Tjenestemandspraktik og pleje af pårørende: Retlige rammebetingelser
Tjenestemandspraktikken udgør en vigtig del af uddannelsen for lærere eller jurister i Tyskland. Samtidig står mange praktikanter overfor udfordringen med at pleje nære pårørende. Denne livssituation rejser en lang række juridiske spørgsmål, da tjenestemandspraktikken, især i den offentlige sektor, er underlagt særlige regler. Den følgende artikel belyser grundigt de lovmæssige og forvaltningsretlige rammer for foreningen af tjenestemandspraktik og pleje af pårørende.
Retlige grundlag for tjenestemandspraktikken
Begreb og udformning
Tjenestemandspraktik betegner den praktiske forberedelsestjeneste efter afslutningen af et akademisk studium, især for kommende lærere (lærerpraktik) samt for kandidater fra den første juridiske statseksamen. Retsgrundlaget udgøres af de respektive delstatslove og forordninger, eksempelvis juristuddannelseslovene eller læreruddannelseslovene for de enkelte delstater.
Status for praktikanter
Praktikanter har et offentligretligt uddannelsesforhold. De er ofte ansat som tjenestemænd på prøvetid, i sjældne tilfælde som ansatte i offentligt regi. Dette påvirker i høj grad deres rettigheder og pligter i forhold til private forhold, såsom pleje af pårørende.
Retlig definition af pleje af pårørende
Definition „pleje af pårørende”
Ved „pleje af pårørende” forstås støtte, omsorg og pleje af hjælpetrængende nære familiemedlemmer. Begrebet er overvejende reguleret i de sociale love (SGB XI), hvilket også omfatter hjemmepleje.
Begrebet „nære pårørende”
Plejefrilovgivningen (PflegeZG) samt familieplejefritidsloven (FPfZG) definerer „nære pårørende” bredt. Hertil hører især forældre, børn, ægtefæller og livspartnere, svigerforældre samt børnebørn (§ 7 stk. 3 PflegeZG).
Forening af tjenestemandspraktik og familiepleje – Lovmæssige regler
Ret til orlov efter plejefriloven
Plejefriloven giver ansatte som udgangspunkt mulighed for at blive fritaget fra arbejdet for at pleje nære pårørende. De væsentlige punkter er:
- Kortvarig arbejdsforhindring: Op til ti dages orlov ved akut plejebehov (§ 2 PflegeZG).
- Langvarig plejefri: Op til seks måneders hel eller delvis orlov efter § 3 PflegeZG.
For praktikanter med tjenestemandsstatus gælder bestemmelserne tilsvarende, medmindre der findes særlige lovregler. Mange delstater har indført tjenestemandsregler, der muliggør orlov og deltidsarbejde til plejebrug.
Krav til ansøgning
Ansøgninger om orlov efter plejefrilovene skal indgives skriftligt og rettidigt til arbejdsgiveren eller uddannelseslederen. Det kræves ofte en attest for pårørendes plejebehov.
Løn- og vederlagsudbetaling under orlov
Under den ti dage lange orlov ved akut plejebehov foreskriver plejefriloven lønudbetaling for ansatte. Praktikanter i offentligretligt uddannelsesforhold bevarer som regel deres elevløn, medmindre andre tjenestemandsregler gælder.
Familieplejefritidsloven og deltidsmodeller
Familieplejefritidsloven giver supplerende mulighed for længerevarende deltid (reduktion til mindst 15 timer ugentlig) i op til 24 måneder (§ 2 FPfZG). Kandidater kan ansøge om deltid i henhold til gældende tjenestemands- eller personaleretlige regler.
Virkning på tjenestemandspraktikken
Ved nedsat arbejdstid forlænges praktikken tilsvarende. Den konkrete udformning (fx varighed, omfang og modaliteter for deltid) bestemmes af reglerne i delstaten samt uddannelsesstedets konkrete forskrifter.
Plejeunderstøttelsespenge som lønerstatning
Under kortvarig arbejdsforhindring har ansatte ret til plejeunderstøttelsespenge (§ 44a SGB XI). For praktikanter skal det undersøges, om en tilsvarende ydelse udbetales analogt af arbejdsgiveren eller uddannelsesstedet. Grundlaget kan følge af særlige regionale bestemmelser.
