Definition og betydning af referendariatet i Tyskland
Referendariatet i Tyskland betegner den lovregulerede forberedelsestjeneste, hvor kandidater fra en universitetsuddannelse inden for bestemte erhvervsgrupper modtager den nødvendige praktiske uddannelse og kvalifikation til senere beskæftigelse i det offentlige eller i regulerede erhverv. Det udgør en fase mellem en vellykket afslutning på studiet og den efterfølgende selvstændige udøvelse af erhvervet. Afhængigt af erhvervsområde – for eksempel inden for skolevæsenet eller inden for retsvæsen og forvaltning – er referendariatet en obligatorisk forudsætning for at blive optaget til den statslige eksamen og til at få adgang til det pågældende erhvervsområde.
Retlige grundlag
Generelle lovbestemmelser
Udførelsen og den lovmæssige forankring af referendariatet sker på grundlag af forbunds- og delstatsspecifikke love og bekendtgørelser. Grundlæggende normer for forberedelsestjenesten og dens afslutning findes både i Grundloven for Forbundsrepublikken Tyskland og i de respektive uddannelseslove i delstaterne (f.eks. læreruddannelseslove, juristuddannelseslove og karriereveje for embedsfolk i forvaltningen).
Føderale og delstatslige kompetencer
I Tyskland eksisterer der en føderal struktur, hvilket medfører, at de retlige bestemmelser vedrørende organisering, varighed, uddannelsesindhold og prøveprocedure for referendariatet kan variere betydeligt fra delstat til delstat. Adgangen til regulerede erhverv er ofte underlagt yderligere bestemmelser i særlove, for eksempel:
- Delstaternes juristuddannelseslove (for den juridiske forberedelsestjeneste)
- Læreruddannelseslove og bekendtgørelser om læreruddannelse
- Karrierebekendtgørelser for det offentlige (f.eks. for mellem- og højere administrative karriereveje)
- Bekendtgørelser for teknisk forberedelsestjeneste (f.eks. for byggeteknik)
Fælles rammebetingelser fastlægger Deutsches Richtergesetz (DRiG) for den juridiske uddannelse, mens for lærerfaget er den respektive delstatslovgivning afgørende.
Retsstilling for referendarer
Referendarer befinder sig under forberedelsestjenesten i et offentligretligt uddannelsesforhold. De bliver som regel ansat som embedsmænd på prøvetid. Det retslige grundlag for dette findes i embedsmandslovene på forbunds- eller delstatsniveau samt de respektive uddannelses- eller karrierebekendtgørelser. For skolevæsenet gælder Beamtenstatusgesetz (BeamtStG), for den juridiske forberedelsestjeneste supplerende DRiG relevant.
Vederlag og social sikring
Som led i deres virke modtager referendarer et lovbestemt underholdsvederlag eller, sjældnere, ansættelsesvederlag. Vederlagets størrelse afhænger af lovlige takster, som fastsættes af den pågældende myndigheds budgetret. Der er pligt til syge- og plejeforsikring; afhængig af embedsmandsstatus kan der foreligge ret til tilskud eller selvstændig forsikringspligt.
Forløb og indhold af referendariatet
Adgangsbetingelser
Adgang til referendariatet forudsætter som regel en vellykket afslutning på en relevant uddannelse, for eksempel en første statseksamen inden for jura eller en master- eller statseksamen for læreruddannelsen. Ansøgningsprocedurerne og tildelingen af referendariatets pladser organiseres af de ansvarlige statslige myndigheder eller delstatsinstitutter.
Uddannelsesfaser
Referendariatet er opdelt i fastlagte uddannelsesafsnit, hvor forskellige rotationer og stationer kombinerer teori og praksis. Dette omfatter blandt andet:
- Juridisk forberedelsestjeneste: Stationer ved domstole, anklagemyndigheder, forvaltnings- og civilmyndigheder, advokatfirmaer eller virksomheder
- Lærerreferendariat: Undervisningspraktik, ledsagende seminarer, selvstændig undervisning
- Forvaltningsreferendariat: Praktisk uddannelse i forskellige myndigheder, også på kommunalt og delstatsligt niveau
Afhængigt af delstaten varer referendariatet typisk i alt mellem 18 og 24 måneder.
Eksamener og præstationsbeviser
Under referendariatet skal der regelmæssigt aflægges præstationsbeviser, vurderinger eller skriftlige prøver. Den formelle afslutning udgøres af en statslig eksamen (f.eks. anden statseksamen for lærere og jurister), der kan indeholde både skriftlige og mundtlige prøver. Krav, indhold og procedurer for eksamener reguleres efter delstatsretlige regler og fastsættes i eksamensbekendtgørelser.
