Referendariat som springbræt til videnskaben
Begreb og betydning af referendariatet
Referendariatet udgør i Tyskland en praksisorienteret forberedelsestid til en statslig eksamen, som er en forudsætning for forskellige karriereveje. Særligt skal det juridiske referendariat fremhæves, som forbereder kommende kandidater fra juridiske universitetsstudier til den anden juridiske statsprøve. Men også inden for andre områder, såsom lærergerningen eller forvaltningen, er referendariatet etableret som forberedelsestjeneste. I stigende grad får referendariatet også betydning som indgangsmulighed og kvalifikationsfase til en videnskabelig beskæftigelse, især på universiteter og forskningsinstitutioner.
Retlige grundlag for referendariatet
Lovmæssige bestemmelser
De retlige rammebetingelser for referendariatet er primært reguleret i de enkelte delstaters tjenestemandslove samt i særlige uddannelsesordninger, såsom den tyske dommerlov (DRiG) for det juridiske referendariat. For kommende lærere findes tilsvarende bestemmelser i delstaternes læreruddannelseslove og tilhørende bekendtgørelser om forberedelsestjenesten.
Referendarens status
Referendarer står under deres forberedelsestjeneste i et offentligretligt uddannelsesforhold, som afhængigt af uddannelsesområdet er udformet som såkaldt tjenestemandsforhold på prøve. Dette indebærer særlige rettigheder og pligter, for eksempel med hensyn til tjenestepligter, tavshedspligt, lydighedspligt og disciplinærforanstaltninger.
Vederlag og socialret
Under referendariatet modtager referendarer enten underholdsbidrag eller elevløn, hvor beløbets størrelse varierer afhængig af delstat, uddannelsesområde og familiestatus. Socialretligt er referendarer typisk omfattet af særlige regler for syge-, pensions-, arbejdsløsheds- og ulykkesforsikring.
Referendariatet som kvalifikationsfase til videnskaben
Videnskabelige fokuspunkter under referendariatet
I løbet af referendariatet er det muligt målrettet at gennemføre visse stationer inden for det videnskabelige område, for eksempel på et universitet eller et forskningscenter. Især kan valgfri-stationen anvendes til at påbegynde videnskabelige aktiviteter, indsamle erfaring med videnskabeligt arbejde og skabe kontakt til akademiske institutioner.
Betydningen af valgstationen for den videnskabelige karriere
Valgstationen giver referendarer mulighed for tidligt at stifte bekendtskab med videnskabelige problemstillinger og endda aktivt at bidrage til deres løsning. Dette omfatter for eksempel:
- Søgning og udarbejdelse af videnskabelige publikationer,
- Deltagelse i undervisningsaktiviteter,
- Støtte ved ansøgninger om eksterne forskningsmidler,
- Deltagelse i videnskabelige projekter.
Især kontakten til professorer og videnskabelige medarbejdere kan fremme adgangen til ph.d.-projekter samt til stillinger som videnskabelig medarbejder.
Overgang fra referendariat til videnskabelig karriere
Retlige rammer for overtagelse i videnskabelige stillinger
Overgangen til en videnskabelig stilling sker efter afslutning af referendariatet og eventuelt efter bestået anden statsprøve. Ofte tildeles sådanne stillinger i det offentlige efter reglerne i videnskabs-tidsbegrænsningsloven (WissZeitVG). Videnskabelige medarbejdere ansættes normalt i tidsbegrænsede ansættelser efter overenskomsten for delstaternes offentlige tjeneste (TV-L).
Adgangskrav til at påbegynde en ph.d.
Et afsluttet referendariat, især inden for det juridiske område, er som regel ikke et formelt krav for at kunne påbegynde en ph.d., men kan dog have væsentlig indflydelse på den faglige kvalifikation og udvælgelsen af kandidater. Ofte tages de praktiske og metodiske kompetencer, der opnås under referendariatet, i betragtning ved tildeling af ph.d.-pladser. Inden for fagspecifikke områder, såsom lærergerningen, følger yderligere adgangskrav af de pågældende universiteters ph.d.-regulativer.