Særlige regler for tjenestemænd på prøve
Orlov og deltid af familiemæssige årsager
I mange delstater har tjenestemænd på prøve ret til orlov eller deltidsbeskæftigelse af familiemæssige årsager, herunder pleje af pårørende (fx § 75 LBG NRW). Mulighederne omfatter:
- Fuld orlov: Op til flere måneder ved plejebehov for en nær pårørende.
- Deltid under uddannelse: Nedsættelse af uddannelsestid mod tilsvarende forlængelse af praktikforløbet.
- Afbrydelse eller gentagelse: I særlige tilfælde kan orlov fra uddannelsen eller indhentning af mistede perioder ansøges.
Virkning på løn og støtte
Ved fuld orlov bortfalder som regel retten til elevløn. Der kan bestå ret til støtteordninger, såfremt ikke der ikke sker fuld afskedigelse fra ansættelsesforholdet.
Samspil med (arbejds-)kontraktlige regler
Ikke alle praktikanter er tjenestemænd. Hvis der er tale om et ansættelsesforhold, gælder bestemmelserne i plejefri- og familieplejelovsreglerne samt øvrige arbejdsretlige love ubegrænset. Den retlige udformning af ansættelsesforholdet er relevant, især med henblik på opsigelsesbeskyttelse og ret til tilbagevenden efter plejeperioden.
Retsfølger og praktiske råd
Beviser og uddannelsesfremskridt
Ved længerevarende afbrydelser af praktikken kan der ske forsinkelser med afslutningen. De ansvarlige myndigheder er forpligtede til at tage hensyn til foreneligheden af familiepleje og uddannelse. Negative konsekvenser i karakterer eller vurdering af praktiske præstationer skal som udgangspunkt undgås.
Opsigelsesbeskyttelse og forbud mod diskrimination
Plejefriloven samt familieplejefriloven indeholder særlige beskyttelsesregler. Under pleje- eller familieplejetid er en almindelig opsigelse som udgangspunkt ugyldig (§ 5 PflegeZG, § 9 FPfZG).
Databeskyttelse og tavshedspligt
Ansøgning om orlov eller deltid på grund af pleje af en pårørende er underlagt regler om databeskyttelse. Oplysninger om plejebehov og de pårørendes helbred må udelukkende behandles med henblik på opfyldelse af lovpligtig orlov.
Retspraksis og forvaltningsanvisninger
Domstole og forvaltningsmyndigheder har i flere tilfælde understreget, at så familievenlige ordninger af tjenestemandspraktikken som muligt er påkrævet, når der foreligger legitimt plejebehov. Den konkrete udformning varierer dog afhængig af retsområde, delstat og arbejdsgiver.
Konklusion
De lovmæssige rammer for foreningen af tjenestemandspraktik og pleje af en pårørende er omfattende og komplekse. Både plejefriloven og familieplejefriloven fastsætter centrale standarder, men tjenestemænd på prøve samt praktikanter i ansættelsesforhold skal derudover være opmærksomme på regionale og tjenestemandsretlige regler. Tidlig ansøgning, grundig dokumentation og kendskab til egne rettigheder muliggør en bedre forening af uddannelse og familieansvar.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en praktikant under den juridiske forberedelsestjeneste søge om orlov for at pleje en nær pårørende?
Praktikanter har efter regionale bestemmelser, som ofte er tilpasset føderal ret, som udgangspunkt mulighed for at ansøge om orlov fra forberedelsestjenesten af familiemæssige grunde såsom pleje af nære pårørende. Centrale love er her plejefriloven (PflegeZG) og familieplejefriloven (FPfZG). Reglerne varierer fra delstat til delstat, da indholdet af den juridiske forberedelsestjeneste afgøres regionalt. Ofte gives ubetalt orlov i op til seks måneder for plejen. Ansøgningen skal som regel vedlægges behørige beviser (lægeattest, bevis for plejebehov, dokumentation for slægtskab) og indgives rettidigt til den relevante forvaltning. Under orlov er der ingen ret til underholdsbidrag. Praktikken forlænges med orlovens varighed, og alle uddannelsesforløb skal gennemføres efterfølgende. Ret til orlov findes kun inden for lovens rammer; detaljer fremgår af den relevante delstatsret og de administrative bestemmelser.
Hvilke rettigheder har en praktikant vedrørende deltid, hvis vedkommende skal pleje pårørende?
