Definition og betydning af den anden statseksamen
Den anden statseksamen betegner en statslig afsluttende eksamen i Tyskland, der aflægges efter afslutning af en forberedelsestjeneste (“referendariat”) inden for forskellige erhverv i den offentlige sektor, især inden for retsplejen (retsvidenskab, læreruddannelse og medicin). Som regel udgør beståelsen af denne eksamen den formelle forudsætning for udøvelse af erhverv i den højere offentlige tjeneste, især for stillinger som dommer, statsadvokat eller advokat (i det omfang der ikke er tale om erhvervsbetegnelser i overskrifter, kan dette omtales tilsvarende). Den anden statseksamen følger umiddelbart efter den første statseksamen og udgør en integreret del af de respektive uddannelseskoncepter.
Anden statseksamen inden for det retsvidenskabelige område
Historisk baggrund og lovgrundlag
Indførelsen af den anden statseksamen skyldes behovet for, ud over den teoretiske uddannelse på universitetet, også at kunne dokumentere praktisk egnethed til offentlig tjeneste. De juridiske grundlag for den anden juridiske statseksamen findes hovedsageligt i den tyske dommerlov (DRiG) samt i de respektive bekendtgørelser fra delstaterne om juridisk uddannelse (juristuddannelseslove og prøveregulativer for de enkelte delstater).
Struktur af forberedelsestjenesten (referendariat)
Anden statseksamen følger efter universitetsstudiet og den første statseksamen. Den følgende forberedelsestjeneste, ofte kaldet referendariat, varer som regel to år. Den er statsligt organiseret og omfatter forskellige stationer:
- Civilretsstation
- Strafferetsstation
- Forvaltningsstation
- Valgstation
- Advokatstation
Under referendariet opnår kandidaterne praktisk erfaring inden for forskellige områder af retsplejen. De præcise forløb og indholdet af uddannelsen varierer mellem delstaterne, men følger de rammer, der er fastlagt i DRiG.
Eksaminationsstruktur og eksamensindhold
Anden statseksamen består som regel af to dele:
- Skriftlig del: Flere eksamensopgaver (typisk syv til otte) udarbejdes inden for få uger. Disse opgaver omfatter forskellige retsområder og kræver en høj grad af evne til anvendelse og problemløsning. Tyngdepunkterne ligger især inden for civilret, strafferet og offentlig ret.
- Mundtlig del: Efter bestået skriftlig prøve følger den mundtlige eksamen. Den består af en sagsfremstilling samt en prøvediskussion, hvor kandidaterne sammen med eksamenskommissionerne deltager i diskussion af forskellige juridiske emner.
Bedømmelse og juridisk betegnelse
Bedømmelsen af den anden juridiske statseksamen følger et landsdækkende pointsystem, der omfatter en skala fra 0 til 18 point. Afhængig af antal opnåede point gives karakterer som “tilstrækkelig”, “fuldt tilfredsstillende”, “god” eller “meget god”. En “prædikatseksamen” (mindst ni point) åbner ofte dørene til visse karriereveje i den offentlige sektor samt akademiske karrierer.
Beståelse af den anden statseksamen er påkrævet for optagelse til højere domstolstjeneste. Ved en succesfuld afslutning påvises kvalifikation til dommerembedet i henhold til den tyske dommerlov.
Anden statseksamen i andre erhverv
Anden statseksamen i lærerfaget
Ud over den juridiske uddannelse findes anden statseksamen også inden for lærerfaget. Efter afslutning af første statseksamen eller en kandidatgrad samt den følgende forberedelsestjeneste (ofte kaldet referendariat på skoler) bliver den anden statseksamen aflagt for at konstatere pædagogisk, faglig og didaktisk egnethed.
De juridiske grundlag findes hovedsageligt i delstaternes uddannelseslove og de relevante prøveregulativer.
Anden statseksamen i medicin
Inden for humanmedicin svarer anden statseksamen til den såkaldte “M2”, som ligger før det sidste studieår (“praktisk år”, PJ) på medicinstudiet. Det er en del af den flertrins medicinske statseksamen, hvor begrebsanvendelsen dog varierer, og den omtales ofte specifikt for humanmedicin som “anden del af den medicinske eksamen”.
Juridisk status og betydning i erhvervslivet
Den anden statseksamen markerer afslutningen på den praktiske uddannelse og udgør juridisk set en forudsætning for adgang til mange erhverv i offentlig tjeneste og selvstændig erhvervsvirksomhed. Ved bestået eksamen bliver kompetencer og kvalifikationer til selvstændig virke, særligt til juridisk eller undervisende arbejde, statsligt anerkendt.
