Overblik: Karriereindgang efter 2. statseksamen
Begrebet karriereindgang efter 2. statseksamen betegner overgangen fra den vellykkede gennemførelse af den anden statseksamen inden for jura til det almindelige arbejdsmarked med adgang til både traditionelle og alternative karriereveje, hvortil især offentlig tjeneste, det private erhvervsliv og selvstændig virksomhed hører. I Tyskland markerer den 2. statseksamen afslutningen på den juridiske uddannelse og er en ufravigelig forudsætning for mange karriereveje.
Juridiske grundlag for karriereindgang
Den 2. statseksamen som afslutning på den juridiske uddannelse
Den juridiske uddannelse i Tyskland er todelt og afsluttes med 2. statseksamen efter den gennemførte juridiske forberedelsestjeneste (referendariat). Det juridiske grundlag for dette udgøres især af den tyske dommerlov (DRiG) samt de respektive delstaters love om juridisk uddannelse (JAG), som regulerer forløbet af referendariatet og eksamensproceduren i detaljer.
Forudsætninger for karriereindgang
Beståelsen af den anden statseksamen tildeler det såkaldte “dommerembedskompetence” (§ 5 DRiG), som er en central forudsætning for at varetage mange funktioner. Denne kompetence bevises gennem eksamensbeviset for den beståede anden juridiske statsprøve.
Adgangsveje til det juridiske arbejdsmarked
Offentligretlige erhverv
Med afslutningen af 2. statseksamen åbner der sig formelt adgang til de såkaldte klassiske erhverv i staten. Hertil hører især:
- Dommer
- Anklager
- Notar (under visse forudsætninger iht. Bundesnotarordnung)
- Forvaltningsembedsmand i det højere tjenesteniveau
Adgangen reguleres af de gældende føderale og delstatslige bestemmelser, især tjenestemandslovgivningen (f.eks. Bundesbeamtengesetz, Beamtenstatusgesetz).
Liberale erhverv
Indtræden i klassiske liberale erhverv sker i overensstemmelse med de gældende erhvervsregler. Autorisation som Rechtsanwalt sker i henhold til § 4 BRAO efter skriftlig ansøgning og dokumentation af personlig og faglig egnethed, især dommerembedsbeføjelse.
Ansættelse i erhvervslivet og øvrige erhvervsområder
Mange kandidater vælger aktiviteter udenfor det klassiske juridiske område, for eksempel i personaleafdelinger i større virksomheder, compliance-afdelinger eller konsulentvirksomheder. Karriereindgangen til disse områder er som regel mindre strengt reguleret juridisk og falder under de almindelige ansættelsesretslige bestemmelser.
Forløb og juridiske krav i ansøgningsproceduren
Ansøgning og udvælgelsesprocedure
I det offentlige er procedurerne præget af gennemsigtighed, ligebehandling og kriterierne egnethed, kompetence og faglige præstationer (Art. 33, stk. 2 GG). Ansættelsesprocedurer for dommere, anklagere eller højerestående embedsmænd omfatter som regel formaliserede udvælgelsesprocedurer samt ofte samtaler eller udvælgelseskommissioner, baseret på gældende delstatslovgivning.
Særlige juridiske bestemmelser
Ventetid og prøvetid
Den konkrete ansættelse sker ofte først på prøve. Regler for tjenestemænd (f.eks. §§ 13 ff. BeamtStG, §§ 10 ff. BBG) regulerer varighed og forløb af prøveperioder, forfremmelsesveje og eventuelle ventetider før overgang til stilling på livstid.
Tavshedspligt og pligter ved indtræden i erhverv
Med indtræden i erhvervslivet følger særlige pligter, især tavshedspligt (§ 43a BRAO, § 1 DRiG), tjenstlig tavshedspligt efter § 37 BeamtStG eller loyalitetsforpligtelser over for offentlige eller private arbejdsgivere. For udøvelse af visse erhverv kan et udvidet straffeattest eller loyalitet til grundloven være påkrævet.
Karriereveje og juridiske særtræk
Dommerembede og anklagemyndighed
Udpegelsen til dommer eller anklager sker ved formel administrativ handling i henhold til de respektive Landesrichtergesetze eller Justizgesetze og § 12 ff. DRiG. Prøvetid og vurdering følger særlige procedurer. Fastansættelse som dommer for livstid kræver en prøvetid og godkendt tjenstlig evaluering.
Notariat
For overtagelse af et notariat kræves en yderligere udnævnelse i henhold til bestemmelserne i Bundesnotarordnung. Udvælgelsesproceduren er her præget af delstatslige procedurer, hvor egnethed, dygtighed og faglig præstation står i centrum.
Arbejder i det mellemliggende og høje tjenesteniveau
Kandidater med 2. statseksamen kan søge stillinger i det højere administrative tjenesteniveau; adgangen kræver dommerembedsbeføjelse eller en tilsvarende kvalifikation. De respektive delstaters lov om tjenestemandskarriere (LBG) og ansættelseskrav regulerer adgangsbetingelserne.
Rettigheder og pligter ved karriereindgang
Rettigheder
Ved indtræden i erhvervslivet er kandidaterne beskyttet af arbejds- eller tjenestemandsretlige bestemmelser. Det omfatter krav på løn, ferie og yderligere rettigheder efter de relevante overenskomster eller Beamtenstatusgesetz.
Pligter
Relevante pligter omfatter tavshedspligt, neutralitet, sandhedspligt, forbud mod at repræsentere modstridende interesser (for advokater) samt bevarelse af standens omdømme.