I de fleste delstater har juridiske praktikanter, efter godkendt ansøgning, mulighed for at gennemføre forberedelsestjenesten på deltid, hvis der foreligger gyldig grund som pleje af en nærtstående. De relevante regler tager udgangspunkt i § 2 stk. 3 JAG i de respektive delstater og ofte i ligestillingslovgivningen. Deltid kan tilrettelægges som nedsat ugentlig arbejdstid eller forlengelse af uddannelsesperioden. Under deltiden kan underholdsbidraget tilsvarende reduceres. Bevis for det konkrete plejebehov samt forpligtelsen til selv at forestå plejen er påkrævet. De nøjagtige procedurer og rammer fastsættes i justitsforvaltningens administrative regler. Retten til deltid er ikke ubegrænset, men afhænger af tjenstlige hensyn; et afslag skal dog være sagligt begrundet.
Skal praktikken gentages fuldstændigt ved plejeorlov, eller fortsættes uddannelsen efterfølgende?
Praktikken skal som udgangspunkt ikke gentages helt ved godkendt plejeorlov (orlov eller deltid). Perioden med godkendt orlov eller deltid tælles ikke som uddannelsestid, og forberedelsestjenesten forlænges derfor tilsvarende. Afbrudte forløb skal gennemføres efter genoptagelsen, så den samlede varighed og de relevante moduler opfyldes. Dette er især vigtigt for adgang til anden statseksamen, hvor alle forløb skal dokumenteres. I visse tilfælde tilbyder justitsforvaltninger fleksible muligheder for at tilpasse eller genne gennemføre stationerne.
Består der ret til underholdsbidrag under plejeorlov?
Ved godkendt fuld orlov for at pleje en pårørende består der som udgangspunkt ikke ret til underholdsbidrag. Udbetalingen standses for perioden med orlov. Kun ved deltidsordning kan – afhængig af den faktiske arbejdstid – underholdsbidraget gives forholdsmæssigt. Det afhænger af delstatens anvendte deltidsmodel og konkret reduktion i arbejdstiden. Det anbefales at tale med det relevante uddannelseskontor om mulige økonomiske konsekvenser før ansøgning, da øvrige sociale ydelser såsom ElterngeldPlus, plejeunderstøttelse eller støtte efter SGB XI skal søges særskilt, hvis det er aktuelt.
Hvordan påvirker en plejeperiode fristerne for den anden statseksamen?
En godkendt plejefri (orlov eller deltidsordning) afbryder som udgangspunkt de frister, der gælder for den anden juridiske statseksamen, både for den normale uddannelsesperiode og eventuelle fristlofter. Orlovsperioden regnes ikke med i den normale forberedelsestid eller i fristerne for tilmelding til anden eksamen. Efter tilbagevenden til forberedelsestjenesten fortsætter praktikanten sin uddannelse i det påbegyndte eller det næste forløb. Er man allerede godkendt til eksamen, men forhindret af plejeforhold, kan der søges om udskydelse med behørig dokumentation, uden dette tæller som et forsøg. De nærmere regler fastsættes af prøvenævnet i den respektive delstat.
Hvilke juridiske beviser skal indgives ved ansøgning om plejeorlov?
Ved ansøgning om plejeorlov fra praktikanter kræves juridisk bindende dokumentation. Dette omfatter typisk en lægeerklæring om plejebehovet for pårørende, dokumentation for plejetrin (mindst trin 1), opdateret bevis for familierelation (fx fødsels-/ægteskabsattest), en uformel, skriftlig erklæring fra praktikanten om den faktisk udførte pleje og eventuelt dokumentation for tidsforbruget. Afhængigt af delstaten kan der desuden kræves særlige ansøgningsskemaer eller supplerende attester. Justitsforvaltningen gennemgår ansøgningens dokumentation grundigt og træffer afgørelse efter det frie skøn.
Kan praktikanter fortsat modtage vejledning eller have ret til efteruddannelse under plejeforløb?
Ved fuld orlov er der som udgangspunkt ingen ret til uddannelsesvejledning eller deltagelse i uddannelsestilbud og kurser, idet praktikken officielt er sat i bero. Kun ved deltidsordning kan – afhængigt af de individuelle muligheder – deltagelse i uddannelsestilbud finde sted. Mange justitsforvaltninger tilbyder fleksible modeller, som giver mulighed for deltagelse i enkelte undervisningsforløb eller online-kurser, hvis det er omfattet af deltidsaftalen. Afgørelsen om deltagelse træffes af det respektive uddannelsessted under hensyntagen til faglige og personlige forhold. Det anbefales at lave individuelle aftaler med vejledere og administrationen forud.