Begrebsforklaring og retlig ramme for finansiering af udlandsstationen
Definition af finansiering af udlandsstationen
Finansiering af udlandsstationen omfatter alle økonomiske tiltag og ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre en obligatorisk eller valgfri del af den juridiske praktiktjeneste (referendariat) uden for Tyskland – typisk i en udenlandsk myndighed, domstol, advokatkontor eller hos en international organisation. Den retlige udformning af finansieringen berører mange aspekter af offentlig tjenestelovgivning, regler om økonomisk støtte og delvist også EU-retlige forhold.
Retlige grundlag for finansiering af udlandsstationen
Lovgrundlag i tysk ret
De retlige bestemmelser for finansiering af udlandsstationen fremgår først og fremmest af de enkelte delstaters juridiske uddannelseslove (JAG), tilhørende bekendtgørelser samt af delstaternes embedsmandslovgivning, såfremt referendarer betragtes som tjenestemænd under prøvetid. Følgende er især relevante:
- Juridiske uddannelseslove i delstaterne (JAG)
- Reglementer om juridisk uddannelse og eksamen
- Regler for embedsmænd, især om løn og rejseudgifter
- Budgetretlige bestemmelser
Pligter og muligheder for gennemførelse af en udlandsstation
Muligheden for at gennemføre en station i udlandet er som regel bestemt ved lov (§ 35 stk. 3 DRiG og tilsvarende bestemmelser i delstatslovene). Der er dog ikke ubetinget krav på, at udgifter til udlandsophold dækkes, men dette afhænger af de respektive bestemmelser og beslutninger fra den ansvarlige retslige uddannelsesmyndighed.
Former for finansiering af udlandsstationen
Finansiering af udlandsstationen kan ske på forskellige måder:
- Offentlig finansiering
– Refusion af rejseudgifter: For tjenestemænd under prøvetid (referendarer) er refusion af rejseudgifter mulig efter Bundesreisekostengesetz (BRKG) eller den relevante delstatslov for rejseudgifter. Udlandsrejser er dog ofte udelukket fra refusion eller kun refusionsberettiget under snævre betingelser.
– Underholdsbidrag: Der gælder ingen særlige lovbestemmelser for løbende underholdsbidrag ved udlandsstation. Referendarer modtager deres berettigede underholdsbidrag løbende, forudsat at stationen gennemføres korrekt.
- Privat finansiering
– Egne midler: I mange tilfælde må referendarer selv privat finansiere de meromkostninger, der er forbundet med udlandsstationen (rejser, ophold, leveomkostninger, forsikringer).
– Stipendier og tilskud: Eksterne midler, fx fra DAAD, europæiske udvekslingsprogrammer eller tyske fonde, kan søges som støtte. De retlige betingelser og rammer følger de enkelte støtteprogrammer.
- Tredjepartsfinansiering
– Støtte fra værtsinstitution: I nogle tilfælde påtager de udenlandske uddannelsessteder sig helt eller delvist de økonomiske udgifter, hvorfor der skal indgås relevante retlige aftaler (stipendieaftaler, praktikantaftaler mv.).
Skatte- og socialretlige aspekter
Skattemæssig behandling
Modtagelse af underholdsbidrag og eventuelle stipendier under udlandsstationen kan have skattemæssig betydning. Her er § 3 nr. 44 EStG (skattefrihed for støtte/stipendier til videnskabelige eller kunstneriske formål) samt regler om godtgørelser relevante. Den skattemæssige behandling af refusioner eller tilskud afgøres som regel individuelt.
Socialret
Som tjenestemand under prøvetid har udlandsbeskæftigelsen til formål, at den sociale sikring (syge-, ulykkes-, ansvarsforsikring) navnlig i udlandet sikres på passende vis. Udgifter til nødvendig forsikring kan afhængigt af landets lovgivning være refusionsberettiget eller skal afholdes privat.
Konkrete regler i forbundslandene
Forskelle mellem forbundslandene
Der findes forskellige regler mellem delstaterne for refusion og finansiering af udlandsstationen. Nogle stater udelukker udtrykkeligt refusion af rejseudgifter uden for Tyskland, mens andre giver begrænset eller fast tilskud til visse ophold i udlandet (fx Nordrhein-Westfalen, Hessen med særlige tilskud eller stipendieprogrammer). Tidlig information og ansøgning til det ansvarlige landsret eller uddannelsesmyndighed er vigtig.