Efteruddannelse og specialisering
Obligatoriske eller valgfrie efteruddannelser er delvis foreskrevet ved lov eller erhvervsreglement, især for dommere, anklagere og administrative poster. Kontinuerlig uddannelse er desuden påkrævet i mange erhverv for at opretholde det høje faglige niveau.
Konklusion
Karriereindgangen efter den 2. statseksamen er præget af et tæt netværk af juridiske regler, der både regulerer adgangen til de enkelte erhvervsområder og kravene til ansøgning, udvælgelse og efterfølgende erhvervsudøvelse. Kendskabet til de relevante love og bestemmelser udgør derfor grundlaget for en succesfuld start på arbejdslivet og bæredygtig karriereudvikling baseret på 2. statseksamen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke juridiske krav skal overholdes ved karriereindgang efter 2. statseksamen?
Efter vellykket gennemførelse af den 2. statseksamen skal forskellige juridiske krav overholdes for at kunne begynde en juridisk karriere. Blandt de vigtigste hører den formelle udnævnelse af den kompetente myndighed, for eksempel edsaflæggelse som Rechtsanwalt over for advokatsamfundet eller udnævnelse til dommer eller anklager fra den pågældende delstats- eller forbundsjustitsministerium. Derudover må der ikke foreligge retslige hindringer såsom straffedomme eller alvorlige disciplinære overtrædelser. Den, der ønsker at virke som advokat, skal efter § 4 Bundesrechtsanwaltsordnung (BRAO) indsende en ansøgning om optagelse og dokumentere opfyldelse af de personlige og faglige betingelser. Ved ansættelse i det offentlige (dommer, anklager) er tjenestemandslovgivningen afgørende; personlig, sundhedsmæssig og faglig egnethed bliver vurderet.
Hvilke frister skal overholdes ved karriereindgang efter 2. statseksamen?
Fristerne varierer alt efter ønsket erhvervsretning. For optagelse som advokat bør ansøgningen ifølge § 6 BRAO ske snarest efter modtagelse af eksamensbeviset fra 2. statseksamen. Også ved ansøgning til dommer- eller anklagerstillinger gælder frister, som afhænger af de enkelte delstaters opslag og ofte kan være flere måneder. Overskridelse kan medføre betydelige forsinkelser, især da enkelte udvælgelsesforløb kun finder sted én gang årligt eller har begrænset kapacitet. Det er derudover vigtigt at indlevere nødvendige dokumenter såsom straffeattest eller helbredsbevis indenfor de fastsatte frister.
Hvilke dokumenter er juridisk påkrævet for at blive optaget som advokat?
Til optagelse som advokat efter BRAO skal en omfattende dokumentation indsendes. Dette inkluderer bevis for bestået 2. statseksamen, et overskueligt CV, fødselsattest, udvidet straffeattest til myndighedsbrug, bevis for betaling af optagelses- og medlemsbidrag samt dokumentation for tilstrækkelig erhvervsansvarsforsikring. Afhængigt af advokatsamfundets område kan yderligere dokumentation kræves, f.eks. dokumentation for formueansvarsforsikring jf. § 51 BRAO. For udenlandske ansøgere kan yderligere oversættelser og anerkendelsesbeskeder være nødvendige.
Hvilke særlige juridiske forhold gælder ved indtræden i dommerembedet?
Ved indtræden i dommerembedet skal delstaternes tjenestemandsregler overholdes. Ansættelse som dommer på prøve sker efter vurdering af personlig, faglig og helbredsmæssig egnethed af justitsforvaltningen. Ud over at have bestået den store statseksamen (kompetence til dommerembede efter § 5 DRiG) kræves som regel et udvidet straffeattest. Der må ikke være udelukkelsesgrunde iht. dommerloven eller Beamtenstatusgesetz, for eksempel grove forbrydelser eller tvivl om forfatningstroskab. Udvælgelsesforløb er ofte flertrins, med samtaler eller assessment-centre, og beslutningen skal opfylde kravene om bedst egnede iht. Art. 33, stk. 2 GG.
Hvordan er de juridiske rammer for selvstændighed efter 2. statseksamen?
Umiddelbar overgang til selvstændighed, for eksempel ved etablering af egen praksis, er i princippet tilladt, forudsat optagelse som Rechtsanwalt efter § 4 BRAO er sket. Man skal overholde lovkrav, blandt andet om erhvervsansvarsforsikring, passende kontorlokaler (§ 27 BRAO), overholdelse af erhvervsreglement (BORA) og anmeldelsespligt til kammer og forsørgelsesværker. Skattemæssigt skal der ansøges om et skatteidentifikationsnummer, og afhængigt af omsætningen kan der være pligt til at afregne moms. Erhvervsretligt skal der desuden rettes et særligt fokus på overholdelse af tavshedspligt, reklameret og regler for klientoptagelse og -behandling.
Hvilke juridiske muligheder har man ved afslag på optagelse fra kammer eller justitsforvaltning?
Ved afslag på optagelse til advokat- eller dommererhvervet står den pågældende normalt den forvaltningsretlige klagevej åben. Beslutningen kan i første omgang anfægtes gennem en indsigelsesprocedure (hvis foreskrevet) eller en formel protest. Hvis indsigelse ikke tages til følge, fører vejen til en klage ved forvaltningsdomstolen. Fristerne skal overholdes; disse følger af den pågældende delstats lov om forvaltningsprocedurer eller forvaltningsretsplejeloven (VwGO). Det er især vigtigt, at afslagsbegrundelsen er præcis, gennemskuelig og kan efterprøves. Ved overtrædelse af procedurekrav kan der opstå krav på ny behandling eller umiddelbar optagelse.