Adgang til karriereveje og erhvervsmuligheder
Inden for det juridiske område er den anden statseksamen obligatorisk for stillinger i højere domstolstjeneste, for erhverv i retsforvaltningen eller som advokat. Inden for lærerfaget er det betingelse for embedsansættelse eller ansættelse i skolevæsenet, og inden for medicin udgør det ligeledes grundlaget for erhvervsadgang.
Adgangskrav, tilmeldingsprocedure og tidsfrister
Adgang til den anden statseksamen kræver bestået første statseksamen eller en tilsvarende anerkendt universitetsgrad. Til tilmeldingen skal specifikke frister, dokumentation og tilmeldinger hos de relevante statslige instanser eller landets justitsprøvekontorer overholdes; nærmere bestemmelser fastlægges i delstaternes prøveregulativer.
Gentagelse og påklage af eksamen
Den anden statseksamen kan ifølge delstaternes prøveregulativer ved ikke-bestået resultat gentages én, nogle gange to gange. Fristerne for gentagelse er fastsat snævert efter delstaternes regler. Klageadgang mod eksamensafgørelser (f.eks. ved formodede bedømmelsesfejl) er mulig i overensstemmelse med de almindelige regler for forvaltningsret samt under hensyntagen til de relevante regler om retsmidler.
Forskelle mellem delstaterne
Uddannelsens udformning, forløb af forberedelsestjenesten samt den konkrete udformning af eksamen kan variere fra delstat til delstat. Landenes justitsprøvekontorer udgiver regelmæssigt opdateret information og offentliggør eksamensterminer, indhold og formalia.
Sammenfatning
Anden statseksamen er en omfattende statslig afsluttende eksamen, hvis beståelse udgør en væsentlig juridisk, pædagogisk eller medicinsk kvalifikation. Den juridiske forankring, organisatoriske forløb, eksamensforhold og de erhvervsmæssige konsekvenser er bindende og reguleret detaljeret af føderale og regionale love. Den anden statseksamen sikrer kvalifikationen til at påtage sig ansvarsfulde funktioner i den tyske stat og inden for andre områder, hvor særlige adgangskrav gælder.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke juridiske krav skal være opfyldt for at blive optaget til anden statseksamen?
For optagelse til anden statseksamen på det juridiske område kræves i Tyskland efter de respektive juristuddannelseslove i delstaterne (JAG) og tilhørende bekendtgørelser særligt en bestået første statseksamen (eller første juridiske prøve). Derudover skal referendariatets ordinerede varighed, som regel 24 måneder (forberedelsestjeneste), være fuldført korrekt og i sin helhed. I denne periode er obligatoriske stationer (f.eks. ved domstol, anklagemyndighed, advokat) samt regelmæssige arbejdsgrupper obligatoriske. Til ansøgningen skal en række dokumenter indsendes, såsom eksamensbeviser, dokumentation for stationer, eventuelt dokumentation for præstationer, aktuel bopælsattest, dokumentation for helbredsmæssig egnethed samt oftest en ren straffeattest. Afhængigt af delstat kan der være yderligere særlige krav (f.eks. sprogkundskaber eller kompensationsmuligheder ved sygdom). Uden dokumentation for fuldført og korrekt referendariat er optagelse ikke mulig.
Hvilke juridiske regler vedrører indhold og forløb for anden statseksamen?
Indhold og forløb af anden statseksamen reguleres af juristuddannelseslove (JAG) og tilhørende regionale bekendtgørelser. Disse fastsætter, at eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige prøve omfatter normalt seks til otte prøver i forskellige retsområder (herunder civilret, strafferet, offentlig ret), som skal udarbejdes under eksamensbetingelser i en fastlagt periode. Mundtlig eksamen finder først sted efter bestået skriftlig del og består typisk af en sagsfremstilling og prøve i flere retsområder for en regional eksamenskommission. Eksaminationsindholdet og pensum beskrives detaljeret i de relevante uddannelsesbekendtgørelser. Afvigelser i eksamensform og -omfang kan forekomme mellem delstaterne.
Hvilke frister, fristoverskridelser og muligheder for gentagelse gælder for anden statseksamen?
Juridisk grundlag for frister til anden statseksamen udgøres af juristuddannelseslove og bekendtgørelser i delstaterne. Ansøgning om optagelse til eksamen skal indsendes inden for en specifik frist efter afslutning af referendariatet; ellers kan forsinkelse medføre retslige ulemper, f.eks. forsinket optagelse til eksamen eller tab af eksamensret. Ved sygdom eller andre væsentlige grunde kan ansøgere søge om fristforlængelse eller alternativ eksamenstidspunkt, forudsat at der foreligger lægeattest eller tilsvarende dokumentation. Ved ikke-bestået eksamen foreligger der som regel én mulighed for at gentage hele statseksamen (§ 21 JAG eller tilsvarende regionale regler), hvor fornyet optagelse normalt er betinget af at indhente bestemte uddannelsesdele eller af en ventetid. Tilbagetrækning fra eksamen skal desuden ske under strenge formkrav og rettidigt og påviseligt.
