Begrebet og grundlaget for omprøveforsøg ved eksamen
Der Omprøveforsøg ved eksamen betyder i retssystemet muligheden for at aflægge en afsluttende eksamen på ny, hvis denne ikke er bestået. Begrebet anvendes især i forbindelse med statslige juridiske eksaminer ved universiteter, eksempelvis første og anden statseksamen på jurauddannelser. Omprøveforsøget er et væsentligt element i eksamensretten og skal sikre lige muligheder samt mulighed for at gøre skaden god igen ved ikke-bestået resultat.
Denne artikel belyser grundigt de retlige rammer, forudsætningerne og konsekvenserne ved et omprøveforsøg i en eksamen. Endvidere redegøres for de forskellige regler på delstats- og føderalt niveau samt forvaltningsdomstolenes praksis.
Retlige grundlag
Lovbestemmelser
De lovbestemte regler om omprøveforsøg i eksamen fremgår af forskellige eksamens- og universitetslove på delstats- og føderalt niveau. Således findes der i tysk dommerlov (DRiG) bindende krav for den juridiske statseksamen. Reglerne suppleres af delstatslove yderligere, for eksempel lovene om juridisk uddannelse (JAG) i delstaterne.
Eksamensordninger
Udover lovene fastsætter eksamensordningerne for de enkelte eksamenskontorer detaljerede bestemmelser om forløb og betingelser for omprøveforsøg. Vigtige punkter er her:
- Antal tilladte omprøveforsøg
- Krav til frister og tilmeldingsprocedurer
- Regler om forsøg på snyd og tilbagetrækning
- Særlige regler ved særlige grunde (f.eks. sygdom, barsel)
Eksempel: Juridiske statseksamener
For de juridiske eksamener fastsætter § 22 DRiG, at en ikke-bestået eksamen må gentages én gang. Den nærmere udformning afhænger af de enkelte delstater.
Forudsætninger for omprøveforsøg
Ikke-bestået eksamen
Grundlæggende forudsætning for et omprøveforsøg er det endelige ikke-bestået af eksamen. Et blot “dårligt” resultat, som dog anses for bestået, berettiger ikke til et omprøveforsøg i traditionel forstand.
Antal omprøvemuligheder
Afhængigt af eksamensordningen varierer antallet af tilladte omprøvninger:
- Regelmæssigt omprøveforsøg: Ofte er nøjagtigt ét forsøg tilladt.
- Andet omprøveforsøg (såkaldt “andet omprøveforsøg” eller “tredje prøvemulighed”)
– Dette tillades oftest kun som “hårde tilfælde” eller ved særlige undtagelsesgrunde.
Ventetider og deadline-fastlæggelse
Eksamensordninger fastsætter frister for, hvornår omprøveforsøget skal påbegyndes. Manglende overholdelse kan føre til endelig udelukkelse fra yderligere eksamensforsøg.
Forudsætninger for regler om hårde tilfælde
Et ekstra omprøveforsøg ud over de sædvanlige muligheder kræver som regel dokumenterede særlige grunde. Disse grunde kan for eksempel være:
- Alvorlig sygdom
- Graviditet eller barsel
- Uforudsete hændelser af væsentlig betydning
Der foreligger kun krav på dette ved opfyldelse af betingelserne i den relevante eksamensordning.
Forløb og retsfølger af omprøveforsøget
Ansøgning og procedurens trin
Ansøgning om omprøveforsøg skal indsendes til den ansvarlige eksamensmyndighed. Ansøgningen skal afleveres inden for den fastsatte frist og underkastes en formel prøvelse af myndigheden. Ofte skal dokumentation vedlægges, især hvis der ansøges om endnu en omprøvning i hårde tilfælde.
Gennemførelse af omprøveforsøg
Omprøveforsøget følger samme mønster som første eksamen. En forskel er, at der i visse tilfælde ikke er mulighed for at gentage en ikke-bestået omprøve igen (“endeligt ikke-bestået”).
Konsekvenser ved endeligt ikke-bestået
Endeligt ikke-bestået efter omprøveforsøget fører til tab af retten til at aflægge eksamen og retten til at udøve erhvervet, i det omfang adgangen afhænger af bestået eksamen (f.eks. ingen adgang til forberedelsestjeneste).
Særlige regler og undtagelser
Freiforsøg og forbedringsmuligheder
Mange eksamensordninger indeholder et såkaldt freiforsøg , der muliggør at aflægge eksamen allerede før normeret studietid er udløbet. En ikke-bestået eksamen i freiforsøget tæller ofte ikke som fejlforøg. Der findes desuden forbedringsmuligheder, hvis eksamen er bestået, men ikke med det ønskede resultat.
