Begreb og generelle retsgrundlag for deltidspraktik (Referendariat)
Das Referendariat på deltid betegner muligheden for at gennemføre det klassiske forberedelsestjenestemodel, især inden for juridiske og pædagogiske erhvervsuddannelser, i en reduceret tidsmæssig form. Dette står i kontrast til fuldtidspraktik og er især rettet mod at tage passende hensyn til individuelle livssituationer såsom forældreskab, pleje af pårørende eller helbredsmæssige begrænsninger.
Historisk udvikling
Indførelsen af deltidspraktik (Referendariat) skyldes de stigende krav om fleksibilitet i erhvervsuddannelser. Modellen fandtes oprindeligt primært inden for skolevæsenet, men blev siden begyndelsen af 2000’erne også gradvist indført i forberedelsestjenesten for juridiske erhverv. Især samfundsmæssige krav om forening af familie og arbejde udgjorde en væsentlig anledning til de tilsvarende lovændringer.
Lovgivningsmæssige regler og retskilder
Forbund og delstater – Forskellige bestemmelser
Den juridiske udformning af deltidsreferendariat er i Tyskland underlagt de særskilte bestemmelser for hver delstat samt relevante administrative forskrifter eller tjenesteregulativer.
1. Juridisk forberedelsestjenesteret (juridisk referendariat)
De vigtigste regler findes dels i den tyske dommerlov (DRiG), §§ 5 ff., der på føderalt niveau fastlægger rammerne for uddannelsen til fuldt kvalificeret jurist. Derudover findes der delstatsspecifikke administrative forskrifter og uddannelsesregulativer, der nærmere regulerer deltidsmodellen, for eksempel Juristuddannelses- og prøveordningerne (JAPO) fra de enkelte delstater.
2. Lærerpraktik (Referendariat)
Inden for skolevæsenet reguleres mulighederne for deltidsreferendariat gennem de respektive læreruddannelseslove og supplerende bekendtgørelser i de enkelte delstater. Her spiller især tjenestemandsstatusloven (BeamtStG), den føderale tjenestemandslov (BBG) samt tilsvarende bekendtgørelser (f.eks. læreruddannelsesbekendtgørelser) en central rolle.
Betingelser for godkendelse af deltidsreferendariat
Godkendelse kræver som regel en skriftlig ansøgning. Acceptable grunde er især:
- Pasning af mindreårige børn
- Pleje af nære pårørende
- Egne helbredsmæssige begrænsninger
Ansøgningerne behandles af de ansvarlige uddannelses- eller tjenestesteder, normalt med henblik på ligebehandlingsprincippet og bestemmelserne i den generelle ligebehandlingslov (AGG).
Tilrettelæggelse og forløb af deltidsreferendariat
Reduktion af tjenesten
I de fleste delstater reduceres den normale arbejdstid med mellem en tredjedel og halvdelen; dermed forlænges den samlede praktiktid tilsvarende. For eksempel forlænges et 24-måneders referendariat ved en 50% deltidsregel til op til 48 måneder.
Uddannelsesindhold og prøver
De indholdsmæssige krav, især det foreskrevne uddannelsesstof samt eksamenskravene, svarer til dem for en fuldtidsforberedelsestjeneste. Uddannelsesvejlederne er fortsat forpligtet til at lade deltidsreferendarer deltage i de ordinære prøver og præstationskontroller, medmindre der er væsentlige hindringer.
Forpligtelser under tjenesten
Også på deltid er referendarer forpligtede til at deltage i arbejdsgrupper, klassebesøg, uddannelsesstationer og skriftlige prøver. Tilpasning til den individuelle arbejdstid skal aftales med de respektive uddannelsessteder.
Retlige konsekvenser og virkninger
Virkning på løn, ydelser og sociale forsikringer
Lønnen beregnes som hovedregel forholdsmæssigt efter beskæftigelsesgraden. Socialforsikringsretligt betragtes deltidsansatte som obligatorisk forsikrede; bidragsgrundlaget fastsættes også forholdsmæssigt. For kommende tjenestemænd på prøve gælder, at der ikke er ulemper i forhold til senere tjenesteforhold, så længe de krævede uddannelses- og prøvepræstationer opfyldes.
