er det uundværligt at anskaffe en opdateret lovsamling (fx “Schönfelder: Deutsche Gesetze”), da denne giver en samlet og eksamensrelevant samling af de vigtigste love, herunder grundloven, BGB, HGB, ZPO, StPO, GVG og andre centrale bestemmelser. Som supplement anbefales til civilret især Palandt (BGB-kommentar), til strafferet ofte Fischer (StGB-kommentar), og i offentlig ret fx Degenhart eller Jarass/Pieroth (GG-kommentarer). Til den daglige praksis bør man især i stationerne have kortkommentarer som fx Thomas/Putzo (ZPO) eller Meyer-Goßner/Schmitt (StPO) lige ved hånden. For forvaltningsret bruges ofte Kopp/Schenke (VwGO) samt Kopp/Ramsauer (VwVfG). Det anbefales at bruge de nyeste udgaver, så man kan tage højde for retsudviklingen og eventuelle ændringer, da dette også ofte indgår i eksamenerne. Næsten alle domstole stiller de vigtigste kommentarer til rådighed på biblioteket, så man oftest kun selv skal anskaffe værker til eksamensforberedelse eller selvstudium.
Hvilken litteratur anbefales til at fordybe sig i eksamensrelevante juridiske områder?
Til målrettet forberedelse på anden statseksamen er en systematisk bearbejdning af de centrale juridiske områder nødvendig. Inden for civilret nævnes udover kommentarer især lærebøger og sagsamlinger som Brox/Walker (fuldbyrdelsesret), Musielak/Voit (civilprocesret), Medicus (BGB AT), Köhler/Bornkamm (UWG) og Münchener Kommentar (BGB). Inden for strafferet anbefales Wessels/Beulke/Satzger (strafferet AT), Küper (strafferet BT) samt praksisnære sagsamlinger som Krey/Kreft (strafferet sager). Inden for offentlig ret har Pieroth/Schlink (grundrettigheder), Schenke (politi- og ordensret) samt Maurer (generel forvaltningsret) vist sig nyttige. Sagsamlinger er især gode til at træne værdiansættelse og aftaleteknik men også for særlige processuelle forhold. Litteratur om metode til sagsbehandling, fx af Prütting/Gehrlein (civilproces) eller Heinrich (sagsbehandling i strafferet), hjælper desuden med at opfylde de specifikke eksamenskrav.
Hvilke læringshjælpemidler og kompendier egner sig særligt til forberedelse på sagsforelæggelser og skriftlige prøver?
Særligt til eksamensforberedelse og sagsbehandling anbefales såkaldte praktikant-vejledninger eller kompendier, der fokuserer på typiske eksamensproblemer og opbygningsskemaer. Anerkendte værker på området er fx Hemmer/Wüst-kompendierne, Alpmann Schmidt Repetitorier (AS-kompendier), Kaiser-kompendie-serien samt JURIQ- eller JA-læringskort. Hertil kommer materialer som JuS lærebog og eksamensbog til civilret, “Klausurkurs i strafferet” (Wolf/König), samt for offentlig ret sagsamlinger af Groh/Herresthal eller Blümel/Willems, der byder på praksisrelevans, illustrerede løsninger og en klar argumentationsstruktur. Særligt anbefalelsesværdigt er også løsningsskabeloner fra tidligere år samt kommenterede bånd med eksamensopgaver til at træne typiske eksamenskrav.
Hvordan adskiller litteraturanbefalingerne sig mellem de forskellige stationer under praktikforløbet?
Kravene – og dermed den anbefalede litteratur – varierer alt efter station i praktikforløbet. På civilretsstationen er fokus især på civilprocesloven og retspraksis – her er kompendier og kommentarer som Thomas/Putzo (ZPO), Musielak/Voit samt praksishåndbøger af fx Prütting/Gehrlein særligt relevante. På strafferetsstationen er straffeprocesloven i centrum; her anbefales Meyer-Goßner/Schmitt samt værker som Beulke (straffeprocesret). På forvaltningsstationen er fokus på offentlig ret, bl.a. VwGO; Kopp/Schenke er her standard. På advokatstationen får praksisorienterede værker, fx håndbøger til advokatskrivelser, større betydning. Det anbefales at vælge litteratur i god tid til den aktuelle station, da kravene mellem domstols- og advokatarbejde samt offentlig ret ofte er meget forskellige.
Hvilke digitale ressourcer og databaser anbefales til det juridiske praktikforløb?
I takt med tiltagende digitalisering tilbyder talrige juridiske databaser og elektroniske ressourcer praktisk og effektiv støtte under praktikforløbet. Især kan anbefales beck-online, juris og de juridiske søgeplatforme hos de regionale justitsmyndigheder, da der findes opdateret retspraksis, love og kommentarer digitalt tilgængelige. Mange universiteter og domstole stiller sådanne adgangsmuligheder til rådighed gratis. Blandt nyttige onlinetilbud kan desuden nævnes aktuelle domsdatabaser, juridiske blogs eller advokatvejvisere, der tager hensyn til eksamensrelevans og hjælper med at finde praksisnære emner og nyheder. E-læringsudbydere som Examio, Lecturio eller eJura tilbyder desuden onlinekurser og podcasts, der særligt retter sig mod anden statseksamen og behandler sagsforhold, sagsbehandling og eksamensteknikker.
Hvordan kan man målrettet forberede sig på sagsforelæggelsen med brug af litteratur?
Til sagsforelæggelsen i det juridiske praktikforløb anbefales forberedelse med særlige vejledninger, der forklarer opbygning, indhold og typiske fejlkilder. Værker som Stein/Jaspersen “Sagsforelæggelse til 2. statseksamen”, Gebhardt “Sagsforelæggelse civilret” og “JuS Kompendium sagsforelæggelse” tilbyder en struktureret introduktion, mange konkrete øvelsessager samt gennemprøvede opstillings- og formuleringstips. Derudover udgør kommentarer til det relevante retsområde – især vedrørende typiske problemstillinger og aktuelle afgørelser – et værdifuldt supplement. Praksisnære eksamensbøger, kommenterede løsningsforslag og lydoptagelser af sagsforelæggelser, som fx tilbydes på onlineportaler eller eksamensseminarer, er også nyttige til at træne retorik, tidsstyring og argumentationslogik. Målrettet træning og simulation af sagsforelæggelsen med medstuderende eller i studiekredse fuldender forberedelsen.