Forskelle på referendariatet Øst/Vest
Det juridiske referendariat er en central del af den juridiske uddannelse i Tyskland. Med “Forskelle på referendariatet Øst/Vest” menes primært en analyse af de strukturelle, indholdsmæssige og retlige afvigelser i den juridiske forberedelsestjeneste i de nye (østlige) og gamle (vestlige) forbundslande siden genforeningen i 1990. Den følgende artikel uddyber udviklingen, aktuelle reguleringsmekanismer, retsgrundlag samt konsekvenserne af disse forskelle og giver et omfattende overblik over den juridiske udformning af referendariatet i Øst- og Vesttyskland.
Historisk udvikling af referendariatet i Øst- og Vesttyskland
Oprindelse og forandring af referendariatet
Det juridiske referendariat blev efter 1945 organiseret forskelligt i de to tyske stater. I Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland) forblev referendariatet tæt forbundet med traditionerne fra den preussiske juristuddannelse, mens der i DDR (Østtyskland) blev etableret et selvstændigt juridisk uddannelsessystem. Genforeningen i 1990 medførte overtagelsen af den vesttyske juridiske model i de fem nye forbundslande, dog med særlige regionale tilpasninger.
Indførelse af den Enhedlige Juridiske Forberedelsestjeneste
Med ikrafttrædelsen af Enhedsaftalen blev de juridiske forberedelsestjenester i Østtyskland omstruktureret efter vesttysk forbillede, og der blev etableret ensartet adgang til det såkaldte assessoreksamen. Ikke desto mindre eksisterer der fortsat faglige og organisatoriske forskelle mellem forbundslandene, hvilket især afspejler sig i uddannelsesbekendtgørelserne og vilkårene under referendariatet.
Retligt grundlag og regulering i overblik
Føderale retsnormer
Den juridiske forberedelsestjeneste er reguleret landsdækkende i den tyske dommerlov (DRiG) (§ 5 DRiG), men giver alligevel forbundslandene betydelig handlefrihed ved gennemførelsen. Andre relevante regler findes i de enkelte juristuddannelseslove (JurAG) samt uddannelses- og eksamensbekendtgørelserne for de respektive lande.
Særlige regionale regler
Både i de nye og i de gamle forbundslande foreligger en selvstændig regional lovgivningskompetence. Forbundslandene fastlægger især:
- Adgangskrav og optagelsesprocedure
- Varighed og forløb af uddannelsesstationerne
- Vederlag (understøttelse under uddannelse)
- Praktiske uddannelsessteder og -indhold
Alt afhængigt af forbundsland, og især mellem Øst og Vest, varierer disse regler til dels betydeligt.
Struktur og indhold af referendariatet Øst/Vest
Forløb og stationer
Referendariatet er på landsplan opdelt i flere obligatoriske stationer, herunder civilret, strafferet, forvaltningsstation, advokatstation og en valgstation. Indhold, varighed og vægtning af de enkelte stationer kan dog afvige mellem de øst- og vesttyske forbundslande. For eksempel bliver praksisundervisning inden for statsforvaltningen i nogle østtyske lande vægtet højere, mens man i vesttyske lande ofte lægger større vægt på advokat- og valgstationerne.
Forskelle i uddannelsesvederlag
Størrelsen af understøttelsen for referendarer er ikke ensartet reguleret. Historisk set lå vederlaget i de østtyske forbundslande under det vesttyske niveau, men der er gradvist sket tilpasninger. Alligevel er der fortsat betydelige forskelle i de månedlige understøttelsesbeløb.
Udvælgelse og fordeling af uddannelsespladser
Også i tildelingsproceduren og ventetiderne på referendariatspladser viser der sig forskelle. Især de østtyske forbundslande har til tider kortere ventetider og bedre forhold mellem antallet af ansøgere og tilgængelige pladser end visse vesttyske forbundslande.
Eksamen og eksamensvilkår
Struktur af den anden statseksamen
Den anden juridiske statseksamen indgår i referendariatet og gennemføres selvstændigt af de enkelte forbundslandes justitseksamenskontorer. Krav, antal opgaver og vægtning kan variere mellem forbundslandene – herunder mellem Øst og Vest – selvom der grundlæggende tilstræbes ensretning via Justitsministerkonferencen.
Bedømmelsessystemer og karaktergivning
Der er mindre forskelle i bedømmelsen og vægtningen af eksamenspræstationerne i de regionale eksamensbekendtgørelser. Godt nok bygger karakterskalaen på en landsdækkende ensartet regel i henhold til § 5d stk. 2 DRiG, men sammensætningen af karakteren (skriftlige opgaver, mundtlig eksamen, aktforedrag) kan variere.
