Definition og begrebsafklaring for eksamenskurset
Et eksamenskursus betegner en struktureret undervisningsform med henblik på forberedelse til skriftlige prøver, især inden for universitetsuddannelsen i jura og i forbindelse med statslige eksamener såsom første eller andet statseksamen. Formålet med et eksamenskursus er målrettet træning i opgavetyper, der minder om dem, som forekommer til eksamen, under realistiske forhold samt forbedring af eksamensteknik, tidsdisponering og indholdsmæssig fremstilling. Eksamenskurser anvendes både som led i studiet og i forbindelse med eksamensforberedelse.
Historisk udvikling og betydning i uddannelsesretten
Institutionen eksamenskursus udviklede sig i det tysktalende område parallelt med udviklingen af jurastudiet. Allerede ved indførelsen af statseksamen stod det klart, at vidensformidling alene gennem forelæsninger ikke var tilstrækkeligt til at opfylde de særlige krav, som de krævende skriftlige prøver stiller. Juridiske fakulteter, repetitorier og universiteter tilføjede derfor i stigende grad eksamenskurser som en fast bestanddel af uddannelsesforløbet.
Eksamenskurset er i dag et centralt element i forberedelsen på statslige juridiske prøver. I eksamensregulativer og uddannelsesplaner henvises der ofte udtrykkeligt eller indirekte til deltagelse i sådanne kurser, således at disse i praksis er blevet standard i eksamensforberedelsen.
Retlige grundlag og organisatorisk udformning
Lovgivningsmæssige rammebetingelser
Gennemførelsen af eksamenskurser er underlagt flere juridiske grundlag. Primært skal de respektive delstaters universitetslove samt eksamensregulativerne for jurauddannelserne overholdes. Disse fastlægger, i hvilket omfang eksamensforberedende tiltag som eksamenskurser indgår i uddannelsen eller i forbindelse med eksamenstilladelse. Derudover findes der regler fastsat af justitsprøvekontorerne, eksempelvis omkring indlevering af øvelseseksamener eller såkaldte “fremskudte forsøg” (§ 5d stk. 2 DRiG samt regionale regler).
Kontraktlige og erstatningsretlige aspekter
Eksamenskurser udbydes både af universiteter og af private uddannelsesudbydere. I førstnævnte tilfælde gælder de offentligretlige ansættelsesforhold samt de generelle universitetsaftaler mellem studerende og universitet. Hos private udbydere er der tale om obligationsretlige aftaler, som reguleres efter den tyske civillovbog (BGB). Væsentlige aspekter er her gennemsigtighed i ydelserne, ansvarsforhold – eksempelvis ved fejlbedømmelse af eksamener – regler om fortrydelse samt databeskyttelse (især elektronisk lagring og behandling af eksamensskrifter i henhold til GDPR).
Eksamensretlig indplacering
Inden for de eksamensretlige bestemmelser udgør eksamenskurset ikke en del af selve den statslige eksamen, men fungerer som frivillig eller obligatorisk eksamensstøtte. De opgaver, der udarbejdes i eksamenskurset, har som udgangspunkt ingen umiddelbar retlig virkning i forhold til adgang til statseksamen, men kan i visse uddannelsesforløb blive anset som bevis for gennemførelse af sådanne prøver, fx ved de såkaldte “øvelsesattester”.
Formål og funktion ud fra et retligt synspunkt
Kompetenceopnåelse og dokumentation
Eksamenskursets centrale funktion er fremme og dokumentation af eksamensrelevante kompetencer, især evnen til skriftlig problemløsning, argumentationsstruktur og tidsstyring. Juridiske eksamener – især i forbindelse med statseksamen – kræver mange skriftlige arbejder, hvor deltagelse i eksamenskurser anses som en væsentlig forudsætning for at bestå. Bedømmelsen fra underviserne er underlagt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, som følger af grundlovens art. 3 stk. 1 og den generelle eksamensret.
Ret til deltagelse og lige muligheder
Korrekt gennemførelse af eksamenskurser er et udtryk for det almindelige ligebehandlingsprincip og retten til lige uddannelsesvilkår. Efter universitetsretten er arrangører forpligtede til at sikre ikke-diskriminerende adgang til kurserne og opstille gennemsigtige kriterier for deltagelse og bedømmelse. Desuden skal der i tilfælde af digitale tilbud tages hensyn til databeskyttelse, især ved bedømmelse og arkivering af opgaver.
