Definition og juridisk status for retsreferendar
Der Retsreferendar er i Forbundsrepublikken Tyskland en person, der efter afslutningen af første statseksamen gennemfører det såkaldte retsreferendariat. Retsreferendariatet tjener som den praktiske forberedelsestjeneste til den anden statseksamen og er obligatorisk for at opnå dommerhabilitet i henhold til § 5, stk. 1 i den tyske dommerlov (DRiG). Retsreferendarer er i et offentligretligt uddannelsesforhold til den respektive forbundsstat.
Lovgrundlag
Den juridiske udformning af retsreferendariatet er overvejende forankret i den tyske dommerlov (DRiG). Derudover gælder der delstatsspecifikke uddannelses- og eksamensbekendtgørelser, såsom de juridiske uddannelses- og eksamensbekendtgørelser i de enkelte forbundslande.
Den tyske dommerlov (DRiG)
Ifølge §§ 5 ff. DRiG skal forberedelsestjenesten gennemføres efter afslutningen af jurastudiet (første statseksamen). DRiG fastlægger grundstrukturen for referendariatet og væsentlige krav for optagelse til forberedelsestjenesten.
Juridiske uddannelseslove for delstaterne
Gennemførelse og organisation tilkommer forbundslandene. Hver delstat har specifikke regler, der særligt fastlægger varighed, opbygning og forløb af forberedelsestjenesten, under hensyntagen til kravene fra DRiG.
Juridisk status for retsreferendarer
Retsreferendarer er omfattet af et særligt offentligretligt uddannelsesforhold (“forberedelsestjenesteforhold”) til det respektive land. De er hverken fuldgyldige dommere eller anklagere og heller ikke ansatte i offentlig tjeneste i klassisk forstand.
Som hovedregel betragtes retsreferendarer som aspiranter til højere tjeneste og har omtrent samme status som embedsmænd på prøvetid (§ 17 I DRiG i.f.m. Landesrecht).
Forløb og indhold af retsreferendariatet
Retsreferendariatet er primært tænkt som et praksisorienteret afsnit af uddannelsen. Det kombinerer praktisk erfaring i forskellige stationer med ledsagende uddannelses- og arbejdsgrupper.
Varighed af retsreferendariatet
Den normale varighed er 24 måneder (to år). I enkelte delstater kan der forekomme mindre afvigelser.
Struktur – Uddannelsesstationer
Forberedelsestjenesteforholdet opdeles typisk i følgende stationer (varighed og rækkefølge varierer fra land til land):
- Civilretsstation: Praktik ved by- eller landsret, primært ved en civilafdeling.
- Strafferetsstation: Uddannelse hos en anklagemyndighed eller en straffedomstol.
- Forvaltningsstation: Indsats i en myndighed inden for generel eller særlig forvaltning.
- Advokatstation: Medvirken i et advokatkontor.
- Valgstation: Selvstændig fordybelse i et område, der frit kan vælges (f.eks. virksomhed, myndighed, domstol i udlandet).
Derudover suppleres stationerne med Arbejdsgrupper som ledsager. Disse tjener til fordybelse i uddannelsen, erfaringsudveksling og forberedelse til anden statseksamen.
Formidling af praktiske færdigheder
Under forberedelsestjenesten bør referendarer især tilegne sig følgende kompetencer:
- Udarbejdelse af betænkninger og beslutningsforslag
- Udkast til domme, kendelser og påbud
- Udarbejdelse af processkrifter
- Gennemførelse af bevisoptagelser
- Deltagelse i forhandlinger, møder og rådgivninger
Rettigheder og pligter for retsreferendarer
Pligter
Retsreferendarer er underlagt omfattende pligter, som følger af uddannelsesforholdet:
- Deltagelse i foreskrevne uddannelsesstationer og arbejdsgrupper
- Føring af en rapportbog over uddannelsesforløbet (i henhold til bestemmelserne i den enkelte delstat)
- Tavshedspligt i henhold til § 37 tjenestemandsloven (BeamtStG) samt relevant delstatsret
- Samvittighedsfuld opfyldelse af tildelte opgaver og overholdelse af tjenestelige anvisninger
- Deltagelse i praktiske aktiviteter, f.eks. dommertjeneste i anklagemyndigheden eller udkast til domme for dommere
Rettigheder
Retsreferendarer nyder forskellige rettigheder og ydelser:
- Ret til relevant uddannelse og vejledning fra undervisere
- Beskyttelse gennem tjenestelovgivningen i de respektive lande
- Udbetaling af underholdsbidrag (svarende til en løn, men lavere og uden pensionskrav)
- Mulighed for særlig orlov i henhold til delstatsretlige bestemmelser
- Deltagelsesrettigheder, f.eks. ved valg til referendarernes personaleråd
Anden juridisk statseksamen
Uddannelsen afsluttes med den anden juridiske statseksamen. Denne består som regel af skriftlige og mundtlige prøver (eksamensopgaver, sagsfremlæggelse, mundtlig eksamen), hvor den viden og praktiske kompetence, der er opnået i referendariatet, bedømmes.