Statens eksamenskontorer
For gennemførelse og anerkendelse af uddannelses- og eksamenspræstationer er særlige eksamenskontorer eller statslige myndigheder normalt ansvarlige. De står for organisering, gennemførelse samt overvågning af overholdelsen af lovbestemmelser i forbindelse med referendariatet.
Retssikkerhed og retlige konsekvenser af referendariatet
Tjeneste- og disciplinærret
Som led i deres offentligretlige uddannelsesforhold er referendarer underlagt de generelle tjenestepligter i det respektive embedsmandsret, herunder tavshedspligt, neutralitetspligt, tjenstligt tilsyn og disciplinærbestemmelser. Pligtforsømmelser kan medføre disciplinære foranstaltninger, der spænder fra påtaler til disciplinærstraf og helt til tilbagekaldelse af udnævnelsen.
Retsbeskyttelsesmuligheder
Referendarer har mulighed for at indbringe sagen for forvaltningsdomstolene, hvis de mener, at deres rettigheder er krænket. Dette gælder især for eksamensafgørelser, vurderinger af tjenesteforhold eller proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med referendariatet. På eksamensområdet gælder særlige procedureregler om prøvelsen af karakterer og om retten til aktindsigt.
Særlige forhold og udviklinger
Særlige retlige situationer
- Barselsbeskyttelse og familieperioder: For referendarer gælder de relevante bestemmelser i barselsbeskyttelsesloven, fødsels- og forældreorloven samt reglerne om handicappedes rettigheder.
- Varighed og afbrydelse: Referendariatet kan af vægtige grunde (sygdom, familieperiode, ophold i udlandet) afbrydes og forlænges efter ansøgning, hvor retlig dokumentation skal fremlægges, og godkendelseskrav skal overholdes.
Reformer og tilpasninger
Lovgiver tilpasser løbende rammebetingelserne til aktuelle behov og samfundsudviklinger. I de senere år har især digitalisering, fleksibilisering af uddannelsesmodeller og håndtering af pandemirelaterede undtagelsessituationer været et fokus for lovgivningsarbejdet.
Litteratur og yderligere retskilder
- Deutsches Richtergesetz (DRiG)
- Beamtenstatusgesetz (BeamtStG)
- Delstaternes embedsmandslove og karrierebekendtgørelser
- Læreruddannelseslove og bekendtgørelser om læreruddannelseseksamen i delstaterne
- Uddannelses- og eksamensbekendtgørelser for de respektive delstater
Bemærk: Dette indlæg giver et omfattende og juridisk velfunderet overblik over begrebet “referendariat” i Tyskland og belyser alle relevante juridiske aspekter i lyset af den aktuelle retsstilling. Ved konkret anvendelse og opdateret lovgivning anbefales det at konsultere de specifikke, relevante regler og officielle retskilder for den pågældende delstat.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg være sygeforsikret under referendariatet, og hvem betaler omkostningerne?
Under referendariatet i Tyskland er der som udgangspunkt forsikringspligt i den lovpligtige sygeforsikring i henhold til § 5, stk. 1, nr. 10 SGB V. Referendarer er normalt som obligatoriske medlemmer i den lovpligtige sygeforsikring. Dog kan de efter ansøgning undtages denne forsikringspligt, hvis de vælger en privat sygeforsikring, hvilket ofte muliggøres for embedsmandskandidater, f.eks. i det juridiske eller pædagogiske referendariat. De præcise regler om forsikringspligt afhænger af status i det offentligretlige forberedelsestjenesteforhold (f.eks. prøveembedsmand eller medarbejder). Udgifterne til sygeforsikring afholdes i princippet af referendaren selv, men der kan – afhængigt af delstat og status – være ret til tilskud, således at en del af udgifterne til sygdom refunderes af arbejdsgiveren. De resterende omkostninger dækkes normalt via en privat supplerende forsikring. Det anbefales at afklare de fremtidige forhold med forsikringsselskabet og forelægge de nødvendige beviser for arbejdsgiveren i rette tid allerede inden referendariatets start.
Kan referendariatet afbrydes eller forlænges ved sygdom eller barsel?
Lovgivningen fastsætter, at referendariatet kan afbrydes og forlænges ved længerevarende sygdom (§ 22 JAO eller tilsvarende delstatsbestemmelser) samt ved barsel og forældreorlov. Overskrides det tilladte maksimale fravær (typisk mellem to og fem måneder afhængigt af delstat og uddannelsesbekendtgørelse), skal den pågældende del af referendariatet indhentes. For barsel gælder reglerne i barselsbeskyttelsesloven, hvor arbejdsgiveren er forpligtet til at gennemføre ansættelsesforbud og sikre en passende beskyttelse. En forlængelse af referendariatet er således juridisk mulig og anerkendes normalt uden ulemper for den efterfølgende eksamensforløb, så længe lovgivningens krav overholdes, og de nødvendige beviser (lægeerklæring, fødselsattest etc.) indleveres.