Præstationsbedømmelse og klageret
Bedømmelser, der gives i et eksamenskursus, har ingen direkte retsvirkning på den statslige eksamen. Dog eksisterer der forvaltningsretlige klagemuligheder, hvis der forekommer fejl eller usaglig bedømmelse, som kan påvirke eksamensforholdet eller den studiecurriculære progression (jf. principielle afgørelser i Forbundsforfatningsdomstolen om eksamens- og klageret).
Forskellige typer af eksamenskurser
Universitetsbaserede eksamenskurser
Disse udbydes regelmæssigt af universiteternes fakulteter og indgår i den normale undervisning. De er underlagt de universitetsretlige rammebetingelser, herunder databeskyttelse, ligebehandling og eksamensorganisation. Ofte bedømmes eksamenerne anonymt og forsynes med udførlige løsningsskitser.
Private kursusudbydere
Private kursusudbydere virker på obligationsretligt grundlag og tilbyder typisk fleksible kursusplaner samt hyppigere øvelseseksamener. Lovgivning om virksomhed og selskabsret finder anvendelse. Kontraktindhold fastlægger omfang, prisstruktur og klagemuligheder.
Digitale og hybride kursusmodeller
Med udviklingen af digitale læringsplatforme afholdes eksamenskurser i stigende grad digitalt eller hybrid (fysisk og online). Her kommer databeskyttelsesretlige problemstillinger i forgrunden, især hvad angår opbevaring, behandling og bedømmelse af afleverede opgaver i henhold til GDPR’s regler.
Retligt relevante spørgsmål omkring eksamenskurset
Ophavsretlige forhold
De arbejder, der udarbejdes i et eksamenskursus, er ophavsretligt beskyttede som intellektuelle værker. Ophavsretten forbliver hos forfatteren; arrangørerne må bruge opgaverne til korrektions- og bedømmelsesformål, men videreformidling kræver udtrykkeligt samtykke.
Databeskyttelse og elektronisk behandling
Deltagelse i digitale eksamenskurser kræver omfattende databeskyttelsesforanstaltninger. Især skal det sikres, at personoplysninger kun indsamles og behandles inden for det tilladte omfang. Hertil hører også foranstaltninger til anonymisering og sikker datalagring.
Tilgængelighed og kompensation for ulemper
Retten til lige muligheder for uddannelse omfatter også kursusudbyderens forpligtelse til at gøre eksamenskurser tilgængelige uden barrierer. Nødvendige kompensationer for ulemper, som fx reguleret i sociallovbogen (SGB IX), skal ved anmodning tages i betragtning.
Sammenfatning
Eksamenskurset er en retligt relevant uddannelses- og eksamensform inden for de juridiske (og til dels også andre) uddannelser og er underlagt omfattende lovgivning, eksamensretlige, databeskyttelsesretlige og ophavsretlige bestemmelser. Det tjener især til forberedelse af skriftlige eksamener i universitets- eller statslig kontekst og har afgørende betydning for en vellykket afslutning af studie- og eksamensforløb. Den retlige udformning omfatter aspekter af universitetsret, aftaleret, databeskyttelse, ophavsret samt eksamensretlige klagemuligheder og ordninger for kompensation af ulemper.
Bemærk: De lovhenvisninger og retsgrundlag, der anvendes i artiklen, henviser til tysk ret og til de uddannelsesstrukturer, der gælder i det tysksprogede område. Der kan være forskelle i forhold til andre retssystemer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er det retlige grundlag for et eksamenskursus inden for jurastudiet?
Et eksamenskursus i det juridiske studium bygger hovedsageligt på bestemmelserne i de respektive delstaters love om juristuddannelse (JAG) samt universiteternes interne eksamensregulativer. I modsætning til obligatoriske studiepræstationer eller statseksamen er eksamenskurset som regel ikke en lovreguleret forpligtelse, men et frivilligt tilbud fra de juridiske fakulteter. I praksis har det dog stor betydning, da det giver studerende mulighed for at øve skriftlige eksamensopgaver under eksamenslignende forhold. Retligt skal også databeskyttelse ved tilbagelevering og gennemsyn af eksamensopgaver overholdes nøje, især med henblik på personlige korrekturanmærkninger og resultater (i henhold til GDPR og de respektive delstaters databeskyttelseslove).
