Begreb og kategorisering: Diversitet i advokatfuldmægtiguddannelsen
Diversitet i advokatfuldmægtiguddannelsen betegner mangfoldighed og ligestilling inden for den juridiske forberedelsestjeneste i Tyskland. Fokus ligger på at tage hensyn til og fremme forskellige sociale, kulturelle og individuelle baggrunde blandt fuldmægtige samt på at nedbryde diskriminationer under uddannelsen. Emnet vinder især betydning i lyset af artikel 3 i Grundloven og den Almindelige Ligestillingslov (AGG).
Retlige grundlag
Forfatningsmæssige krav
Grundloven (GG) danner det centrale juridiske grundlag for sikringen af diversitet i advokatfuldmægtiguddannelsen. Art. 3, stk. 1 GG garanterer alles lighed for loven. Art. 3, stk. 2 GG forpligter staten til aktivt at fremme reel ligestilling mellem kvinder og mænd. Ifølge art. 3, stk. 3 GG må ingen forskelsbehandles eller begunstiges på grund af køn, afstamning, race, sprog, hjemsted og oprindelse, tro, religiøse eller politiske holdninger.
Almindelig Ligestillingslov (AGG)
Den Almindelige Ligestillingslov finder anvendelse på advokatfuldmægtiguddannelsen, såfremt forholdet vurderes som et offentligretligt uddannelsesforhold. AGG forbyder ifølge § 7 AGG forskelsbehandling, navnlig på grund af race, etnisk oprindelse, køn, religion eller livsanskuelse, handicap, alder eller seksuel identitet. Offentlige arbejdsgivere, herunder justitsforvaltninger, som uddanner juridiske kandidater, er forpligtet til at overholde AGG’s krav (§ 24 AGG).
Landesretlige regler
De retlige rammevilkår for advokatfuldmægtiguddannelsen suppleres af de enkelte delstater gennem relevante uddannelsesbekendtgørelser og administrative forskrifter. Diversitet principper indarbejdes i udvælgelsesprocedurer, organisation og gennemførelse af uddannelsen. En række statslige love og ligestillingslove, såsom delstatens ligestillingslov (LGG) eller handicappolitiske regler i sociallovens bog IX, styrker beskyttelsen mod diskrimination samt fremmer mangfoldighed.
Diversitetsaspekter i advokatfuldmægtiguddannelsen
Adgang til uddannelsen
Optagelse til advokatfuldmægtiguddannelsen sker som udgangspunkt efter formelle kriterier (fx bestået første juridiske eksamen). Mangfoldighedsaspekter tages i betragtning ifm. udvælgelsesprocedurer med henblik på ligestilling og antidiskrimination. Ifølge § 165 SGB IX skal handicappede ansøgere foretrækkes ved lige kvalifikationer. Tilsvarende principper gælder for hensyntagen til kvinder og minoriteter efter de respektive delstaters ligestillingslove.
Gennemførelse af uddannelsen
Lige behandling i det daglige uddannelsesforløb
Under advokatfuldmægtiguddannelsen er uddannelsesledere, censorer og sagsbehandlere forpligtede til at behandle alle kandidater lige. Diskriminationsforbuddet omfatter udtrykkeligt både tjenstlige vurderinger, tildeling af uddannelsespladser og -stationer samt bedømmelse af præstationer.
Beskyttelse mod diskrimination
Kandidater, der oplever diskrimination i forbindelse med deres uddannelse, kan henvende sig til ligestillings- og diversitetsansvarlige ved de respektive justitsmyndigheder. I henhold til § 13 AGG findes en klageret over forskelsbehandling, der kan resultere i en formel prøvning af sagen.
Fremme- og støtteforanstaltninger
Mange justitsforvaltninger gennemfører målrettede programmer for at fremme hidtil underrepræsenterede grupper. Tiltagene spænder fra mentornetværk, diversitetsworkshops til fleksible arbejds- og uddannelsestider for at gøre det muligt at forene familie, studium, uddannelse og særlige individuelle forhold.