Erhvervsretlige konsekvenser
En vellykket gennemførelse af referendariatet giver ansøgere, der ønsker en videnskabelig karriere, udover muligheden for at promovere, også chancen for at blive videnskabelig medarbejder eller ansat i administrative funktioner på universiteter og forskningsinstitutioner. I visse områder, såsom kvalifikationen til universitetslærer, er gennemførelsen af referendariatet eller den anden statseksamen en betingelse for yderligere kvalifikationsskridt (såsom habilitering).
Foreneligheden mellem referendariat og videnskabelig efteruddannelse
Referendarer har som udgangspunkt frit mulighed for at videreuddanne sig videnskabeligt uden for tjenestepligterne eller tage del i videnskabelige efteruddannelsesprogrammer, så længe de tjenstlige pligter ikke påvirkes. Bivirksomhed inden for videnskaben kræver dog eventuelt forudgående tilladelse fra uddannelsesstedet. Det er juridisk tilladt at arbejde på en ph.d.-afhandling sideløbende med uddannelsen, så længe der ikke opstår en konflikt med forpligtelserne i referendariatet.
Konklusion
Referendariatet udgør ikke kun en integreret del af den erhvervsmæssige uddannelse inden for forskellige juridiske områder, men åbner også for talrige muligheder for at komme ind i videnskaben. De retlige rammer giver allerede i referendariatet mulighed for at lægge grunden til en videnskabelig karriere, tilegne sig nødvendige kvalifikationer og tidligt etablere kontakter til forskningsinstitutioner. Den lovfastsatte struktur af referendariatet udgør dermed et egnet springbræt til akademiske karriereforløb, hvis potentiale får stadig større betydning for udviklingen af universitets- og forskningskarrierer.
Ofte stillede spørgsmål
Kan referendariatet juridisk set betragtes som ansættelse i videnskaben?
Referendariatet er juridisk set en forberedelsestjeneste, som organiseres og afvikles af det offentlige og forbereder til den anden juridiske statsprøve. Normalt skal referendariatet aflægges ved domstole, hos anklagemyndigheden, i forvaltningen eller i den private sektor og udgør ansættelsesretligt et offentligretligt uddannelsesforhold. En referendar er dermed ikke en arbejdstager efter arbejdsretten, men er underlagt særlige tjenestemandslignende regler og forskrifter, herunder tjenestepligter og et fast underholdsbidrag. En eksplicit klassificering som videnskabelig ansættelse sker ikke; dog kan valg af stationer på universiteter eller forskningsinstitutioner muliggøre arbejde på dette område. Dette har dog ingen retsligt bindende status for anerkendelse som videnskabelig beskæftigelse i tjenestemands- eller tjenesteretlig forstand.
Hvilke juridiske forudsætninger skal være opfyldt for en videnskabelig station under referendariatet?
For at gennemføre en videnskabelig station under det juridiske referendariat skal uddannelsesreglementet for den pågældende delstat undersøges, da delstaterne fastsætter forskelligt, i hvilket omfang stationer på universiteter eller videnskabelige institutioner er mulige. Det er som regel nødvendigt, at den videnskabelige institution, for eksempel et institut, er villig til at modtage referandaren og fuldt ud kan leve op til uddannelseskravene, særligt hvad angår indhold og tidsmæssigt omfang. Formelt indplaceres denne station som såkaldt valgflags- eller advokatstation og kræver godkendelse fra den pågældende uddannelsesmyndighed (for eksempel Justitseksamenskontoret). Uddannelsens indhold skal kunne dokumentere tilstrækkelig relevans for retspraksis, forskning og undervisning, eller en uddybning af særlige kvalifikationer.
Giver et uddannelsesforløb på et institut under referendariatet tjenesteretlige fordele for en senere videnskabelig karriere?