Mulige særtilfælde
- Tilbagetrækning før eksamensstart: Sker der en tilbagetrækning før eksamensdeltagelsen af vigtige grunde, ses eksamen normalt som ikke påbegyndt; retten til omprøveforsøg forbliver intakt.
- Snyd og overtrædelse af regler: Ved påvist snyd kan et eksamensforsøg regnes som ikke-bestået, uanset resultatet, og retten til omprøveforsøg kan bortfalde.
Forvaltningsretlige aspekter og retsbeskyttelse
Retsbeskyttelse mod eksamensafgørelser
Eksaminander kan indgive klage over afslag på omprøveforsøg. Ofte kan en forvaltningsklage indgives, eventuelt følges af et søgsmål ved forvaltningsdomstolen.
Retspraksis
Domstolene kontrollerer især:
- Overholdelse af lighedsgrundsætningen
- Lovligheden af afslaget på omprøveforsøget
- Overholdelse af frister og formalia
Kernen i retspraksis er spørgsmål om proportionalitet, ligebehandling og beskyttelse af berettiget forventning i eksamenssystemet.
Betydningen af omprøveforsøget i den overordnede eksamensret
Omprøveforsøget ved eksamen er centralt for ligebehandlingsprincippet og gennemskueligheden af akademiske kvalifikationsprocesser. Reglerne tilbyder på den ene side en beskyttelsesmekanisme mod endeligheden af enkelte fejlpræstationer, på den anden side begrænser de også antallet af eksamensforsøg for at sikre eksamens betydning og uddannelsessystemets ydeevne.
Samlet set er omprøveforsøget en kontrolleret, men også begrænset del af eksamensordningen, der bidrager til beskyttelsen af både eksaminand og eksamensinstitution.
Litteratur og yderligere bestemmelser
- Tysk dommerlov (DRiG)
- Juridiske uddannelseslove (JAG) i de tyske delstater
- Eksamensordninger for universiteter og statslige retseksamenskontorer
- Forvaltningsretsplejelov (VwGO)
- Kommentarer til relevante love og forordninger
Omprøveforsøget ved eksamen er underlagt omfattende og differentierede lovbestemmelser. Dets udformning er afgørende for retfærdighed og ydeevne i prøvesystemet. For eksaminander anbefales det udover de formelle bestemmelser også nøje at tage hensyn til vejledninger og erhvervsrelaterede regler.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke retlige forudsætninger skal være opfyldt for at kunne aflægge et omprøveforsøg i eksamen?
Forudsætningerne for omprøveforsøg i eksamen er retligt strengt regulerede og kan variere afhængigt af eksamensordning og om der gælder delstats- eller føderal ret. Som hovedregel skal det først være fastslået, at eksamen ved første forsøg definitivt ikke er bestået. Det er vigtigt at skelne mellem et regulært ikke-bestået resultat og tilfælde af snyd eller tilbagetrækning, da sidstnævnte ofte ikke udløser ret til omprøveforsøg. Derudover skal der regelmæssigt indgives en formel ansøgning om tilladelse til omprøveforsøg, og fristen herfor er fastsat i den relevante eksamensordning. Nogle gange skal en minimumsventetid overholdes eller det skal dokumenteres, at eksamensforberedelse har fundet sted i omprøveperioden. I visse tilfælde kan også en individuel vejledningssamtale være obligatorisk, før ansøgningen kan godkendes. Endelig må der ikke være konstateret forsøg på snyd eller alvorlig overtrædelse af ordensregler ved første forsøg, da disse kan føre til permanent udelukkelse fra yderligere eksamener.
Hvilke frister skal overholdes ved ansøgning om omprøveforsøg?
Den relevante frist for at ansøge om omprøveforsøg fremgår af den pågældende eksamensordning for universitetet eller eksamensmyndigheden. Typisk starter fristen ved meddelelsen om endeligt ikke-bestået og ligger mellem to uger og seks måneder. Hos nogle eksamenskontorer skal ansøgningen endda indgives inden for få dage efter det officielle brev. Hvis eksaminanden overskrider fristen, bortfalder retten til omprøveforsøg som regel uigenkaldeligt. I særlige tilfælde, f.eks. ved uforskyldt overskridelse af fristen (dokumenteret sygdom), kan en efteransøgning indgives; dog kræves der overbevisende dokumentation, og det beror på eksamensmyndighedens skøn.
