Generelt om praktikforløb med barn
Et praktikforløb med barn udgør en særlig udfordring for kommende lærere eller embedsmandsaspiranter, da det både vedrører den faglige uddannelse og balancen mellem familie- og arbejdsliv. Begrebet henviser til den forberedende tjeneste i det pågældende erhvervsområde, som gennemføres efter afslutningen af et universitetsstudium som en statsligt reguleret praktisk uddannelsesfase. Centralt står her den juridiske udformning af rammebetingelser, hvorunder praktikanter med barn kan organisere og gennemføre deres uddannelse.
Juridiske rammer for praktikforløbet i Tyskland
Lovgrundlag
Praktikforløbet i Tyskland er inden for skoleområdet reguleret af den enkelte delstats embedsmandlovgivning og de respektive delstaters uddannelses- og eksamensbekendtgørelser. For juridisk praktik gælder den tyske dommerlov (DRiG) samt supplerende delstatslove. Afgørende juridiske grundlag følger desuden af forbundsembedsmandsloven (BBG), fødsels- og forældreorlovsloven (BEEG), barselsloven (MuSchG), forbundsferieloven (BUrlG), ligebehandlingsloven samt sociallovbogen (SGB).
Regler vedrørende familie og omsorgsforpligtelser
Praktikanter har som udgangspunkt ret til ligebehandling og lige muligheder. Retten til forenelighed mellem familie og uddannelse er sikret gennem forskellige love og bekendtgørelser. Der eksisterer en særlig beskyttelse for gravide, ammende og forældre med omsorgsforpligtelser.
Praktikophold og forældreskab
Barselsbeskyttelse under praktikopholdet
Kvindelige praktikanter er omfattet af barselsloven. Det betyder, at der fra det tidspunkt, hvor graviditeten meddeles, gælder særlige beskyttelsesregler. Disse omfatter bl.a. et arbejdsforbud seks uger før og otte uger efter fødslen (ved for tidlig fødsel eller flerlinge tolv uger efter fødslen), forbud mod overarbejde samt begrænsninger i arbejdstiden og særlige forhold på arbejdspladsen. Under barselsperioderne afbrydes praktikforløbet normalt og fortsættes på et senere tidspunkt. En kompensation for ulemper i forhold til eksamenspræstationer og uddannelsespligter er forudsat.
Indflydelse på forlængelsen af praktikforløbet
Tidsperioder med barselsbeskyttelse indregnes som udgangspunkt ikke i praktikopholdets varighed, for at undgå ulemper. Uddannelsesperioden forlænges tilsvarende.
Forældreorlov under praktikopholdet
Ret og ansøgning
Praktikanter kan ifølge BEEG ansøge om forældreorlov. Retten består uafhængigt af, om der er tale om et ansættelsesforhold som tjenestemand på prøve eller en offentligretlig uddannelseskontrakt. Ansøgningen skal ske skriftligt og med overholdelse af den lovbestemte frist (mindst syv uger før forældretidens start). Uddannelsen suspenderes under forældreorloven og forlænges efter ophør i tilsvarende grad.
Deltid under forældreorlov
Det er muligt at kombinere forældreorlov med deltidsarbejde, såfremt det er foreneligt med tjenesten, og uddannelsen fortsat kan sikres. Modaliteterne for deltid afgøres af den ansvarlige uddannelsesmyndighed efter en konkret vurdering, hvor hensyn til tjenesten og uddannelsens krav indgår.
Forældrepenge og økonomiske ydelser
Under forældreorlov kan der modtages forældrepenge. Størrelsen af forældrepenge beregnes ud fra gennemsnitsindtægten de sidste tolv måneder før fødslen, hvilket som regel svarer til den udbetalte underholdsbidrag eller praktikantgrundbeløb. Indkomsten under praktikopholdet er generelt lavere end for en fastansat embedsmand, hvilket påvirker forældrepengebeløbet.
Særligt orlov og frihed pga. omsorg
Ud over forældreorloven er der mulighed for at ansøge om særligt orlov af familiemæssige grunde. Betingelserne fastlægges i embedsmandslovgivningen og den gældende delstatslovgivning. Kortvarig frihed er mulig ved barns sygdom (§ 45 SGB V) eller af andre familiemæssige årsager.
Eksamensretlige særlige forhold og kompensation for ulemper
Kompensation for ulemper for praktikanter med barn
Praktikanter med barn har ret til en passende kompensation for ulemper. Det betyder, at særlige byrder som graviditet, barsel, forældreskab eller omsorgsforpligtelser skal tages i betragtning ved tilrettelæggelsen af uddannelsen og eksamenspræstationer. Relevante ansøgninger kan indgives til eksamensmyndigheden. Kompensation kan f.eks. være: forlængelse af eksamenstider, flytning af eksamenstidspunkter, pauser til amning eller tilpasning af uddannelsesmoduler.
Eksamensperioder og børnepasning
Eksamensdagene bør, så vidt muligt, tilpasses den familiemæssige situation. Dog består der kun ret til ændring i undtagelsestilfælde, hvis der uden tilpasning opstår en urimelig byrde. Pauser til amning og mulighed for at tage en omsorgsperson med er ofte fastsat i eksamensbekendtgørelserne.