Godkendelsesprocedure
Før godkendelse af rejseudgifter eller tilskud skal formelle ansøgninger indsendes i henhold til administrative forskrifter. Desuden skal det pædagogiske og tjenstlige behov for udlandsstationen dokumenteres.
Retsbeskyttelsesmuligheder
Forvaltningsretlig beskyttelse
Afgørelser om afslag på finansiering kan prøves som en del af ansøgnings- eller klageprocedurer. Der kan eventuelt rejses sag ved forvaltningsdomstolene.
Lighedsgrundsætning og diskriminationsforbud
Tiltag om bevilling eller afslag på finansiering skal opfylde den almindelige lighedsgrundsætning efter art. 3 Grundloven. Diskrimination af enkelte referendarer ved tildeling af støtte kan retsligt anfægtes.
International ret og EU-ret
Mobilitetsprincipper
EU-retlige bestemmelser (fri bevægelighed, etableringsfrihed) og internationale aftaler (bl.a. Bologna-processen) skal overholdes i forbindelse med finansiering og statslig støtte. EU’s støtteprogrammer (fx ERASMUS+) kan benyttes som supplement til national finansiering.
Særlige forhold ved interregeringssamarbejde
Gennemførelse af en station hos internationale organisationer kan give folkeretlige særforhold, fx vedrørende ophold, opholdstilladelse og immunitetsspørgsmål. Her skal der tages højde for særlige regler om finansiering og sikring, fx ekstra udlandstillæg.
Sammenfatning
Finansiering af udlandsstationen under praktiktjenesten er reguleret på forskellig vis og afhænger især af den enkelte delstatslovgivning, budgetmæssige rammer og eventuelle tredjemidler. Den individuelle planlægning bør altid ske under hensyntagen til de relevante lovbestemmelser, muligheder for støtte og social- samt skattemæssige konsekvenser. Retsbeskyttelsesmuligheder findes ved tvister om udgiftsdækning eller tildeling af tilskud. Internationale og EU-retlige regler kan påvirke rammebetingelserne og tilbyde supplerende støtteordninger.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke retlige rammebetingelser skal tages i betragtning ved finansiering af en udlandsstation?
Finansiering af en udlandsstation er underlagt en række nationale og internationale retsregler. De relevante rammebetingelser omfatter udenrigsøkonomisk ret, international skatteret og landspecifikke investeringslove. I tysk sammenhæng skal især bestemmelserne i Außenwirtschaftsgesetz (AWG) og Außenwirtschaftsverordnung (AWV) overholdes, som blandt andet foreskriver indberetningspligt ved kapitaloverførsler. Derudover kan der kræves tilladelser til direkte investeringer i udlandet. I destinationslandet bør det undersøges, om og under hvilke betingelser udenlandske investorer må tilføre finansielle midler, om der er begrænsninger for ejerandele, og om specifikke brancher er underlagt særlige reguleringer. Ligeledes skal gældende valutaregler og eventuelle bestemmelser i bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler tages i betragtning.
Hvilke skattemæssige aspekter og retlige krav er relevante ved finansiering af udenlandske filialer?
Den skattemæssige behandling af finansiering af en udlandsstation er relevant både i Tyskland og det pågældende værtsland. Der skal tages hensyn til udformningen af fortjenesteoverførsels- og tabsdækningsaftaler, anerkendelse af interne koncernpriser ved koncerninterne lån samt opfyldelse af dokumentationskrav efter § 90, stk. 3 AO og OECD’s transfer pricing guidelines. Mange dobbeltaftaler mod dobbeltbeskatning (DBA) har regler, der skal forhindre dobbelte beskatning af fortjeneste, men de indeholder også regler om underkapitalisering, rentebegrænsning og kildeskattepligt ved ikke-tilstrækkeligt kapitaliserede finansieringer. En detaljeret skatteretlig analyse af den relevante finansieringsform (egenkapital, fremmedkapital eller hybride former) samt en korrekt kontraktudformning er derfor uundværlig.