Beskyttelsesmekanismer og rettigheder
Deltidsreferendarer har de samme rettigheder og pligter som fuldtidsreferendarer. Diskriminationsforbud og ligebehandlingsbestemmelser sikrer lige muligheder ved prøver, adgang til uddannelse og karriereveje. En forringelse på grund af deltidsbeskæftigelse er ikke tilladt og kan prøves ved domstolene.
Retspraksis og forvaltningspraksis
Retlige afgørelser
Fagdomstolene (især forvaltnings- og arbejdsretterne) har i flere afgørelser anerkendt retten til at gennemføre referendariat på deltid, når der foreligger en berettiget interesse. Domstolene fremhæver regelmæssigt, at princippet om lige muligheder og fri adgang til erhverv (Art. 12 GG) skal overholdes.
Praktisk implementering i delstaterne
Den praktiske implementering varierer fra delstat til delstat. Nogle delstater tilbyder strukturerede vejledninger for deltidsmodeller, mens andre træffer afgørelse i hvert enkelt tilfælde. Muligheder for videreuddannelse, støtte og adgang til rådgivning reguleres forskelligt i hele landet.
Nuværende udvikling og fremtidsperspektiv
Med den fortsatte fleksibilisering af arbejdslivet og styrket fokus på work-life-balance vinder atypiske uddannelsesmodeller betydning. Delstatsregeringerne undersøger løbende muligheder for tilpasning og udvidelse for at øge attraktiviteten af den offentlige sektor og erhvervsuddannelserne.
Sammenfatning
Referendariat på deltid giver en retligt sikret mulighed for at gennemføre forberedelsestjenesten under hensyntagen til individuelle livssituationer. De lovmæssige grundlag er fordelt på forskellige regler i forbunds- og delstatslovgivningen og kræver typisk en begrundet ansøgning. Antallet af deltidsreferendarer er stigende, da modellen i praksis opnår større anerkendelse. På trods af de mangeartede regionale regler er ligestilling mellem alle referendarer et grundlæggende retsprincip.
Ofte stillede spørgsmål
Under hvilke lovgivningsmæssige forudsætninger er deltidsreferendariat muligt?
Et deltidsreferendariat er som udgangspunkt afhængig af de gældende regionale regler, da tjenestemandsretten og de retlige rammer for forberedelsestjenesten (referendariat) er individuelt reguleret i de enkelte delstater. Det centrale retsgrundlag er typisk den respektive delstatstjenestemandslov samt supplerende administrative forskrifter for forberedelsestjenesten. I de fleste delstater skal der være gyldige grunde, såsom pasning af børn under 18 år, pleje af pårørende eller alvorlige helbredsmæssige begrænsninger. Godkendelse sker efter ansøgning og kræver ofte dokumentation (f.eks. fødselsattest, lægeerklæring, offentlig plejedokumentation). Ansøgningen indsendes til den kompetente uddannelsesmyndighed eller det pågældende eksamenskontor og vurderes individuelt; retskrav foreligger som regel kun ved lovfæstede tilfælde.
Hvordan påvirker deltiden den samlede varighed af forberedelsestjenesten?
Ifølge de retlige bestemmelser forlænges referendariatets varighed ved deltid proportionalt med reduktionen af arbejdstiden. Normalt godkendes deltid med 50% til 75% af den almindelige uddannelsestid. Det betyder, at ved 50% deltid forlænges f.eks. en normal periode på 24 måneder til 48 måneder. Den præcise forlængelse reguleres af de gældende uddannelsesregulativer og administrative bestemmelser i den enkelte delstat. Hvis denne forholdsmæssige forlængelse ikke overholdes, kan det medføre fejl i optællingen og problemer ved godkendelse til anden eksamen.
Er der juridiske forskelle mellem delstaterne vedrørende deltidsreferendariat?