Særregler og forskelligartethed mellem landene
Ansættelseskrav og efterkvalifikation
I de nye forbundslande blev der i forbindelse med genforeningen indført særlige overgangsregler for dimittender fra DDR’s juristuddannelse (såkaldte efterkvalifikationsprocedurer). Disse regler findes ikke i vesten og har præget adgangen til referendariatet og til juridiske erhverv i øst gennem mange år.
Praktisk anvendelighed og regionale forskelle
Den praktiske udformning af forberedelsestjenesten – f.eks. ved tildeling til domstole, anklagemyndigheder eller forvaltninger – tilpasses de regionale forhold. I østtyske forbundslande, hvor centrale domstole ofte ligger mere spredt, kan der være længere transporttider eller alternative tilsynsmodeller sammenlignet med storbyerne i vest.
Konsekvenser og aktuelle udviklinger
Tendenser til udligning og fortsat eksisterende forskelle
Selv om mange forskelle er blevet udlignet over det seneste årti, eksisterer der stadig regionale særtræk. Efterhånden som tiden går efter genforeningen, tilstræbes yderligere skridt mod landsdækkende harmonisering.
Retspolitiske diskussioner
Debatten om en landsdækkende ensartet regulering af den juridiske forberedelsestjeneste er blevet ført ad flere omgange både på forbunds- og regionalt plan. Indtil videre har den føderale model med selvstændig regional regulering overlevet.
Sammenfatning
Forskelle i det juridiske referendariat mellem Øst og Vest skyldes den historiske udvikling, delstaternes retlige uafhængighed og deres særskilte tilrettelæggelse af uddannelsen og eksamensvilkårene. De vigtigste afvigelser vedrører vederlag, uddannelsesfokus, eksamensstruktur og den organisatoriske gennemførelse af referendariatet. Retsgrundlaget findes i den tyske dommerlov samt i landspecifikke uddannelses- og eksamensbekendtgørelser. Trods talrige harmoniseringer eksisterer der stadig tydelige særskilte forskelle, som i væsentlig grad er præget af regionale regler og historisk udvikling.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan adskiller lovgivningen om referendariatets forløb sig mellem de østtyske og vesttyske forbundslande?
Referendariatet i det offentlige, især inden for det juridiske og pædagogiske område, er i vid udstrækning reguleret på regionalt niveau og underlagt de enkelte landes lovgivning. Der er til dels betydelige juridiske forskelle mellem de østtyske (Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Thüringen, Berlin [som tidligere Øst/Vest-grænseby]) og vesttyske lande (bl.a. Bayern, Baden-Württemberg, Hessen, Nordrhein-Westfalen), hvad angår relevante bekendtgørelser, navnlig for så vidt angår uddannelses- og eksamensordninger. Varigheden af referendariatet, fastlæggelsen af uddannelsesstationer, antal og struktur for påkrævede undervisningsbesøg (læreruddannelsen) eller obligatoriske stationer (juridisk forberedelsestjeneste), regler om bibeskæftigelse og bestemmelser om afsluttende prøver (anden statseksamen) er fastsat i de enkelte landes bekendtgørelser og administrative bestemmelser. I øst orienterer retlige retningslinjer sig ofte stadig efter reviderede rammebekendtgørelser, som blev skabt efter optagelsen i Forbundsrepublikken, hvilket – trods tilpasninger – giver fortsat selvstændige regler og afvigelser med hensyn til frister, krav og forløb, fx omkring prøver eller referendarernes rettigheder og pligter.
Er der forskelle i tjenestemandsret for referendarer mellem Øst- og Vesttyskland?
Tjenestemandsstatusloven (BeamtStG) og den tyske dommerlov (DRiG) danner det landsdækkende grundlag for tjenestemandsretlig status for juridiske referendarer og lærerkandidater, men forbundslandene – og det ses stadigt tydeligere i de østtyske forbundslande – kan fastsætte egne detaljerede regler. Den konkrete ansættelse i det offentligretlige uddannelsesforhold (tjenestemand på prøvetid) følger de relevante regionale tjenestemandslove, hvor der eksempelvis kan findes forskelle i prøvetidens længde, afskedigelsesvarsler, objektiviteten ved afskedigelse eller medregningen af tidligere beskæftigelse. Eksempelvis kan tjenesteherres omsorgspligt ved tjenesteskader, barsel og forældreorlov, håndtering af bibeskæftigelse eller disciplinærsager variere efter det pågældende regionale regelsæt. I østtyske forbundslande består der indtil nu ofte et behov for tilpasning til det vestlige mønster, hvilket især er synligt i detaljeforhold som adgangskrav eller tjenestemandspligter.
Hvordan adskiller vederlaget (understøttelse) under referendariatet sig retligt mellem Øst og Vest?