Betydning af anden statseksamen
Anden statseksamen er forudsætningen for adgang til klassiske stillinger inden for retsvæsen, forvaltning, juridisk rådgivning og notarvirksomhed. Først ved beståelse af denne eksamen opnås “dommerhabilitet” i henhold til § 5 DRiG.
Afslutning af referendariatet
Årsager til afslutning
Retsreferendariatet afsluttes ved
- Beståelse af anden statseksamen,
- Udløb af den normale tidsramme (to år, evt. forlængelse ved reeksamen, sygdom el.lign.),
- eller i undtagelsestilfælde ved afskedigelse, f.eks. ved alvorlige tjenesteforseelser eller snyd under prøver (§ 22 DRiG i.f.m. Landesrecht).
Løn og socialforsikring
Underholdsbidrag
Retsreferendarer modtager ikke løn i traditionel forstand, men et såkaldt underholdsbidrag. Størrelsen afhænger af forbundsland og følger de budgetpolitiske retningslinjer.
Socialforsikringsretlig status
Da retsreferendarer i forberedelsestjenesten som regel regnes som embedsmænd på prøvetid, er de ikke omfattet af lovpligtig socialforsikring. Der er ingen krav om bidrag til lovpligtig pensions-, arbejdsløsheds- eller sygeforsikring. Privat sygeforsikring eller frivilligt medlemskab af den lovpligtige sygeforsikring er påkrævet.
Særlige forhold og udlandsstationer
Mange delstatsbekendtgørelser tillader i valgstationen gennemførelse af et praktikophold i udlandet. Dermed kan man opnå praktisk erfaring hos internationale institutioner, ambassader, udenlandske domstole eller advokatkontorer.
Reformer og udviklinger
Strukturen af retsreferendariatet tilpasses løbende til samfundsmæssige, EU-retlige og arbejdsmarkedspolitiske udviklinger. Særligt i de senere år har digitalisering, forenelighed mellem familie og uddannelse og prøvesystematik været i fokus for lovgivningsmæssige og administrative tilpasninger.
Litteratur og videregående kilder
- Den tyske dommerlov (DRiG)
- Juridiske uddannelseslove og eksamensbekendtgørelser for delstaterne
- Lovtekster om tjenestemandsret og BeamtStG
- Det føderale og delstatlige Justitsministerium – Informationsportaler om retsreferendariat
Bemærkning: Indholdet i denne artikel afspejler lovgivning og praksis indtil juni 2024. På grund af regionale forskelle anbefales det at konsultere de aktuelle uddannelses- og eksamensbekendtgørelser for det relevante område.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilket lovgrundlag regulerer retsreferendariatet i Tyskland?
Retsreferendariatet i Tyskland reguleres primært af den tyske dommerlov (DRiG), især §§ 5 ff. DRiG, som fastlægger forudsætninger, forløb samt formål med det juridiske forberedelsestjeneste. DRiG suppleres af delstatsretlige bestemmelser fra de enkelte forbundslande, som udstedes af de respektive justitsministerier og findes i referendarbekendtgørelser eller juristuddannelseslove (f.eks. JAG NRW, JAG Bayern). Disse regler fastlægger konkret praktikstationerne under retsreferendariatet, eksamensprocedurer, godtgørelsesregler samt rettigheder og pligter for referendarer. Derudover gælder administrative bestemmelser, bekendtgørelser og gennemførelsesvejledninger, særligt vedrørende tildeling af praktikstationer, orlov og disciplinære tiltag.
Hvilke pligter og rettigheder har retsreferendarer i forberedelsestjenesten efter de relevante love?
Retsreferendarer er under forberedelsestjenesten, jf. § 36 DRiG og tilhørende regionale bestemmelser, underlagt særlige pligter, herunder især tavshedspligt (§ 43 DRiG), loyalitets- og troskabspligt over for arbejdsgiver samt forbud mod at modtage gaver (§ 331 StGB i.f.m. tjenestemandsregler). Derudover er der mødepligt til uddannelsesaktiviteter samt en generel pligt til samarbejde og selvstændig tilegnelse af viden. Omvendt har referendarer krav på månedligt underholdsbidrag, ret til lovpligtig ulykkesforsikring og kan søge orlov inden for uddannelsesbestemmelserne. De har også krav på retfærdig uddannelse og vejledning fra kvalificerede undervisere, herunder mulighed for at få vurderet og eventuelt prøvet deres præstationer.