Deltidsuddannelse i praktikopholdet
Mulighed og juridiske forudsætninger
I de fleste delstater er det muligt at gennemføre praktikperioden på deltid, især ved pasning af mindreårige børn under 18 år. Ansøgning sker til den relevante myndighed. Varigheden af deltidspraktik forlænges i forhold til arbejdsnedsættelsen, og den samlede arbejdsbyrde fordeles rimeligt over den forlængede uddannelsestid.
Konsekvenser for uddannelse og indkomst
Deltidsstatus påvirker uddannelsesplanen, størrelsen på uddannelsesstøtten samt eventuelle tilskud og pensionsrettigheder. Detaljerne om betaling reguleres i de respektive uddannelsesbekendtgørelser og tilskudsregler for de enkelte delstater.
Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination
Juridisk beskyttelse mod diskrimination
Praktikanter med barn er beskyttet imod ulemper pga. forældreskab via ligebehandlingsloven. Diskrimination ved udvælgelse, ansættelse, uddannelse eller eksamen er ikke tilladt. Ved ulemper er der juridiske krav på korrektion og kompensation.
Praktiske råd og rådgivningstilbud
Typiske kontaktsteder
Ved spørgsmål og ansøgninger i forbindelse med praktikforløb med barn kan man henvende sig til de relevante personalekontorer, ligestillingsansvarlige, ledelsen på tjenestestedet eller til officielle rådgivningstilbud i den pågældende delstat. I mange delstater tilbydes særlige programmer og netværk, som støtter foreneligheden mellem familie og forberedende tjeneste.
Litteratur og juridiske kilder
For yderligere information kan særligt følgende lovbestemmelser anvendes:
- Fødsels- og forældreorlovsloven (BEEG)
- Barselsloven (MuSchG)
- Tysk dommerlov (DRiG) eller tilsvarende delstatsretlige bestemmelser
- Delstatlig embedsmandslovgivning (BeamtStG, LBG)
- Delstaternes uddannelses- og eksamensbekendtgørelser
- Ligebehandlingsloven (AGG)
- Forbundsferieloven (BUrlG)
- Sociallovbogen (SGB V, VI, IX osv.)
Konklusion
Praktikopholdet med barn er omfattende reguleret og giver gennem barsel, forældreorlov, forældrepenge, kompensationer og deltidsmuligheder en række muligheder for bedre forening af familie og uddannelse. Dog kan der være individuelle regler og variationer afhængigt af delstat og uddannelsesområde. Tidlig information og ansøgning hos den relevante myndighed anbefales for bedst muligt at tilpasse praktikforløbet til familiens behov.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke juridiske muligheder for at søge deltid under praktikophold med barn findes der?
Forældre, der under deres juridiske praktikophold tager sig af et eller flere børn, kan under visse forudsætninger søge om deltidsbeskæftigelse. Det juridiske grundlag findes i den relevante juristuddannelses- og eksamensbekendtgørelse for delstaten, ofte suppleret af generelle forvaltningsforskrifter eller særlige embedsmandsbestemmelser. Forudsætningen er som regel, at der foreligger en berettiget interesse, som pasning og opdragelse af et barn under tolv år eller et handicappet barn (§ 48a BeamtStG, § 64 BBG). Ansøgningen skal indgives skriftligt med relevante beviser (fødselsattest, eventuelt lægeerklæring). Normalt kan ugentligt timetal nedsættes op til 50 %, hvor en minimumsuddannelsestid skal overholdes. Deltid i praktikperioden medfører en forlængelse af uddannelsesvarigheden svarende til den anvendte frihed. Den endelige beslutning træffes af uddannelsesmyndigheden ud fra barnets tarv og hensyn til tjenesten. Der er ikke nødvendigvis ret til deltid, men dette afgøres typisk ud fra myndighedens skøn. Klageadgang (f.eks. indsigelse eller søgsmål) består i tilfælde af afslag.
Hvordan er barsel, forældreorlov og forældrepenge under praktikopholdet juridisk reguleret?
De juridiske regler for barsel, forældreorlov og forældrepenge gælder som udgangspunkt også for juridiske praktikanter, da de har et offentligretligt uddannelsesforhold, som giver rettigheder svarende til tjenestemænd. Barselsbeskyttelsen efter barselsloven (MuSchG) indebærer, at der før og efter barnets fødsel gælder beskyttelsesperioder (normalt 6 uger før og 8 uger efter fødslen), hvor et arbejdsforbud gælder, og praktikanter har ret til fortsat underholdsbidrag. For forældreorlov gælder §§ 3 og 6 i fødsels- og forældreorlovsloven (BEEG) samt de respektive delstatslige bestemmelser: Praktikanter kan søge op til tre års forældreorlov, hvor ansøgningen skal være skriftlig og rettidig. Under forældreorloven suspenderes uddannelsesforholdet som udgangspunkt, og der er ikke ret til underholdsbidrag. Forældrepenge beregnes efter de almindelige lovbestemmelser, hvor underholdsbidrag tæller som indkomst. Uddannelsestiden forlænges med den faktisk afholdte forældreorlov.