Hvilke juridiske konsekvenser har det, hvis man ikke består anden statseksamen?
Ikke-beståelse af anden statseksamen medfører ifølge juristuddannelsesloven betydelige retslige konsekvenser. Uden bestået eksamen er adgang til klassiske juridiske erhverv som dommer, statsadvokat, notar eller fuldmægtig i administrationen ikke mulig, da bestået anden statseksamen er forudsætning for optagelse til disse erhverv. Ved endeligt ikke-bestået (efter tilladte gentagelser) bortfalder enhver ret til fornyet eksamensdeltagelse i Tyskland, og referendariatet samt retten til at gå til eksamen ophører retskraftigt. Dette har indflydelse på den videre karriere: Dimittender kan fremover arbejde med juridiske opgaver i erhverv uden advokat- eller dommerbeskikkelse, men har ikke længere mulighed for at opnå dommerkompetence. Undtagelser udgør kun særlige bestemmelser i alvorlige undtagelsestilfælde, hvor den relevante eksamensmyndighed træffer afgørelse efter skøn.
Hvilke lovbestemmelser regulerer bedømmelsen og karaktergivningen i den anden statseksamen?
Bedømmelsen af eksamensydelserne i den anden statseksamen foretages i henhold til juristuddannelseslovene, prøveregulativerne og de tilhørende administrative forskrifter. Bedømmelsen af skriftlige og mundtlige præstationer sker efter objektive standarder, ofte i form af pointsystemer (0 til 18 point). Den præcise udformning af bedømmelsen – eksempelvis karakterskala, minimumspoint for at bestå enkelte opgaver og den samlede eksamen samt krav til vægtning af skriftlig og mundtlig præstation – er juridisk bindende fastlagt i regionale prøveregulativer. Bedømmelsen sker i to uafhængige vurderinger og ved væsentlig afvigelse benyttes en tredjedommer. Der gælder omfattende dokumentations- og gennemsigtighedsforpligtelser. Klage over bedømmelse kan indgives via indsigelsesprocedurer og derefter ved retssag for forvaltningsdomstolen, hvor eksaminatorernes skønsret dog skal respekteres.
Hvilke juridiske muligheder findes ved eksamensklager eller eksamensindsigelser?
Hvis kandidater mener, at bedømmelsesfejl, procedurefejl eller andre ulovlige forhold har fundet sted under eksamen, har de ret til at klage over eksamen. Dette indledes som regel med en formel indsigelse mod eksamensafgørelsen til den relevante eksamensmyndighed inden for en bestemt frist (typisk en måned efter modtagelse af afgørelsen). Hvis indsigelsen ikke imødekommes, kan der anbringes sag ved forvaltningsdomstolen. Juridisk relevante grunde er f.eks. brud på lige behandlingsprincip, tilsidesættelse af vurderingskriterier, procedurefejl (f.eks. for kort bearbejdningstid, ulovlige hjælpemidler) eller helbredsmæssige forhold, der ikke er taget tilstrækkelig hensyn til. Retlig prøvelse omfatter typisk foreneligheden med objektive vurderingsstandarder, ikke selve vurderingen af det konkrete eksamensresultat, da eksaminatorerne har et skøn. Advokatbistand og aktindsigt kan være hensigtsmæssigt i klagesager.
Hvilke konsekvenser har den anden statseksamen for erhvervsadgang set fra et juridisk perspektiv?
Beståelse af den anden statseksamen er efter tysk ret en forudsætning for optagelse til advokatprofessionen (§ 4 BRAO), dommerembedet (§ 5 DRiG), statsadvokatkontoret og andre klassiske juridiske stillinger i den offentlige sektor. De relevante justitsprøvekontorer eller eksamensmyndigheder sender beståede eksamensbeviser til de ansvarlige myndigheder, som så anser kvalifikationen til den juridiske forberedelsestjeneste som opfyldt. Først derefter kan ansøgning om optagelse som advokat (via advokatsamfundet), notar eller til dommerkarrieren indsendes, hvor yderligere erhvervsretlige krav (f.eks. personlig pålidelighed, ingen tidligere straffe) også skal være opfyldt. Den anden statseksamen gælder i hele Tyskland og kan dermed anvendes i enhver tysk delstat for optagelse til de pågældende juridiske erhverv. Anerkendelse i udlandet afgøres efter den enkelte stats nationale ret.