Hvordan er retsreferendariatet klassificeret socialforsikringsmæssigt?
Retsreferendariatet er ikke et socialforsikringspligtigt ansættelsesforhold, men et offentligretligt uddannelsesforhold. Retsreferendarer modtager et underholdsbidrag, der ydes i henhold til § 59 DRiG og de relevante delstatlige regler. For referendarer er der derfor som hovedregel ingen forsikringspligt i den lovpligtige pensions-, syge-, pleje- og arbejdsløshedsforsikring; de skal selv sørge for deres sygeforsikring og må ofte selv tegne privat eller lovpligtig forsikring. Den bidragsmæssige behandling afhænger af individuelle forhold, f.eks. medlemskab af familieydelse eller eventuelle bibeskæftigelser. Derudover er de omfattet af ulykkesforsikring gennem den relevante delstat.
Hvilke muligheder er der for forlængelse eller forkortelse af referendariatet inden for det retlige rammeværk?
Retsreferendariatet kan som udgangspunkt kun forlænges eller forkortes af vigtige grunde. Lovgrundlaget findes i de regionale referendarbekendtgørelser eller juristuddannelseslove. Grunde til forlængelse omfatter især sygdom, forældreorlov, barsel, omsorg for en nærtstående, militær- eller civil tjeneste samt andre sammenlignelige forhindringer. Forlængelsen gives på ansøgning og ved fremvisning af relevante beviser ved administrativ afgørelse. Forkortelse tillades kun undtagelsesvist, f.eks. hvis en del af forberedelsestjenesten allerede er gennemført i en anden delstat eller EU-medlemsstat eller i særlige undtagelsestilfælde.
Hvilke konsekvenser har pligtforsømmelse under retsreferendariatet?
Pligtforsømmelser fra retsreferendarer sanktioneres disciplinært efter tjenestemandsretlige principper, som blandt andet følger af de enkelte delstaters disciplinærlove. Mulige konsekvenser spænder fra skriftlige irettesættelser til afskedigelse fra forberedelsestjenesten i særligt grove tilfælde, fx ved alvorlige brud på tavshedspligten, strafbare handlinger eller grov tilsidesættelse af tjenestelige anvisninger. Pligtforsømmelser kan desuden have betydning for præstationsbedømmelsen og adgangen til statseksamen; under visse omstændigheder kan endda underholdsbidrag kræves tilbagebetalt. Berørte retsreferendarer har ret til at blive hørt og evt. anke mod tjenstlige foranstaltninger.
Er bibeskæftigelse juridisk tilladt under referendariatet?
Bibeskæftigelse kræver som udgangspunkt tilladelse efter § 60 tjenestemandsloven (BeamtStG), da retsreferendarer hovedsageligt sidestilles med embedsmænd eller tilsvarende statusgrupper under forberedelsestjenesten. De ansvarlige myndigheder for de relevante uddannelsesdomstole eller landsretter skal afgøre ansøgninger om bibeskæftigelse, idet der især tages hensyn til interessekonflikter, forpligtelsen til fuld koncentration om forberedelsestjenesten samt eventuel negativ påvirkning af tidsforløbet. Ikke-anmeldt eller uautoriseret bibeskæftigelse anses som pligtforsømmelse og kan medføre disciplinære konsekvenser. Den tilladte arbejdstid er som regel begrænset til et bestemt omfang (fx 10 timer/uge).
Er der ret til deltid eller fleksibel tilrettelæggelse under referendariatet?
Muligheden for at gennemføre retsreferendariatet på deltid afhænger af reglerne i de respektive forbundslande, som delvist henviser til lovgrundlag som den føderale ligestillingslov (BGleiG), barselsloven (MuSchG) eller deltids- og tidsbegrænsningsloven (TzBfG). Der kan være ret dertil i tilfælde af forældreskab, omsorg eller sundhedsmæssige begrænsninger, og dette skal ansøges om og godkendes individuelt. Ved deltidsordningen forlænges referendariatet som regel proportionalt. Uanset fleksibilitet skal alle uddannelsesdele og prøver bestås som i fuldtidsmodellen; afvigelser og frister følger de konkrete regionale bestemmelser.