Hvilke tilladelser skal indhentes ved kapitaloverførsel til udlandet?
Ifølge gældende tysk lovgivning er der som udgangspunkt ikke længere tilladelsespligt for rene kapitaludførsler, så længe der ikke er tale om embargolande eller sanktioner. Der gælder dog indberetningspligt efter AWV, især for betalinger til og fra udlandet over 12.500 euro (§§ 59 ff. AWV). I nogle modtagerlande kan der kræves myndighedsgodkendelse for udenlandske direkte investeringer; dette kan afhænge af branche, investeringsbeløb eller type af forretningsaktivitet. På visse områder såsom finans- eller energisektoren gælder typisk yderligere reguleringskrav og begrænsninger. Desuden skal eventuelle konkurrenceretslige regler og kontrolprocedurer for investeringer overholdes, eksempelvis efter Außenwirtschaftsverordnung for virksomheder med særlig sikkerhedsrelevans.
Hvilken rolle spiller regnskabs- og rapporteringspligter ved finansiering af udlandsstationer?
Virksomheder, der finansierer udlandsstationer, skal ikke kun overholde de tyske handelsretlige regnskabsregler (især HGB), men også regnskabskravene i værtslandet. Det kan gøre det nødvendigt med såkaldt dual reporting, hvis regnskabsreglerne mellem landene adskiller sig væsentligt. For børsnoterede virksomheder skal desuden internationale regnskabsregler som IFRS/IAS eller US-GAAP overholdes. Ved interne koncernfinansieringer skal der endvidere gennemføres omfattende dokumentations- og beviskrav, der også omfatter transfer pricing og markedsvilkårene for finansieringsbetingelser.
Hvilke retlige krav gælder for sikkerhedsstillelse af finansiering i udlandet?
Sikkerhedsstillelse for finansiering af udlandsstationer – både inden- og udenlandske – reguleres normalt af den pågældende stats ret, især med hensyn til retlig gyldighed, formkrav og sikkerhedens effektivitet. Mens der i Tyskland eksempelvis er etableret panteretter over fast ejendom (hypotek, tingbogspanteret), kan der i andre lande finde helt andre former for sikkerhed (f.eks. floating charges, pledges) og krav om registrering sted. Hertil kommer ofte særlige formkrav, såsom offentlig bekræftelse, notarisation eller tinglysning i tingbogen/registrene i værtslandet. Der skal også tages højde for, at visse lande har begrænsninger i forhold til gennemførelse eller anfægtelse af sikkerheder over for udenlandske kreditorer eller moderselskaber.
Hvilken betydning har regler om hvidvaskning af penge (AML) ved finansiering af udlandsstationer?
Både på nationalt og internationalt plan skal man ved grænseoverskridende finansieringsstrukturer sikre, at alle transaktioner overholder reglerne til forebyggelse af hvidvaskning og terrorfinansiering (AML/CFT). Efter den tyske hvidvaskningslov (GwG), de europæiske AML-direktiver samt værtslandets lovgivning skal især midlernes oprindelse, modtager og anvendelsesformål dokumenteres og kunne påvises uden tvivl. Mistænkelige forhold skal indberettes til såvel de nationale som udenlandske myndigheder. Banker og finansielle formidlere gennemfører som regel en grundig identitetskontrol (KYC – Know Your Customer).
Hvilke risici er der forbundet med finansiering af udlandsstationer set fra et juridisk perspektiv?
Juridiske risici kan blandt andet bestå i ugyldighed eller anfægtelighed af finansieringsaftaler, mangelfuld kontraktopfyldelse, manglende eller utilstrækkelige tilladelser, overtrædelse af valuta- eller skattelovgivning samt forkert risikodækning eller mangelfuld sikkerhedsstillelse. Også politiske risici (f.eks. ekspropriation, kapitalrestriktioner, skatteforhøjelser) eller anvendelse af investeringsbeskyttelsesaftaler kan påvirke finansieringens gennemførlighed og sikkerhed. Grundig juridisk risikostyring, løbende compliancekontrol og inddragelse af specialiserede rådgivere anbefales på det kraftigste.