Der eksisterer betydelige juridiske forskelle mellem de enkelte delstater ved tilrettelæggelsen af deltidsreferendariat. Disse forskelle vedrører ansøgningsprocedurer, anerkendte deltidsgrunde, godkendte timetal samt bestemmelser om minimums- og maksimumsvarighed for forberedelsestjenesten. Mens nogle delstater, såsom Nordrhein-Westfalen eller Berlin, muliggør ansøgning om deltidsreferendariat forholdsvis let og med færre krav om dokumentation, stiller andre strengere betingelser og tillader deltid kun i særlige undtagelsestilfælde. Andre forskelle angår tidsbegrænsning af deltidsansøgningen og muligheden for tidlig tilbagevenden til fuldtid.
Hvilke konsekvenser har deltidsreferendariat for tjenestemandsstatus og løn?
Retligt forbliver tjenestemandsstatus på prøve under forberedelsestjenesten uændret, også ved deltid. Dog sker der en forholdsmæssig reduktion af lønnen i henhold til de gældende lønregulativer for tjenestemænd på prøve, hvor lønnen tilpasses beskæftigelsesgraden. Ligeledes nedsættes tillæg, såsom familietillæg, tilsvarende beskæftigelsesprocenten. Særligt for hjælp og pensionsrettigheder kan der forekomme regionale forskelle afhængigt af bopæl og delstat, hvilket kan føre til reduceret krav på visse ydelser.
Hvordan påvirker deltid ferie, barsel og øvrige tjenestemandsrettigheder?
Rettigheder til ferie, barselsperioder og andre lovpligtige rettigheder (eksempelvis særlig orlov eller forældreorlov) beregnes under deltidsreferendariat efter bestemmelserne i forbunds- eller delstatstjenestemandsloven og de tilhørende bekendtgørelser. Ferie reduceres som hovedregel tidsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgraden, mens barsel og forældreorlov ikke berøres, da beskyttelsesperioderne ifølge barselsloven (MuSchG) og føderal forældreorlovs- og barselslov (BEEG) gælder uanset arbejdsomfang. Eksempelvis kan fuld fritagelse under barsel finde sted, uafhængigt af deltidsansættelsens omfang.
Kan deltidsreferendariatet konverteres til fuldtidsbeskæftigelse før tid, og hvilke juridiske krav gælder herfor?
Omformning af et deltidsreferendariat til fuldtidsbeskæftigelse er som udgangspunkt juridisk mulig, men kræver også en formel ansøgning til den relevante uddannelsesmyndighed. De retlige grundlag findes i de gældende bestemmelser for forberedelsestjeneste- og karriereregulativer. Som regel skal den oprindelige grund til deltid være bortfaldet eller en anden berettiget interesse kunne sandsynliggøres. Der kan desuden aftalemæssigt være fastsat en frist for, hvornår ansøgning om overflytning skal være indgivet (f.eks. seks uger før ønsket skift). Omstillingen har konsekvenser for det videre forløb og restvarigheden af referendariatet ud fra den nye beskæftigelsesgrad. En tilbagevirkende ændring er som regel udelukket.
Kan der opstå ulemper ved eksamen eller overgang til fastansættelse som tjenestemand?
Deltidsreferendarer må juridisk ikke stilles ringere end fuldtidsreferendarer i prøvesituationer. Eksamensindhold, krav og bedømmelseskriterier er føderalt fastlagt og skal opfylde samme standarder. Ved overgang til tjenestemand på livstid må der ikke opstå ulemper som følge af deltidsreferendariat, men samtlige krav i delstatstjenestemandsloven og karriereregulativer, såsom gennemførelse af alle uddannelsesstationer og bestået eksamen, skal være fuldt opfyldt. Kun pensionsretligt kan en længere uddannelsestid have betydning, da ventetid påvirker pensionsgivende tjenestetid og senere pensionsrettigheder.
Disse oplysninger erstatter ikke en detaljeret rådgivning gennem den relevante uddannelsesmyndighed eller det pågældende eksamenskontor, da de konkrete regionale regler altid skal overholdes.