Størrelsen af understøttelsen (eller kandidatvederlag) for referendarer er reguleret i de respektive regionale lønlove og varierer derfor. Selvom der blev gjort tiltag for udligning efter den tyske genforening, eksisterer der fortsat forskelle i de udbetalte beløb mellem de øst- og vesttyske forbundslande. Retligt er frihedsgraden lagt hos de regionale regeringer, så der kan være forskelle både i grundlønnen og i familie-, børne- og lokalbestemte tillæg. Også spørgsmålet om, og i hvilken form, der ydes tillæg, fx et storbytillæg i Berlin, eller tillæg til enlige forsørgere, er retligt forskelligartet behandlet. Dette er særlig tydeligt i særlige tilfælde som ved hensyntagen til sociale bidrag eller skattefordele, der varierer afhængigt af lovgrundlaget i det enkelte land.
Er der retlige forskelle ved anerkendelse af uddannelsestider eller forudgående præstationer mellem Øst og Vest?
Anerkendelse af studiepræstationer, såkaldte forudgående præstationer (fx praktikophold, supplerende kvalifikationer eller allerede gennemførte stationer i andre forbundslande), afgøres af den enkelte regions uddannelses- og eksamensbekendtgørelse. Vesttyske forbundslande har traditionelt mere ensartede og veletablerede regler, mens der i de østtyske lande til dels findes overgangsregler eller specielle bestemmelser, der hidrører fra overgangen fra DDR-strukturen til det tyske system. Dette kan eksempelvis føre til, at uddannelsestid fra et andet forbundsland eller udlandet godkendes forskelligt eller af forskellige procedurer, eller at der stilles krav om efterfølgende opfyldelse af bestemte uddannelsesdele. Den retlige vurdering foretages af de regionale justitseksamenskontorer eller pædagogiske regionale institutter, der følger deres eget lands retsforskrifter.
Adskiller de retlige regler om den anden statseksamen i referendariatet sig mellem Øst og Vest?
Den anden statseksamen gennemføres på grundlag af regionale eksamensregulativer. Dette gælder såvel antal, form og vægtning af de enkelte præstationer (skriftlige prøver, mundtlige prøver, undervisningsprøver) som adgangskrav, karakterskalaer og muligheder for omprøve. Der er dels betydelige forskelle mellem øst- og vesttyske forbundslande, fx i antallet af eksamensopgaver i det juridiske referendariat (fx syv i Bayern, otte i Sachsen), i bestanddelene af lærerprøven (fx videnskabeligt kolloquium kun i enkelte lande), formen for skriftlige opgaver eller inddragelse af ekstra sagkyndige. Også den retlige udformning af prøvens omtvistning (klagefrister, beskyttelsesprocedurer mv.) er landespecifik og derfor forskelligartet.
Er der forskelle i retsveje og klagemuligheder ved tjenste- eller eksamensretlige tvister under referendariatet?
Grundlæggende er de retlige kompetencer landsdækkende de samme: den administrative retsvej for tjenestetvister (fx afskedigelse, disciplinærsager, præstationsvurderinger), eksamensretten for tvister om eksamensafgørelser (ved forvaltningsdomstole). Dog viser der sig forskelle i detaljernes udformning, især i frister for indsigelse, regler for forprocedurer, tilladelse af klagesager og adgang til effektiv retsbeskyttelse, som er reguleret i de respektive regionale love og procedurebestemmelser. Eksempler: I visse østtyske lande er der kortere indsigelsesfrister eller særlige formkrav til klagevejledning, mens vesttyske lande til dels har mere omfattende klagesystemer. Også bestemmelser om adgang til sagsakter eller mulighed for (udtrykkelige) klageveje under referendariatet varierer efter de specifikke regionale rammer.
Er der regionale retlige forskelle vedrørende barsel, forældreorlov og ligestilling under referendariatet?
Ja, ud over de landsdækkende generelle regler (barselsloven, lov om forældrepenge og orlov, generel ligebehandlingslov) gælder regionale udførelsesbestemmelser, der kan variere i detaljen. For eksempel kan der være forskelle i udformningen af fritagelses- og beskyttelsesperioder, størrelsen og fortsættelsen af understøttelse under barsel/forældreorlov, forlængelse af uddannelsesperioden samt anerkendelsen af barsels- og forældreperioder i referendariatet. I de østtyske lande findes der ofte traditionelt mere generøse regler for forenelighed mellem familie og uddannelse samt særlige overtagelseskvoter og beskyttelse, mens vesttyske landetenderer til at lægge mere vægt på landsdækkende minimumskrav. Samtidig findes der forskelle i reglerne om ligestilling (fx støtteprogrammer, kompensation ved eksamen), som alle konkretiseres i de enkelte regionale love og officielle meddelelser.