Øvrige retlige aspekter
Beskyttelse mod diskrimination ved eksamener
Inden for eksamensområdet gælder strenge krav til ligebehandling og gennemsigtighed. Kontrollerbare og objektive kriterier skal lægges til grund ved vurdering af eksamensresultater. Potentiel diskrimination baseret på skjulte motiver (fx etnisk oprindelse, religion, alder, køn eller seksuel orientering) kan føre til, at eksamensresultater kan anfægtes. Relevante regler findes i §§ 6 ff. i de enkelte delstaters uddannelsesbekendtgørelser samt de almindelige forvaltningsretlige principper.
Inklusion og tilgængelighed
Lovgivningen efter SGB IX samt FN’s handicapkonvention sikrer kandidater med handicap omfattende rettigheder til rimelige foranstaltninger, hjælpemidler samt til en tilgængelig indretning af udannelses- og eksamensforhold. Dette omfatter fx forlængelse af behandlingstider, tekniske hjælpemidler eller tilpasning af arbejdsforholdene.
Retsbeskyttelse og håndhævelse
Ved overtrædelser af diversitetsbestemmelser er der adgang til domstolsprøvelse. Kandidater kan indbringe sager for forvaltningsdomstolene for at få prøvet foranstaltninger eller undladelser i forbindelse med ligebehandling. Ofte skal klageprocedurer eller interne klagemuligheder hos justitsforvaltningerne først gennemføres.
Perspektiv og aktuelle udviklinger
Som led i samfundsmæssige forandringer og øget opmærksomhed på diversitet tilpasses og videreudvikles de retlige rammer løbende. Justitsministerierne i delstaterne udgiver regelmæssigt retningslinjer og støtteprogrammer for at sikre et diskriminationsfrit og ligeværdigt miljø under uddannelsen.
Konklusion: Diversitet i advokatfuldmægtiguddannelsen er omfattende reguleret ved lov. Talrige nationale og regionale bestemmelser sikrer, at mangfoldighed ikke kun fremmes i adgangen til uddannelsen, men også gennem hele uddannelsesperioden. Diskriminationsbeskyttelse, ligestillingskrav og forpligtelsen til inkluderende uddannelsesforhold er integrerede dele af den juridiske ramme i forberedelsestjenesten.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke retlige rammer gælder for beskyttelse mod diskrimination under advokatfuldmægtiguddannelsen?
Som i andre dele af den offentlige sektor gælder den Almindelige Ligestillingslov (AGG) i advokatfuldmægtiguddannelsen, som forbyder diskrimination pga. race, etnisk oprindelse, køn, religion eller livsanskuelse, handicap, alder eller seksuel identitet. For kandidater i offentligretligt uddannelsesforhold gælder disse beskyttelsesmekanismer både ved udvælgelse og gennem hele uddannelsen. Ved overtrædelser, fx forskelsbehandling i ansættelse, tildeling af uddannelsesstationer eller vurdering af præstationer, kan man klage til ligestillingsansvarlig, arbejdspladsen eller endda indbringe sag for forvaltningsdomstolene. I mange delstater gælder supplerende ligestillingslove, der yderligere fremmer foranstaltninger på arbejdspladsen eller i tjenesten.
Findes der særlige beskyttelsesforanstaltninger for gravide eller ammende kandidater?
Gravide og ammende kandidater er særligt beskyttet af Lov om barsel (MuSchG). Loven gælder umiddelbart, uanset om uddannelsen gennemføres i skolevæsenet, retsvæsenet eller administrationen. Den beskytter mod afskedigelse under graviditet og op til fire måneder efter fødslen, regulerer arbejdsforbud til beskyttelse af mor og barn og fastsætter krav om pauser og ammetid. Under uddannelsen har man ret til individuel tilpasning af arbejdspladsen og i givet fald til særlige foranstaltninger, hvis helbredsrisici foreligger. Uddannelsestid, som ikke kan gennemføres på grund af barselsregler, skal som altovervejende hovedregel indhentes eller modregnes.