Er der en begrænsning for, hvor mange gange man kan gå til omprøve i eksamen?
Antallet af tilladte omprøveforsøg er reguleret i eksamensordningen og varierer afhængigt af fagområde og jurisdiktion. Ofte er der inden for det juridiske område kun tilladt ét omprøveforsøg ved statseksamen. I andre fagområder, såsom medicinske eksamener, kan op til to omprøveforsøg være mulige. I meget få undtagelsestilfælde kan et yderligere såkaldt hårdt tilfælde-forsøg ansøges, men dette kræver meget strenge forudsætninger. Et ubegrænset antal omprøveforsøg er principielt ikke tilladt i eksamen, da antallet af forsøg også skal sikre uddannelsens kvalitet og integritet.
Under hvilke omstændigheder kan man kræve et såkaldt “freiforsøg” og hvordan påvirker dette omprøveforsøget?
Et freiforsøg er et forsøg på at aflægge eksamen uden, at det tæller som et regulært forsøg, hvis det ikke bestås. Lovgrundlaget findes især inden for jura, fx i Juristenausbildungsgesetz i delstaterne. Betingelsen for freiforsøget er oftest tilmelding til eksamen inden for en fastlagt periode fra studiestart uden overskridelse af en vis grænse for freiforsøg (f.eks. både normeret studietid plus et semester). Hvis freiforsøget ikke bestås, regnes eksamen ikke som endeligt ikke-bestået, og eksaminanden bevarer retten til et regulært første- og eventuelt andet omprøveforsøg. Bestås eksamen i freiforsøg, tæller det fuldt ud. Tilbagetrækning eller manglende deltagelse betragtes som ikke at have mødt, og dermed anses freiforsøget som opbrugt.
Hvilke retlige konsekvenser har et endeligt ikke-bestået eksamen trods omprøveforsøg?
Et endeligt ikke-bestået eksamen også ved omprøveforsøg medfører, at eksamensproceduren er retskraftigt afsluttet. Retligt indebærer det nægtelse af uddannelsens afslutning og dermed udelukkelse fra yderligere deltagelse i denne statseksamen. Afhængigt af delstat og studieretning betyder det ikke alene afslutning af den pågældende uddannelse eller adgang til erhvervet, men også at indskrivning på sammenlignelige eller beslægtede uddannelser med denne afslutning kan være retligt udelukket. Derudover kan der udstedes en endelig afgørelse med klagevejledning, hvor det inden for en lovfastsat frist (som regel én måned) er muligt at indgive klage eller sagsanlæg ved forvaltningsdomstolen.
Har man ret til aktindsigt i forbindelse med et ikke-bestået omprøveforsøg?
Ud fra retsstatens grundlag om gennemsigtighed og mulighed for efterprøvelse af myndighedsafgørelser følger som udgangspunkt ret til aktindsigt. Eksaminanden har dermed efter meddelelse om endeligt ikke-bestået krav på at gennemse eksamensopgaver, vurderingsrapporter og protokoller. Denne indsigt kan ske personligt eller via en online-akt, og formålet er især at gøre eksaminanden i stand til at forstå afgørelsen og eventuelt identificere fejl eller vurderingsuregelmæssigheder, der kan begrunde en klage. Aktindsigt skal som regel søges inden fristen for klage er udløbet, og myndighederne skal give adgang snarest muligt.
Hvilke retlige muligheder har man for at klage over et påstået fejlbehæftet resultat af omprøveforsøget?
Hvis eksaminander har berettiget tvivl om rigtigheden af bedømmelsen eller om processen i omprøveforsøget, har de flere retlige muligheder. Først kan der indgives klage eller remonstration mod eksamensafgørelsen; dette skal oftest ske skriftligt til eksamensmyndigheden inden for én måned efter modtagelsen af resultatet. Klagen skal indeholde væsentlige indikationer på fejl i vurderingen, fejl i skønnet eller procedurefejl. Hvis remonstrationen afslås, kan der anlægges sag ved forvaltningsdomstolen. Ved alvorlige procedurefejl (f.eks. inhabilitet hos eksaminator, brud på eksamensregler) kan det endda blive muligt at få eksamensafgørelsen annulleret. Påvises vurderingsfejl, kan en nyvurdering komme på tale. Dog gælder som udgangspunkt et såkaldt bedømmelsesprærogativ i eksamensretten, hvilket betyder, at den saglige vurdering kun i begrænset omfang kan prøves af domstolene.