Hvilke krav gælder for afholdelse og anonymisering af eksamener?
Eksamenskurser afholdes for det meste under opsyn, hvor anonymisering af opgaver er et væsentligt element for at sikre objektiv bedømmelse. De relevante krav fremgår af interne universitetspolitikker og de principper for korrekt eksamensafholdelse, der også er fastslået af retspraksis for at sikre lige muligheder og gennemsigtighed. Arbejderne mærkes regelmæssigt med anonyme koder; tildeling til de enkelte studerende sker først efter korrektionen. Dette beskytter mod inhabilitet og sikrer også studerendes rettigheder under en eventuel klageproces.
I hvilket omfang består der en ret til deltagelse eller tilbagelevering af eksamener?
En individuel ret til deltagelse i et eksamenskursus er som regel ikke indeholdt i lovene om juristuddannelse eller de tilhørende eksamens- og studieordninger; det er et frivilligt tilbud fra fakulteterne. Ikke desto mindre kan det af det almindelige ligebehandlingsprincip (Art. 3 GG) udledes, at alle studerende skal have lige adgang til sådanne tilbud, hvis der er kapacitet. Vedrørende tilbagelevering af eksamener gælder, at studerende har ret til at få udleveret de korrigerede opgaver inklusive anmærkninger, hvilket både berører eksamensretlige krav om gennemsigtighed og databeskyttelsesretlige regler (indsigtsret i henhold til GDPR).
Hvilke juridiske muligheder foreligger ved uenighed i bedømmelsen af en eksamen?
Ved uoverensstemmelser ved bedømmelsen af en eksamen fra eksamenskurset er der som regel mulighed for såkaldt remonstration. Dette er ikke en retlig proces, men en administrativ intern gennemgang af korrektionen. Proceduren er fastlagt i fakultetets retningslinjer. Grundlæggende gælder dog, at også eksamenskurset skal overholde principperne for en fair procedure og korrekt bedømmelse. Studerende har ret til en saglig og forståelig begrundelse af bedømmelsen; overtrædelser af bedømmelsesprincipper kan om nødvendigt indbringes for eksamensudvalget eller studielederen/formanden gennem en formel klage.
Hvordan skal man håndtere ophavsretligt beskyttede opgaveformuleringer og løsningsskitser?
De cases og løsningsskitser, der anvendes i eksamenskurset, er ofte ophavsretligt beskyttede (§ 2 stk. 1 nr. 1, 2 UrhG), da de kan være betragtet som sproglige værker eller videnskabelige tekster. Kopiering, videredistribution eller offentliggørelse – eksempelvis upload til onlinefora eller kommerciel genanvendelse – er forbudt uden rettighedshaverens samtykke. Studerende må som regel anvende materialet til privat brug. Universiteter eller undervisere optræder ofte som rettighedshavere og regulerer brugen udtrykkeligt gennem interne retningslinjer.
Hvilke databeskyttelseskrav skal overholdes ved behandling af eksamensdata?
Indsamling, lagring og evaluering af personoplysninger i forbindelse med et eksamenskursus er underlagt de strenge krav i GDPR samt de respektive delstaters databeskyttelseslove. Dette omfatter især pligt til at informere de berørte studerende om arten og omfanget af databehandlingen, sikring af datafortrolighed og integritet samt ret til indsigt, rettelse eller sletning af egne data. De tildelte koder, præstationskommentarer og bedømmelser må kun være tilgængelige for autoriserede personer (fx korrekturlæsere og eksamenskontorer); videregivelse til tredjemand er forbudt.
Er der juridiske krav til arkivering og opbevaringsfrist for eksamener?
Opbevaring og arkivering af eksamener, der skrives i eksamenskurset, sker på grundlag af universitetsretlige bestemmelser og generelle regler om journalføring i universitetssektoren. Den typiske opbevaringsfrist er – afhængig af delstat og intern regel – mellem et og fem år. Efter fristens udløb skal opgaverne destrueres i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Studerende har under opbevaringsperioden ret til at gøre sig bekendt med deres eksamener. Fristerne skal især overholdes som beskyttelse mod efterfølgende gennemgang af bedømmelser eller klager over prøver.