Hvilke lovregler gælder for tilgængelighed for personer med handicap under advokatfuldmægtiguddannelsen?
Ifølge Lov om ligestilling af handicappede (BGG) og sociallovens bog IX (SGB IX) har kandidater med anerkendt handicap krav på en tilgængelig indretning af uddannelses- og eksamensforhold. Det omfatter fysisk adgang til uddannelsessteder, tekniske hjælpemidler og om nødvendigt tilpassede kommunikationsformer. Prøver skal tilpasses de særlige behov i rimeligt omfang (såkaldt kompensation for ulemper, fx forlænget prøvetid, læsehjælp eller tilgængelige materialer). De relevante uddannelses- eller prøveorganer er forpligtede til at træffe passende forholdsregler individuelt; repræsentant for svært handicappede kan eventuelt inddrages.
Findes der særlige regler i advokatfuldmægtiguddannelsen om anerkendelse af køns- og seksuel mangfoldighed?
Retligt set er alle tiltag til sikring af kønsidentitet og seksuel orientering beskyttet gennem AGG. Diskriminering, fx vedrørende personaleforhold, påklædningsregler eller tiltaleformer, er ikke tilladt. Derudover har trans, inter og ikke-binære kandidater ret til at anvende deres selvvalgte navn og kønsmarkering ifølge § 45b i personregisterloven – uddannelsessteder er forpligtet til at tilpasse relevante dokumenter og interne systemer. I forhold til tildeling af toiletter eller omklædningsrum skal løsninger findes, der respekterer diskretion og værdighed.
Hvordan er religiøs beklædning og ytringsfrihed retligt reguleret under advokatfuldmægtiguddannelsen?
Retten til religionsfrihed er sikret via Grundloven (art. 4 GG) og gælder også for kandidater. Religiøse klædestykker såsom tørklæde, kippa eller turban må som udgangspunkt bæres. Restriktioner kan dog følge af den såkaldte neutralitetspligt i den offentlige sektor, hvis udformning varierer mellem delstaterne. Alt efter delstatslovgivning kan der være visse begrænsninger i bestemte skoleformer eller retsområder, som skal begrundes i en legitim offentlig interesse (fx hensyn til skolens fred). I alle tilfælde kræves en konkret vurdering efter proportionalitetsprincippet.
Hvilke muligheder er der for at gøre indsigelse eller klage over forskelsbehandling eller diskrimination under advokatfuldmægtiguddannelsen?
Ved forskelsbehandling eller diskrimination under uddannelsen findes der en række retsmidler. Først anbefales en skriftlig klage til den ansvarlige instans (fx uddannelsesledelse, antidiskriminationsenhed, ligestillingsansvarlig). Hvis dette ikke fører til resultat, kan man indgive egentlig tjenestelig klage. I alvorlige tilfælde kan sagen indbringes for forvaltningsdomstolene; AGG giver desuden mulighed for erstatningskrav (§ 15 AGG). De relevante frister (som regel to måneder fra kendskab til forholdet) skal overholdes.
Hvilke retskrav gælder for hensyntagen til familiemæssige- og plejeforpligtelser for kandidater?
Retten til at forene familie, omsorg og arbejde er bl.a. reguleret af Lov om forældrepenge og forældreorlov (BEEG) samt Plejeorlovsloven. Kandidater med omsorgs- eller plejeforpligtelser kan ansøge om orlov, deltidsbeskæftigelse eller fleksible uddannelsestider. Disse ansøgninger skal imødekommes, hvis de opfylder lovmæssige krav, hvorimod uddannelsesbekendtgørelser typisk indeholder specifikke regler om indhentning af uddannelsesstationer eller forlængelse af uddannelsestiden. Ved afslag kan man gøre indsigelse og om nødvendigt tage sagen til domstolene.