Har jeg som referendar ret til ferie under referendariatet?
Referendarer har efter de relevante tjenestemandsretlige bestemmelser eller – alt efter status – efter de overenskomstmæssige regler ret til ferie. Varigheden afhænger af de respektive delstatlige regler, men udgør normalt omkring 29 til 30 dage pr. kalenderår (§ 5 AZV eller tilsvarende delstatslige bekendtgørelser). Ferieplanlægning skal tilpasses uddannelses- og eksamensperioderne og som regel koordineres med både den pågældende uddannelsesansvarlige og uddannelsesstedet. Særlige ferieordninger, f.eks. ved familieforhold eller særlige lejligheder, følger de til enhver tid gældende retsregler (f.eks. særlige ferieordninger, SUrlV).
Hvilke juridiske muligheder har jeg, hvis jeg ikke består en eksamen under referendariatet?
Hvis anden statseksamen ikke bestås, har referendaren adgang til juridisk prøvelse og klagemuligheder. I henhold til forvaltningsprocedurereglerne i delstaterne samt de gældende eksamensbekendtgørelser, kan den prøvede gøre indsigelse mod bedømmelsen formelt og rettidigt samt forlange en vurdering af eksamensafgørelsen (remonstration). Afvises remonstrationen, kan sagen indbringes for forvaltningsretten. Derudover er det, afhængig af delstatsret, muligt at gentage eksamen én gang; i særlige tilfælde kan en yderligere gentagelsesprøve tillades, især ved dokumenterede særlige omstændigheder (§ 17 ff. JAG/JAO).
Hvilke databeskyttelsesregler gælder for referendarer med hensyn til uddannelses- og eksamensakter?
Referendarer er under forberedelsestjenesten underlagt databeskyttelsesreglerne i henhold til GDPR og delstaternes databeskyttelseslove. Dette gælder for indsamling, behandling og opbevaring af personoplysninger i forbindelse med uddannelses- og eksamensakter. Uddannelsessteder, domstole eller skoler må kun indsamle og behandle persondata til uddannelses- og eksamensformål, hvis der foreligger lovhjemmel eller samtykke. Referendaren har ret til indsigt i oplysninger, der er lagret om vedkommende (art. 15 GDPR), samt til aktindsigt i uddannelses- og eksamensakter efter betingelserne i de gældende eksamens- og databeskyttelsesregler. Opbevaring og sletning af dokumenter retter sig efter gældende arkiverings- og slettefrister for uddannelsesmyndighederne.
Er jeg som referendar forpligtet til tavshedspligt, og hvad er de juridiske konsekvenser ved overtrædelser?
Referendarer er allerede under forberedelsestjenesten forpligtet til tavshedspligt. Denne tavshedspligt fremgår primært af de respektive delstaters embedsmandslove (§ 37 BeamtStG) og er udtrykkeligt fastlagt i den juridiske uddannelse og lærerreferendariatet. Fortrolige oplysninger fra retssager, advokatkontorer, myndigheder eller undervisningssammenhænge må ikke videregives til tredjemand. Overtrædelser kan få alvorlige juridiske konsekvenser: Disciplinære foranstaltninger op til bortvisning fra referendariatet samt eventuelt strafferetlige konsekvenser for brud på tjenestehemmeligheden (§ 353b StGB) eller andre beskyttelsesregler (især ved følsomme personoplysninger) er mulige. Tavshedspligten gælder også efter endt referendariat.
Hvad er retsstillingen vedrørende bibeskæftigelse under referendariatet?
Bibeskæftigelse under referendariatet kræver som udgangspunkt tilladelse. Retsgrundlaget udgøres af embedsmandsloven (§ 99 BBG, §§ 40 f. BeamtStG), relevante delstatsbekendtgørelser samt særlige bestemmelser, der gælder for referendariatet. Særligt må bibeskæftigelsen ikke hindre opfyldelsen af tjenestepligterne, og der må ikke opstå interesse- eller loyalitetskonflikter. Ansøgningen om godkendelse skal udfærdiges med oplysninger om omfang, art og tidsmæssig ramme for bibeskæftigelsen og indsendes til den ansvarlige uddannelsesmyndighed inden arbejdet påbegyndes. Ikke anmeldte eller ikke godkendte aktiviteter kan føre til disciplinære foranstaltninger; undtaget herfra er kun mindre bibeskæftigelser, hvis disse udtrykkeligt er undtaget fra de delstatslige godkendelseskrav.