Juridisk set har en station gennemført i et videnskabeligt miljø under referendariatet ingen umiddelbar tjenesteretlig virkning, da den ikke åbner for en tjenestemandskarriere og heller ikke er et formelt krav til senere ansættelse som videnskabelig medarbejder eller professor. Dog kan dokumentation for en sådan aktivitet på et universitet eller en forskningsinstitution anses som relevant erfaring i henhold til universitetsrammeloven, især med hensyn til de videnskabelige kvalifikationsbeviser, der skal forelægges i ansættelsesprocedurer (§ 44 HRG, delstaters universitetslove). Desuden kan beviselig deltagelse i undervisning, publikationer eller forskningsprojekter opfattes som fordelagtig for vurderingen af videnskabelig egnethed.
I hvilket omfang giver referendariatet juridisk adgang til eksterne forskningsmidler til videnskabelige projekter?
Under det juridiske referendariat foreligger der som regel ikke et ansættelsesforhold, der giver selvstændig adgang til eksterne forskningsmidler, da referendarer ikke er faste videnskabelige medarbejdere. Formelt kan ansøgninger om eksterne midler normalt kun indgives af habiliterede forskere, professorer eller fastansatte videnskabelige medarbejdere. Dog kan referendarer deltage i eksternt finansierede projekter som led i en videnskabelig station, hvis den ansvarlige universitetslærer eksplicit integrerer dem i projektet. Retten til selvstændigt at ansøge eller fungere som projektleder eksisterer som hovedregel ikke og er udelukket på grund af referendarens juridiske status.
Hvilke juridiske aspekter gælder vedrørende tavshedspligt og ophavsret i forbindelse med videnskabelige aktiviteter under referendariatet?
Referendarer er som udgangspunkt underlagt tavshedspligten i henhold til § 37, stk. 1 DRiG og de respektive landes bestemmelser, hvilket gælder både for tjenstlige og fortrolige oplysninger i forbindelse med deres stationer. Dette omfatter videnskabelig aktivitet, især når der arbejdes med følsomme forskningsdata, ekspertvurderinger eller upublicerede manuskripter. Ifølge ophavsretten er selvstændige videnskabelige bidrag fra referendaren omfattet af ophavsmandens rettigheder, såfremt denne står som eneforfatter. Ved fællesarbejde eller arbejde under vejledning bør kontraktlige aftaler (fx om medforfatterskab) indgås og i tvivlstilfælde afklares med den ansvarlige vejleder og uddannelsesstedet for at undgå senere tvister.
Findes der juridiske begrænsninger for publicering af videnskabelige arbejder under referendariatet?
Juridiske begrænsninger for publicering af videnskabelige arbejder under referendariatet følger primært af tavshedspligt og eventuelle bestemmelser på den institution, hvor referandaren arbejder. Før publicering skal det undersøges, i hvilket omfang forretnings- eller tjenstlige hemmeligheder, tredjemands rettigheder eller særlige interne regler på universitetet er berørt. Uddannelsesreglementer foreskriver normalt ikke udtrykkelige publiceringsforbud, men bierhverv, herunder videnskabelig aktivitet, kan være anmeldelsespligtige og kan kræve uddannelsesmyndighedens godkendelse. Publiceringer, der opstår som led i tjenstlige opgaver, skal som regel koordineres med vejlederen.
Hvilke retlige risici er der ved sideløbende at påtage sig undervisningsopgaver under referendariatet?
Det at påtage sig undervisningsopgaver under referendariatet kan indebære tjenestemands- og tjenesteretlige risici. Ifølge de relevante delstaters tjenestemandslove og uddannelsesreglementer må referendarer som udgangspunkt kun påtage sig bierhverv, herunder undervisningsopgaver, med godkendelse fra uddannelsesmyndigheden. Påtages et undervisningsopdrag uden forudgående tilladelse, kan det opfattes som brud på tjenestepligten og medføre disciplinære konsekvenser. Derudover skal det undersøges, om bierhvervet er foreneligt med referendariatets tidsmæssige omfang, og om der opstår interessekonflikter. Vederlaget for en undervisningsopgave skal som regel indberettes og kan påvirke størrelsen af underholdsbidraget.