Er der juridisk ret til frihed ved barns sygdom under praktikopholdet?
For juridiske praktikanter findes- alt efter delstat – ret til frihed for at passe et sygt barn, som regel baseret på § 45 SGB V (børnesygedagpenge). Da praktikanter ofte er tjenestemænd på prøve eller i et offentligretligt uddannelsesforhold, gælder for dem enten reglerne om særlig orlov for tjenestemænd eller tilsvarende analoge bestemmelser. Som regel kan hver forælder for hvert barn gøre krav på op til ti arbejdsdages frihed om året (for enlige op til 20 dage), dog maksimalt 25 dage per forælder årligt. Frihed skal dokumenteres med lægeerklæring, og uddannelsesmyndigheden skal straks informeres. Ofte udbetales underholdsbidrag under perioden, hvis delstatens regler tillader det. For yderligere detaljer er de relevante forvaltningsbestemmelser og den ansvarlige delstatslige retsprøvelsesmyndighed afgørende.
I hvilket omfang tæller børneopdragelsestid med i karenstiden for det andet juridiske statseksamen?
Opdragelse af et eget barn indtil det fyldte tredje år kan ifølge relevante regler om ventetidsforkortelse (ventetidsreglerne i den relevante juridiske uddannelsesbekendtgørelse) medregnes i ventetidsperioden til reeksamen (forbedringsforsøg) eller ventetiden mellem eksamenerne. Disse perioder defineres – afhængigt af delstatsret – ofte som anerkendelsesberettigede og kan således føre til udsættelse eller forkortelse af ventetiden ved ikke-optagelse eller for at beskytte forbedringsforsøget. Dokumentation for den reelle pasning (vedlæg fødselsattest og dokumentation for selvstændig pasning) skal fremlægges. Anerkendelsen sker efter ansøgning, og eksamensmyndigheden afgør tildelingen. Tidlig rådgivning anbefales, da reglerne varierer mellem delstaterne.
Er der ret til særlige beskyttelsesperioder, pauser eller fleksible uddannelsestider under praktikopholdet med barn?
Barselsloven garanterer gravide praktikanter og unge mødre særlige beskyttelsesperioder og pausemuligheder, fx 6 uger før og 8 eller 12 uger efter fødslen, samt ekstra pauser og ret til at undlade bestemte opgaver (§§ 3-8 MuSchG). Lettere amning under arbejdstiden og frihed til myndighedsbesøg er muligt. For fædre eller andre omsorgsgivende forældre foreskriver arbejdstidsloven ikke specifikt fleksibel uddannelsestid, men deltid eller fleksibel uddannelsesplanlægning kan ansøges inden for tjenestens muligheder, især hvis der foreligger en væsentlig interesse som børneopdragelse. Den relevante myndighed vurderer ansøgningen ud fra barnets tarv og organisatoriske muligheder. Form og omfang af pauser og fleksibilitet afhænger altid af gældende delstatslov og uddannelsesregler.
Hvilke kompensationer eller særregler findes for praktikanter med barn i forhold til eksamener?
Forældre, som påviseligt er belastet af børnepasning under den juridiske forberedelsestjeneste, kan under visse forudsætninger få kompensation for ulemper efter § 9 JAG eller tilsvarende delstatslige regler. Dette kan f.eks. inkludere ekstra behandlingstid til skriftlige prøver, mulighed for særskilt lokale til amning eller pasning, udsættelse af eksamensdato eller individuelle eksamensvilkår. Forudsætning er en rettidig og velbegrundet ansøgning med medicinsk eller pasningsrelevant dokumentation. Afgørelsen træffes af eksamensmyndigheden; der består kun ret til kompensation, hvis modtagne beviser foreligger, og hvis kompensationen er egnet og påkrævet uden at give uberettiget fordel. Afslag kan påklages inden for de fastsatte klagefrister.
Hvilke lovmæssige regler findes for underholdsbidrag under graviditet, barsel eller forældreorlov?
Tildelingen af underholdsbidrag under barsel og graviditet er lovmæssigt reguleret i de relevante justitsuddannelsesbekendtgørelser og supplerende bestemmelser (fx § 5 JAG NRW, MuSchG). Under barselsperioderne modtager praktikanter som udgangspunkt fortsat fuldt månedligt underholdsbidrag; der gælder et forbud mod ulemper. Under godkendt forældreorlov bortfalder retten til underholdsbidrag som regel, da uddannelsesforholdet er sat i bero. I visse tilfælde kan den relevante delstatsmyndighed fastsætte supplerende bestemmelser, såsom udbetalinger i særlige nødtilfælde. Det skal desuden bemærkes, at forældrepenge eventuelt modregnes, og at ansættelsesforholdet automatisk genoptages efter endt forældreorlov uden krav om ny ansøgning. Skriftlig ansøgning og dokumentation er uundværlig.